Astma-Allergi Danmark

Kom til Snot or not i morgen

Del

Husk, det er i morgen den 3. maj, Astma-Allergi Danmark skyder kamgangen Snot or not i gang. Kom forbi Højbro Plads mellem klokken 12.00 og 18.00. Vi har omdannet pladsen til en allergivenlig have, hvor det er muligt at få rådgivning om pollenastma, blive priktestet og få målt lungefunktion. H.K.H. Prins Joachim, der er protektor for Astma-Allergi Danmark, vil være den første, der lægger arm til. Han kommer klokken 15.00.

Astma-Allergi Danmark kickstarter kampagnen Snot or not den 3. maj på Højbro Plads i København. Foto: Astma-Allergi Danmark
Astma-Allergi Danmark kickstarter kampagnen Snot or not den 3. maj på Højbro Plads i København. Foto: Astma-Allergi Danmark

Astma-Allergi Danmark sætter med den landsdækkende kampagne Snot or not fokus på sammenhængen mellem høfeber og astma. Det gør vi, fordi mere end en million danskere lider af høfeber. Omkring 30 % af dem har også astma, mens 70-80 % med astma også har høfeber. Men det er langt fra alle, der får den nødvendige behandling, og mange er ikke klar over, at der er en sammenhæng.

Fakta om høfeber og astma

❶ Hver tredje pollenallergiker har astma

Høfeber kan skyldes, at du er allergisk over for allergifremkaldende stoffer, også kaldet allergener. Allergenerne kommer fx fra pollen som birk, græs og gråbynke.

Har du pollenallergi, forsøger kroppen at bekæmpe allergenerne. Det opleves som en allergisk reaktion, der kan vise sig som høfeber og/eller astma.

❷ Pollenallergi går ud over livskvaliteten

Astma-Allergi Danmark har i 2014 spurgt 5.000 danskere om deres pollenallergi. De mange svar viser tydeligt, at pollenallergi og astma har stor indvirkning på mange danskeres livskvalitet fx i form af ekstra sygedage og afbud til sport og sociale arrangementer.

Undersøgelsen viser blandt andet at:

  • Mere end 15 % af alle pollenallergikere ikke føler sig velbehandlet
  • 33 % af alle pollenallergikere oplever betydelige gener fra deres pollenallergi
  • Mere end 40 % af alle pollenallergikere oplever forringet livskvalitet på grund af høfeber og astma

❸ Pollenallergi og astma koster kassen

I pollensæsonen 2014 kostede pollenallergi alene 266.000 sygedage og 2,3 millioner ineffektive arbejdsdage, som er dage, hvor man møder sløj op på arbejde og derfor har nedsat arbejdsevne.

Ser man på astma, viser de seneste beregninger, at sygdommen koster 578 millioner kroner årligt i sundhedsudgifter. Oven i dette er udgifterne til sociale ydelser som sygedagpenge og førtidspension på cirka to milliarder kroner årligt.


❹ En velbehandlet pollenallergi

Er man velbehandlet og sørger for at tage sin medicin korrekt, så behøver hverken høfeber eller astma for de fleste at gå ud over livskvalitet og dagligdag. Mange kan det meste af tiden leve et aktivt liv uden symptomer.

Ved at være opmærksom på symptomer, kan man måske opdage, hvilke allergener man reagerer på. Det kan fx være, at man hoster, får åndenød eller pibende vejrtrækning, når der er pollen i luften. Nogle oplever også alene at blive mere forpustet og træt i forbindelse med fysisk aktivitet.

Er man en af dem, der oplever symptomer, er det under alle omstændigheder en god idé at tale med sin læge og eventuelt få en allergitest samt den rigtige behandling. På den måde er chancen for at kunne nyde sommerhalvåret udenfor større, selvom man har pollenallergi.

Kontakter

Anne Holm Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark, telefon 43 22 16 64

Pressen er naturligvis velkommen hele dagen, dog kræver det tilmelding, hvis I ønsker at være til stede mellem kl. 15.00 og 16.00, hvor H.K.H. Prins Joachim besøger Snot or not.

Tilmelding senest mandag den 2. maj kl. 12.00 til Inge Fisker, marketing- og kommunikationschef i Astma-Allergi Danmark.
E-mail: if@astma-allergi.dk
telefon 26 11 42 47.

Billeder

Astma-Allergi Danmark kickstarter kampagnen Snot or not den 3. maj på Højbro Plads i København. Foto: Astma-Allergi Danmark
Astma-Allergi Danmark kickstarter kampagnen Snot or not den 3. maj på Højbro Plads i København. Foto: Astma-Allergi Danmark
Download

Information om Astma-Allergi Danmark

Astma-Allergi Danmark
Universitetsparken 4
4000 Roskilde

43 43 59 11http://www.astma-allergi.dk/

Følg pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum