ROMUROMU

Kom til gammeldags jul på Færgegården og mærk juletraditionernes historie

Del
Til Jul på Færgegården kan du opleve julen, som den har føltes, duftet og smagt før i tiden. Og så kan du få lov at plyndre et juletræ på få sekunder. Lørdag den 10. og søndag den 11. december inviterer Færgegården nemlig til et par sjove og hyggelige juledage i idylliske omgivelser.
Færgegården inviterer til en skæg og anderledes juleoplevelse for både børn og barnlige sjæle. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen /ROMU
Færgegården inviterer til en skæg og anderledes juleoplevelse for både børn og barnlige sjæle. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen /ROMU

Julen er traditionsrig. Den er fyldt med ritualer og særlige skikke, som gentages år efter år. Sådan har man altid gjort. Eller har man…?

Mange af julens traditioner er faktisk ikke så gamle, som man skulle tro. De er et sammensurium af skikke fra mange forskellige tider og ligeså mange forskellige steder, og de er altid under forandring.

Til Jul på Færgegården kan du give dig i kast med kreative udfoldelser og samtidig få noget at vide om traditionerne bag:

”Julen er en ganske særlig højtid, fyldt med nye, gamle og mærkværdige traditioner. Vores gæster kan få en skæg og anderledes juleoplevelse, når vi sammen skal gå på opdagelse i, hvordan julen har føltes, duftet og smagt før i tiden, og måske blive klogere på, hvor nogle af traditionerne kommer fra,” fortæller Maja Kvamm, projektleder på Færgegården.

...siden skal det spises

Du kan for eksempel lave et kalenderlys, som man gjorde for næsten 100 år siden. Det kræver snilde og tålmodighed, men resultatet bliver både smukt og personligt. Du kan også lave gardinringsnisser, rosinmænd eller tage på jagt efter gårdbonissen. Og så kan du selvfølgelig smage på historien om julen og være med til at lave smagsprøver på ægte gammeldags æbleskiver i en gryde over bålstedet – med rigtige æbler i!

Sidst men ikke mindst kan du mærke adrenalinsuset i maven, når det begge dage går løs med juletræsplyndring! Når startskuddet lyder kl. 11.30, er der blot 15 sekunder til at ribbe et smukt pyntet juletræ for al dets velsmagende pynt. For først skal træet vises - og siden skal det så sandelig også spises!

Igen i år vil De blå spejdere, Grevinde Danner Gruppe fra Jægerspris have deres hyggelige juletræssalg på gårdspladsen, og de vil stå for salg af æbleskiver og varme drikke.

Program

Alle dage 11-15:

- Lav dit eget kalenderlys
- Lav historisk julepynt
- Smag på julens historie
- Jagten på gårdbonissen
- Juletræssalg
- Salg af gløgg og æbleskiver

Plyndring af juletræ: begge dage kl. 11.30

Søndag den 11. december klokken 13.00-13.30 spiller Frederikssund Musikskole julen ind.

Tid, pris og sted

Lørdag d. 10. og søndag d. 11. december kl. 11.00-15.00

Gratis 0-18 år, 50 kr. for voksne (+billetgebyr)

Billet bestilling nødvendig. Købes/bestilles via billetto.dk

Frederikssund Museum Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Færgegården inviterer til en skæg og anderledes juleoplevelse for både børn og barnlige sjæle. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen /ROMU
Færgegården inviterer til en skæg og anderledes juleoplevelse for både børn og barnlige sjæle. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen /ROMU
Download
Det kræver lidt tålmodighed at lave sit eget kalenderlys som man gjorde det for hundrede år siden. Men sikken et personligt resultat man kan tage med sig hjem bagefter. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen /ROMU

Det er nok de færreste, der kaster sig ud i at lave gammeldags æbleskiver med  rigtige æbler derhjemme. Mon ikke de fleste vælger frostløsningen fra supermarkedet? Men på Færgegården er det nemt at lade ungerne prøve kræfter med den historiske version. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen /ROMU

Links

Information om ROMU

ROMU
ROMU
Sankt Ols Stræde 3
4000 Roskilde

+45 46 31 65 00https://romu.dk/

ROMU har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal kommuner. ROMU har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund. ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929. I dag driver museumsorganisationen 10 museer og besøgssteder.

ROMU har ansvaret for daglig ledelse og drift af Fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke og står overordnet for realiseringen af Verdensarvscentret.

Følg pressemeddelelser fra ROMU

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ROMU

ROMU udgiver ny årbog: Et år med rumrejser, øl og spændende detektorfund15.4.2024 11:22:34 CEST | Pressemeddelelse

Vanen tro gør museumsorganisationen ROMU status over det forgangne år. I seneste udgave af årbogen, der i år har fået titlen ’Nye tider’, kan man blandt andet læse om udstillinger, arkæologiske pilotprojekter og om andre højdepunkter fra 2023, som blandt andet har budt på et prominent farvel, en gudefigur i rummet og en genfødt øl. Årbogen kan købes fra og med 18. april.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye