Ishøj Kommune

Komedie fra Landsteatret spiller i Ishøj

Del
Du kan glæde dig til en forrygende spa-komedie med opsang, eftertanke og nedsunken forfod den 8. marts kl. 17. Oplev Sofie Stougaard, Ann Hjort og Pernille Schrøder i ”Modne damer i morgenkåbe” i Kulturium Musikteater i Ishøj

Vi er på spaen ”The Oasis”, som er et af tidens populære slap-af-templer, hvor atmosfæren emmer af indre fred, balance og selvforkælelse.

Tre gode veninder mødes for at fejre en 60 års-fødselsdag. Det er Susanne, der fylder rundt, og hun har inviteret pigerne på wellness-ophold – en weekend med bløde badekåber, ansigtsmasker og en afsluttende gourmetmiddag.

Mange spørgsmål vendes

Dér i idyllen vender kvinderne de spørgsmål, der melder sig, når man har overstået den værste ungdom, er blevet lidt klogere og har fået et par skrammer i lakken:

Er der et liv efter de 60 år? Er der et sexliv? Hvordan får man sin mand til at løfte blikket fra fjernsynet og lette røven fra sofaen? Hvor mange børnebørn og fysiske skavanker må man tale om? Hvor meget filler skal der sprøjtes i overlæben, før den skal have sit eget postnummer? Hvorfor har tidens topledere sådan nogle besynderlige frisurer?

Instruktøren glæder sig

Forestillingen er instrueret af Pia Rosenbaum, som siger:

”Endelig en forestilling for kvinder – med kvinder – hvor alder, rynker og sexlyst bliver centrifugeret i et kvindeligt Woody Allen-univers. Med varme og latterhede kinder åbner vi op for en oplevelse, hvor både kvinder og mænd kan møde sig selv. Og jeg glæder mig til at være en del af denne oplevelse. Det bliver en fornøjelse”.

Billetter til koncerten koster 125 kr. Der er rabat til unge under 25 år og kunder med sølvkort.

Billetterne købes i billetsalget hos Kulturium Musikteater eller på ticketmaster.dk.

Kontakter

Billeder

Information om Ishøj Kommune

Ishøj Kommune
Ishøj Kommune
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

43 57 75 75http://www.ishoj.dk

Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye