Kombardo Expressen i Bornholmsk billetsamarbejde
15.11.2022 10:00:28 CET | Molslinjen A/S | Pressemeddelelse

Et nyt samarbejde mellem BAT og Molslinjens buskoncept, Kombardo Expressen, åbner nu for fleksible rejser på hele Bornholm. Eksempelvis kan en rejsende komme hele vejen fra København til Allinge fra bare 149 kroner.
Samarbejdet mellem det offentlige trafikselskab og den private busoperatør løber foreløbigt til og med udgangen af 2023.
”Den største gevinst ser jeg i, at der er et samarbejde mellem transportformerne – og at kunderne får et bedre produkt. Samtidig bruger vi meget tid på at billettere, især om sommeren. Her er det forventningen at vi kan spare noget tid og derudover få flere kunder i den kollektive trafik”, siger trafikchef i BAT, Kim Kock-Hansen.
Samarbejdet giver alle rejsende med Kombardo Expressen til Bornholm mulighed for at købe en tillægsbillet til 30 kroner. Med den i hånden kan en gæst med Kombardo Expressen tage alle BAT-busser til destinationerne på Bornholm.
Kombardo Expressen begyndte som en hurtigrute over Molslinjens færger over Kattegat mellem Aarhus og København. Siden er bussens rutenetværk vokset betragteligt. Lige nu testes et lignende billet-samarbejde med Nordjyllands Trafikselskab. Forsøget har med succes kørt siden begyndelsen af juli i år.
”Vi arbejder jo alle for at få flere i den kollektive transport, og her er Bornholm med til at vise vejen for, hvordan vores to forretninger kan kombineres til fordel for de rejsende”, siger Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.
Samarbejdet er netop sat i gang, og billetter til BAT kan nu købes på Kombardo Expressens hjemmeside. Billetterne vil også komme til salg på Kombardo Expressens app, så hurtigt som muligt.
Kontakter
Pressekontakter
Til Molslinjen: Jesper Maack, PR and Communications manager jma@molslinjen.dk, +45 20 19 62 15
Kim Kock-Hansen, Trafikchef, BAT. +45 40 18 19 93
Billeder

Information om Molslinjen A/S
Om Molslinjen:
Molslinjen er Danmarks største indenrigs færgeselskab. Med en flåde på 15 skibe driver selskabet i alt ni ruter fordelt på Alslinjen, Bornholmslinjen, Fanølinjen, Langelandslinjen, Molslinjen og Samsølinjen. Tilsammen har færgerne mere end otte millioner gæster årligt. Ruterne Aarhus – Odden, Ebeltoft – Odden og Rønne – Ystad betjenes af nogle af verdens største katamaran-færger, og det gør Molslinjen til et af verdens største hurtigfærge-rederier. I samarbejde med Herning Turist driver Molslinjen busruten Kombardo Expressen. Den kører direkte til København fra Aarhus, Randers, Aalborg, Holstebro, Herning, Silkeborg og Rønne samt en række andre jyske byer.
Molslinjen beskæftiger i dag mere end 1000 medarbejdere. Mere info: www.molslinjen.dk
CSR: Molslinjen Commitment / Molslinjen Code of Conduct for Business Relationships.
Følg pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Molslinjen bygger kæmpe batteri på Samsø3.9.2026 10:00:33 CEST | Pressemeddelelse
Molslinjen har sat gang i planerne for et BESS-anlæg – et stort batteri på Samsø i Kattegat. Batteriet skal sikre en stabil forsyning af strøm til ruten mellem Ballen og Kalundborg, hvor elfærgen Tyrfing sejler.
Molslinjen hämtar ny CEO från Holland27.8.2026 10:00:36 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks största passagerarfärjerederi, Molslinjen, har utsett sin nya CEO. Det blir den 48-årige dansken, Rolf Nielsen, som tar med sig internationell erfarenhet från sin roll som COO på holländska Hanseatic Global Terminals i Rotterdam.
Molslinjen finder ny CEO i Holland27.8.2026 10:00:36 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største passagerfærge-rederi, Molslinjen, har fundet sin nye CEO. Det bliver den 48-årige dansker, Rolf Nielsen, som kommer med international erfaring fra jobbet som COO i hollandske Hanseatic Global Terminals i Rotterdam.
Rettelse: Vild juli på Bornholm10.8.2026 11:21:26 CEST | Pressemeddelelse
Juli 2026 blev den næstbedste sommermåned i Bornholmslinjens historie. Både antallet af biler og passagerer er tæt på 2023-rekorden - men resultatet er i hus med omkostninger, som rederiet nu vil analysere på.
BOS Power skal levere hjertet i Molslinjens elektriske fremtid26.6.2026 10:00:03 CEST | Pressemeddelelse
Nogle af Danmarks største batterier skal bygges ud mod Kattegat i havnene i Aarhus og på Sjællands Odde. De to enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. Nu har Molslinjen valgt BOS Power til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
