Ishøj Kommune

Kom til hemmelig koncert med Lhuma

Del
Ishøj Kultur Café inviterer til 50/50-koncert med Lhuma onsdag den 28. februar kl. 19.30. Koncertstedet er hemmeligt, men du kan være sikker på at få en unik koncertoplevelse

Alt er på spil. Hver tone er dirrende af inderlighed og nærvær. De rå og kantede elektroniske beats skaber en maskulin underlægning til den forførende kvindelige vokal, der roligt rejser sig op over lydlandskaber af skæve synthesizermelodier og uigennemskuelige former.

Oven i det har du nu muligheden for at opleve musikken i helt unikke omgivelser, når Ishøj Kultur Café tager musikken ud af koncertsalen og ind i nye og uudforskede rum.

Oplev kunstneren Lhuma

Lhuma er pop - og alligevel langt fra; det er drømmende, langsomt og sært tillokkende.
Bag aliasset står sangerinde og komponist Marie-Louise Grund, som i 2015 udgav debutalbummet ”She Knight Rise”. Denne måned, februar 2018, udgiver hun singlen ”Run” som en forløber for en kommende EP.

Live er Lhuma en helstøbt sammensmeltning af det visuelle og det auditive. Med sig på scenen har hun den elektroniske musiker og producer Aske Bode samt moderne danser Anne Teresa Njust Høj.

Alt dette for 50 kroner

50/50-koncerterne er nogle af Ishøj Kultur Cafés mest populære arrangementer, og konceptet bygger på et enkelt dogme: 50 pladser, 50 kroner.

Kunstnerne spiller to sæt så akustisk som muligt i øjenhøjde med deres publikum i en intim og uformel opsætning, hvor der også er plads til at fortælle historier og få afprøvet nyt materiale.

Sådan kommer du med

Køb din billet på billetlugen.dk eller i Ishøj Kultur Café, Ishøj Østergade 28.
Billetterne koster 50 kr. + 5 kr. gebyr.
Mødestedet er Ishøj Kultur Café, og man følges her ud til det sted, hvor koncerten spilles.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om Ishøj Kommune

Ishøj Kommune
Ishøj Kommune
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

43 57 75 75http://www.ishoj.dk

Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye