Folkekirkens Nødhjælp

KOM TIL KLIMAMARKED HOS FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP

27.2.2019 10:59:16 CET | Folkekirkens Nødhjælp | Pressemeddelelse

Del
Folkekirkens Nødhjælp slår dørene op for et stort klimamarked på hovedkontoret på Vesterbro i København i forbindelse med den årlige indsamling søndag den 10. marts.

Arrangementet er åbent for alle og byder bl.a. på loppestande og pop-up-shop med genbrugsartikler, legetøjsbyttebørs, smagsprøver fra madspildsbutikken Wefood og en kreativ workshop, der tryller gamle køkkenglas og stofrester om til hængende haver.

”Vi har i år valgt at dedikere vores indsamling til klimaforandringerne og de mange konsekvenser, som især går ud over verdens fattigste. Vi håber, at arrangementet kan være med til at brede klimadebatten ud og sætte fokus på, hvordan vi kan reducere vores forbrug ved bl.a. at genanvende tøj og undgå madspild. Samtidig ønsker vi at give de mange frivillige indsamlere og andre interesserede en hyggelig og klimavenlig dag sammen med deres familie og venner,” fortæller kampagneleder i Folkekirkens Nødhjælp Loa Bendix.

Adressen er: Folkekirkens Nødhjælp, Meldahlsgade 3, 1613 København V

Blandt aktiviteterne er bl.a. en pop-up-genbrugsshop, der til daglig har til huse på Fælledvej på Nørrebro, samt en kreativ workshop, hvor blogger Marie-Louise Rosengaard viser, hvordan du kan trylle gamle køkkenglas og kasserede stofrester om til hængende haver.

”Som så mange andre elsker jeg ting, mode og indretning, men jeg har det svært med den køb-og-smid-ud-kultur, der desværre også hører med, fordi det har negative konsekvenser for miljøet og klimasituationen. Jeg glæder mig til at være en del af Folkekirkens Nødhjælps indsamling, hvor jeg håber at kunne inspirere flere til at genbruge materialer, der ellers skulle kasseres,” fortæller Marie-Louise Rosengaard, der til daglig arbejder med flere genbrugskoncepter og har bloggen https://mituendeligehjem.com

Arrangementet er gratis, og alle er velkomne til både indsamling og klimamarked

Dagens program:
Kl. 10.00: Vi sender alle de glade indsamlere ud på ruterne med indsamlingsbøsser. Vil du samle ind til klimaløsninger for mennesker i nød, så kan du tilmelde dig på www.blivindsamler.dk eller møde op på dagen.

Kl. 12.00: Klimamarkedets stande åbner:
• Byt legetøj til nyt: Ryd op i bunkerne med legetøj, som ikke længere bliver brugt, og medbring de gamle dukker, spil, biler, bøger og andet legetøj, som dit barn ikke leger med længere. Du kan helt gratis bytte det til nye (brugte), spændende ting i vores legetøjsbyttebod.

• Genbrug: Find brugte skatte hos Folkekirkens Nødhjælps pop-up-genbrugsbutik.

• Loppestand: Du kan også få din egen loppestand ganske gratis. Kontakt Andrea Hoffmann på anho@dca.dk, hvis du vil sælge brugte eller klimavenlige ting og sager.

• Workshop for børn og deres voksne: Lær, hvordan du kan upcycle ting i hjemmet med Marie-Louise Rosengaard fra bloggen mituendeligehjem.com

• Smagsprøver på overskudsvarer fra Wefood - Danmarks første butik med overskudsmad.

Der er selvfølgelig også kaffe og kage m.m.

Vi glæder os til en hyggelig dag med indsamlingsaktiviteter og gode tips til, hvordan vi alle sammen kan leve mere klimavenligt – hver dag.

For yderligere information kontakt: 
Loa Bendix
Kampagneleder i Folkekirkens Nødhjælp
E-mail: lobe@dca.dk
Mobil: +45 21371138

Nøgleord

Billeder

Information om Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp
Meldahlsgade 3
1613 København V

41 86 59 75https://www.noedhjaelp.dk

Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.

Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp modtager store donationer til nødhjælpsarbejdet i Nepal4.9.2026 13:03:49 CEST | Pressemeddelelse

Folkekirkens Nødhjælp har indsamlet 2,4 millioner kroner, siden katastrofen ramte Nepal. Midlerne kommer fra Grundfos Fonden, der har doneret 760.000 kroner, Danida, der har bidraget med 640.000 kroner, og private danske bidragydere, som tilsammen har doneret en million kroner. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær udtrykker stor taknemmelighed for opbakningen til indsatsen i Nepal: ”Jeg er meget taknemmelig for den store generøsitet, vi har mødt fra både Grundfos Fonden, Udenrigsministeriet og private bidragydere. Det viser, at vi er rigtig mange, der ønsker at hjælpe i denne akutte situation. Og hver en krone gør en forskel.” Midlerne går til Folkekirkens Nødhjælps nødhjælpsindsats i Nepal. Katastrofen har allerede kostet mere end 1.250 mennesker livet, og over 5.500 mennesker er fortsat meldt savnet. ”Chancen for at finde mennesker i live falder time for time. Derfor arbejder vi på højtryk sammen med myndighederne for at sikre, at de akutte redningsaktioner kan genn

Folkekirkens Nødhjælp i omfattende nødhjælpsindsats i Nepal26.8.2026 17:05:57 CEST | Pressemeddelelse

Flere hundrede meldes savnet efter voldsomme oversvømmelser i Nepal. Oversvømmelserne har især ramt Rasuwa-distriktet, hvor hele lokalsamfund er blevet oversvømmet, og veje, broer og bygninger er ødelagt. Folkekirkens Nødhjælp arbejder i de berørte områder og er i tæt kontakt med myndighederne for at koordinere nødhjælpsindsatsen. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær understreger, at de næste timer bliver afgørende: ”Vi kender endnu ikke katastrofens fulde omfang. Situationen er kaotisk, og flere hundrede mennesker meldes savnet. De næste timer bliver afgørende for at finde og redde mennesker, som kan være fanget eller afskåret af vandmasserne,” siger Jonas Nøddekær. Han frygter, at dødstallet vil stige markant: ”Lige nu handler det først og fremmest om at redde liv og få overblik over situationen. Men vi må desværre forberede os på, at dødstallet kan stige betydeligt i de kommende dage. Folkekirkens Nødhjælp står klar til at hjælpe de berørte familier med blandt ande

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye