Molslinjen A/S

Kombardo Expressen: Ekstra julebusser

Del
Når danskerne skal hjem til jul, så rejser de med bus over Kattegat. Mange helt udsolgte afgange får nu Kombardo Expressen til at smide al ledig buskapacitet ind i dagene omkring jul og nytår.
Kombardo Expressen løbes over ende af julerejsende. Nu sættes der shuttle busser ind mellem København og Odden for at få alle med.
Kombardo Expressen løbes over ende af julerejsende. Nu sættes der shuttle busser ind mellem København og Odden for at få alle med.

Udsolgt. Sådan står der ud for rigtig mange afgange på Kombardo Expressens hjemmeside i dagene omkring jul og nytår. Det får nu Herning Turist til at gå på lageret efter ekstra bus-kapacitet til de mange danskere, som gerne vil på juleferie med bussen.

Kombardo Expressen er et samarbejde mellem Herning Turist og Molslinjen. Busserne kører direkte mellem Aarhus og København og mellem Aalborg og København. Eneste stop på turen over Kattegat er på færgerne hos Molslinjen.

Ruterne mellem de store studiebyer i Jylland bliver lige nu løbet over ende af julerejsende.

”Faktisk er interessen så stor, at vi simpelthen ikke kan presse flere busser ind på færgerne. Vi kan til gengæld godt have passagererne med, så derfor sætter vi nu shuttle-busser ind mellem København og Odden for at imødekomme den store efterspørgsel, siger Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.

De ekstra dobbeltdækkerbusser sættes ind både den 21. og 22. december, så de jyske københavnere kan komme hjem til jul.

”Og så holder vi skarpt øje med de andre juledage, så vi også kan sætte ekstra busser ind der, hvis det bliver nødvendigt, lover Jesper Skovgaard.

Kontakter

Billeder

Kombardo Expressen løbes over ende af julerejsende. Nu sættes der shuttle busser ind mellem København og Odden for at få alle med.
Kombardo Expressen løbes over ende af julerejsende. Nu sættes der shuttle busser ind mellem København og Odden for at få alle med.
Download

Information om Molslinjen A/S

Molslinjen A/S
Molslinjen A/S
Færgevej 7A
8000 Aarhus C

https://www.molslinjen.dk/
  • Molslinjen råder i dag over tre moderne hurtigfærger på Kattegat; hurtigfærgen Max Mols og de to superfærger, Express 2 og Express 3, der er blandt verdens største katamaraner. Også bornholmerfærgen Povl Anker ejes i dag af Molslinjen.
  • Superfærgerne kan tage op til 1.000 passagerer, 417 personbiler og 60 motorcykler samt laste campingvogne, busser og op til 30 lastbiler på en overfart.
  • Molslinjen sikrer med Kattegat-ruterne Aarhus-Odden og Ebeltoft-Odden en hurtig, effektiv og behagelig rejse mellem Sjælland og Jylland.
  • Molslinjen overfører mere end 1,3 mio. personbilsenheder og næsten tre mio. passagerer om året.
  • I sommeren 2017 satte Molslinjen sammen med Herning Turist Kombardo Expressen på hjul. En direkte lynbus mellem Aarhus og København. I dag køres der også mellem Aalborg og København samt ruten mellem Rønne og København.
  • Den 1. september 2018 overtog Molslinjen besejlingen af Bornholm. Bornholmslinjen sejler med superfærgen Express 1 mellem Rønne og Ystad og med den helt nybyggede fragt- og passagerfærge, Hammershus mellem Køge og Rønne og mellem Rønne og Sassnitz

Følg pressemeddelelser fra Molslinjen A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Molslinjen A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye