Kombardo Expressen udvider med ny shuttlebus mellem København og Rønne
9.6.2021 13:53:16 CEST | Molslinjen A/S | Pressemeddelelse

Kombardo Expressens rute mellem København og Rønne er populær som aldrig før. Den stigende interesse for at holde ferie på Bornholm, betyder mange udsolgte busafgange. Derfor udvider Kombardo Expressen nu med et helt nyt shuttlebus-koncept, der skal gøre det muligt for endnu flere at komme til den populære ferieø.
”Vi vil gerne imødekomme det stigende ønske for at rejse med bus til Bornholm. I dag er der ofte ikke plads på vogndækket til flere køretøjer, så hvis vi skal kunne indfri efterspørgslen på ture til Bornholm, skal vi have flyttet passagerer fra biler over i shuttlebusserne og på den måde skabe plads”, siger Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.
Med det nye shuttle-koncept kommer der øget fleksibilitet og nye muligheder for at rejse mellem København og Rønne eller gøre stop i Ystad.
”Vi starter ruten op nu, hvor Transportministeriet har varslet, at loftet over passagerer i fjernbusserne forsvinder den 26. juni. Ved at indsætte flere busser håber vi samtidig på at kunne frigive noget kapacitet på færgernes vogndæk”, forklarer Jesper Skovgaard.
De første shuttle-ture mellem København og Rønne skal efter planen sættes ind fra den 21. juni 2021 i en fast køreplan, hvor der kan sættes ekstra ture ind efter behov.
Kontakter
Jesper MaackPR- og kommunikationschef
Tlf:20196215jma@molslinjen.dkBilleder

Information om Molslinjen A/S
Om Molslinjen:
Molslinjen er Danmarks største indenrigs færgeselskab. Med en flåde på 15 skibe driver selskabet i alt ni ruter fordelt på Alslinjen, Bornholmslinjen, Fanølinjen, Langelandslinjen, Molslinjen og Samsølinjen. Tilsammen har færgerne mere end otte millioner gæster årligt. Ruterne Aarhus – Odden, Ebeltoft – Odden og Rønne – Ystad betjenes af nogle af verdens største katamaran-færger, og det gør Molslinjen til et af verdens største hurtigfærge-rederier. I samarbejde med Herning Turist driver Molslinjen busruten Kombardo Expressen. Den kører direkte til København fra Aarhus, Randers, Aalborg, Holstebro, Herning, Silkeborg og Rønne.
Molslinjen beskæftiger i dag mere end 1000 medarbejdere. Mere info: www.molslinjen.dk
Følg pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Express 5 tager ekstra tur til Folkemødet12.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
På sidste dag af Folkemødet lørdag den 13. juni 2026 tager Express 5 en ekstra dobbelttur for at sikre hjemrejsen for de mange gæster på Bornholm. Også Povl Anker skal i sving.
Vinterkulde gav uventet vækst på Kattegat6.3.2026 09:00:52 CET | Pressemeddelelse
Stort set alle Molslinjens færgeruter har oplevet et trafikfald på grund af den kolde og snefyldte vinter – med undtagelse af hurtigfærgerne over Kattegat. Her har februar lidt usædvanligt budt på ganske pæn vækst.
Express 5 på vej i dok27.2.2026 13:50:15 CET | Pressemeddelelse
Bornholms hurtigfærge, Express 5, vil til midnat søndag sejle mod sit lovpligtige ophold i dokken hos Orskov Yard i Frederikshavn. Her venter der blandt andet en helt ny bundmaling, som skal spare brændstof og CO2.
Fanølinjen atter i drift10.2.2026 15:03:47 CET | Pressemeddelelse
Med rampen tilbage på sin plads på havnen på Fanø kan Fanølinjen atter genoptage driften. Det betyder, at der igen kan tages biler med mellem Esbjerg og Fanø.
Molslinjen skal have ny CEO3.2.2026 11:04:05 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største færgerederi, Molslinjen, står foran et ledelsesskifte. Ejerne i Nordic Ferry Infrastructure (NFI) har indledt processen med at finde en ny CEO, hvilket betyder, at Kristian Durhuus fratræder posten efter knap tre år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
