Kombardo Expressen: Shuttlebusser skal redde Kristi himmelfartsferien
12.5.2021 14:46:00 CEST | Molslinjen A/S | Pressemeddelelse

Fjernbusser må fortsat kun sælge hvert andet sæde i busserne. Den regel blev sent i går forlænget frem til den 10. juni. Det giver udfordringer hos Kombardo Expressen på Bornholm, hvor mange danskere gerne vil holde ferie i dagene omkring Kristi himmelfart.
”Når landet er i gang med at åbne, så stiger interessen altså også for at komme hjemmefra og få nogle oplevelser. Derfor er begrænsningen på busserne selvfølgelig en udfordring på den måde, at vi har flere rejsende, end vi kan komme i busserne”, fortæller Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.
Og da interessen for at komme til Bornholm i bil også er stor omkring Kristi himmelfart, er løsningen med flere busser på færgens vogndæk ikke en mulighed. I stedet bliver shuttlebusser mellem Rønne og København løsningen på de store hjemrejsedage i den kommende weekend.
”På den måde kan vi tilbyde gæsterne deres tur til Bornholm og samtidig overholde kravet om kun at sælge halvdelen af sæderne i bussen”, forklarer Jesper Skovgaard.
Gæsterne på shuttlebussen tjekker ind i terminalen i Rønne og går ombord på hurtigfærgen. I Ystad går de fra borde og bliver hentet af en ny bus, som tager dem med til København.
Shuttlebusserne sættes ind på afgange fra Rønne både lørdag og søndag. De rejsende får direkte besked om, hvordan de kommer ombord.
Kontakter
Jesper MaackPR- og kommunikationschef
Tlf:20196215jma@molslinjen.dkBilleder

Information om Molslinjen A/S
Om Molslinjen:
Molslinjen er Danmarks største indenrigs færgeselskab. Med en flåde på 15 skibe driver selskabet i alt ni ruter fordelt på Alslinjen, Bornholmslinjen, Fanølinjen, Langelandslinjen, Molslinjen og Samsølinjen. Tilsammen har færgerne mere end otte millioner gæster årligt. Ruterne Aarhus – Odden, Ebeltoft – Odden og Rønne – Ystad betjenes af nogle af verdens største katamaran-færger, og det gør Molslinjen til et af verdens største hurtigfærge-rederier. I samarbejde med Herning Turist driver Molslinjen busruten Kombardo Expressen. Den kører direkte til København fra Aarhus, Randers, Aalborg, Holstebro, Herning, Silkeborg og Rønne.
Molslinjen beskæftiger i dag mere end 1000 medarbejdere. Mere info: www.molslinjen.dk
Følg pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Molslinjen bygger kæmpe batteri på Samsø3.9.2026 10:00:33 CEST | Pressemeddelelse
Molslinjen har sat gang i planerne for et BESS-anlæg – et stort batteri på Samsø i Kattegat. Batteriet skal sikre en stabil forsyning af strøm til ruten mellem Ballen og Kalundborg, hvor elfærgen Tyrfing sejler.
Molslinjen hämtar ny CEO från Holland27.8.2026 10:00:36 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks största passagerarfärjerederi, Molslinjen, har utsett sin nya CEO. Det blir den 48-årige dansken, Rolf Nielsen, som tar med sig internationell erfarenhet från sin roll som COO på holländska Hanseatic Global Terminals i Rotterdam.
Molslinjen finder ny CEO i Holland27.8.2026 10:00:36 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største passagerfærge-rederi, Molslinjen, har fundet sin nye CEO. Det bliver den 48-årige dansker, Rolf Nielsen, som kommer med international erfaring fra jobbet som COO i hollandske Hanseatic Global Terminals i Rotterdam.
Rettelse: Vild juli på Bornholm10.8.2026 11:21:26 CEST | Pressemeddelelse
Juli 2026 blev den næstbedste sommermåned i Bornholmslinjens historie. Både antallet af biler og passagerer er tæt på 2023-rekorden - men resultatet er i hus med omkostninger, som rederiet nu vil analysere på.
BOS Power skal levere hjertet i Molslinjens elektriske fremtid26.6.2026 10:00:03 CEST | Pressemeddelelse
Nogle af Danmarks største batterier skal bygges ud mod Kattegat i havnene i Aarhus og på Sjællands Odde. De to enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. Nu har Molslinjen valgt BOS Power til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
