L&F

Kommissionen: Reduktion i betaling af spildevand er berettiget

Del
L&F er lettet over afgørelse fra Kommissionen, der fastslår, at der er ikke tale om statsstøtte, når fødevarevirksomheder får en reduktion i deres spildevandsbetaling.

Kommissionen har netop offentliggjort i en pressemeddelelse, at virksomheders reduktion i deres spildevandsbetaling ikke defineres som statsstøtte.

Det er en rigtig glædelig nyhed for fødevareerhvervet, og Landbrug & Fødevarer har gennem hele forløbet lagt stor vægt på at sikre, at afgørelsen blev truffet på et fyldestgørende grundlag.

- Det er en fantastisk nyhed, som har stor betydning for vores erhverv. Vi skylder vores medlemsvirksomheder en stor tak. Uden dem havde vi ikke fået den nødvendige dokumentation, der ligger til grund for afgørelsen, siger Flemming Nør-Pedersen, direktør, Landbrug & Fødevarer.

Efter et længere forarbejde og på opfordring fra Landbrug & Fødevarer indførte regeringen i 2014 en trappemodel i spildevandsbetalingen.

Den medførte, at store fødevarevirksomheder får en spildevandsbetaling, som afspejler omkostningerne ved at rense vandet på bedre vis.

Derfor får virksomhederne nu deres spildevandsregning halveret, svarende til en samlet lettelse for fødevareerhvervet på et større tocifret millionbeløb årligt.

Vand sikrer høj fødevaresikkerhed

Det er på baggrund af dette, at Kommissionen har stillet spørgsmålstegn ved, om der er tale om en direkte statsstøtte til virksomhederne.

I den forbindelse har Landbrug & Fødevarer – i tæt samarbejde med medlemsvirksomheder – hjulpet Energistyrelsen med dokumentation og lignende, der beviser, at der ikke er tale om statsstøtte.

- Vores høje, danske fødevaresikkerhed, som vi er anerkendt for i hele verden, bygger på et betydelig behov for vand. Derfor er det vigtigt, at virksomhederne fortsat kan få en lettelse i deres høje vandudgifter, siger Flemming Nør-Pedersen.

Der er tale om et større tocifret millionbeløb, som fødevareerhvervet potentielt skulle have betalt tilbage, hvis Kommissionen havde afgjort det som statsstøtte.

For yderligere kontakt: Caroline Gerd Frandsen, pressekonsulent, Landbrug & Fødevarer, tlf. 20 76 17 90, cagf@lf.dk

Billeder

Information om L&F

L&F
L&F
Axeltorv 3, 1. sal
1609 København V

3339 4000http://www.lf.dk/

Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien. Med en eksport på 156 milliarder kroner årligt og med 169.000 beskæftigede repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Ved at nytænke og synliggøre erhvervets bidrag til samfundet sikrer vi vores medlemmer en stærk placering i Danmark og globalt.

Følg pressemeddelelser fra L&F

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra L&F

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye