Kommission vil omlægge partistøtten: Støttekroner skal ud til græsrødderne

Når Demokratikommissionen nedsat af Dansk Ungdoms Fællesråd onsdag den 22. januar fremlægger sine anbefalinger til et styrket dansk demokrati i Landstingssalen, er et af forslagene, at partistøtten skal ændres. Der skal simpelthen flere penge ud til det lokale arbejde. I dag går partistøtten nemlig til partierne centralt, og det går ikke, er budskabet fra kommissionen.

I kommissionens betænkning hedder det, at ”en partistøtte fokuseret på at sikre det nære demokrati regionalt og lokalt bør fremmes med det formål at sikre flere ressourcer til medlemsaktiviteter og styrke partiernes incitament til at lave ikke-valgkampsrettede aktiviteter. Det kunne både være en omlægning af den eksisterende støtte eller indførslen af en helt ny.”

Mangler forbindelse til folket
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) er initiativtager til kommissionen, og DUFs formand Chris Preuss forklarer om forslaget, at det handler om at styrke partiernes organiserende kraft i lokalsamfundene.

”Vi har gennem mange år set en udvikling, hvor færre og færre danskere er medlemmer af partierne. Det betyder en svagere forbindelse mellem befolkning og magthavere. Men det betyder desværre også, at partierne kæmper med at få deres kandidatlister til kommunalvalg, regionsvalg og folketingsvalg til bare nogenlunde at afspejle befolkningen – uanset om vi taler om alder, køn, uddannelse, etnicitet eller andet. Det smalle rekrutteringsgrundlag betyder noget for, om listerne bliver repræsentative for befolkningen samlet set,” forklarer Chris Preuss.

I 1960 var næsten 25 % af vælgerne medlemmer af et politisk parti, mens det i dag kun er knap 4 % af vælgerne, og det forsøger kommissionen at adressere.

Et af Demokratikommissionens medlemmer, Lisbeth Trinskjær, der er formand for Højskolerne, forklarer, at man derfor anbefaler at give partierne bedre incitament til at styrke græsrodsarbejdet.

”Derfor foreslår Demokratikommissionen – som et af flere tiltag – at man omlægger partistøtten, så partierne får incitament til at organisere og engagere flere borgere i deres arbejde – særligt politikudviklingen. For at være helt ærlig fungerer de fleste partier jo i dag som stemmemaksimerende kampagnemaskiner. Det er også en helt legitim opgave at føre kampagne. Men det er ikke nok, hvis vi skal sikre opbakning og tillid til demokratiet på lang sigt. Derfor skal partierne have et stærkere incitament til at styrke deres lokale arbejde ved at omlægge partistøtten, så partistøtten belønner lokalt græsrodsarbejde og politikudvikling og ikke kun antallet af stemmer ved sidste valg,” siger Lisbeth Trinskjær.

Inspiration fra folkeoplysningsområdet
Kommissionen har bl.a. fundet inspiration fra folkeoplysningsområdet, hvor det i kommunerne ses, at man udmåler tilskud til lokale foreninger på baggrund af bl.a. antal lokale aktiviteter. I Dansk Ungdoms Fællesråds eget tilskudssystem får nogle organisationer eksempelvis også tilskud udmålt på baggrund af medlemstal og antallet af aktive lokalforeninger, der giver et incitament til fra centralt hold at understøtte det lokale arbejde.

Forslaget om at omlægge partistøttemidlerne er blot et af mange forslag, som kommissionens 23 medlemmer over det seneste års tid er blevet enige om skal med i kommissionens betænkning – uanset at alle medlemmer ikke nødvendigvis er enige i alle forslag.

Medlemmerne kommer fra partier, medier, civilsamfund, universiteter m.m. Tværgående chefredaktør Lisbeth Knudsen fra Altinget og Mandag Morgen har været formand for Demokratikommissionen. Betænkningen offentliggøres onsdag kl. 13 ved et arrangement i Landstingssalen på Christiansborg.