Ishøj Kommune

Kom til fredagsfernisering om Vestegnens B-sider

Del

Fredag den 21. september kl. 17 kan du komme til fernisering og debat i parkeringskælderen ved Ishøj Bibliotek, hvor unge kulturskabere vender Vestegnen på vrangen og udfordrer fordomme og myter om Vestegnen

Er du træt af at høre negative historier og fordomme om Vestegnen? Så tag med når unge kulturskabere udfordrer vestegns-fordomme gennem lyd, billede og kunst, og sætter fokus på de positive B-sider af Vestegnen.

Arrangementet afholdes som en del af Golden Days Festivalen, hvor årets tema er "Historiens B-sider."

Debat med Ahmad Mahmoud

Forfatter og debattør Ahmad Mahmoud flyttede til Hundige som femårig og voksede op i det almene boligkvarter Askerød. Dette skildrede han i sin bog "Sort Land" fra 2015.

Til aftenens arrangement kan du opleve Ahmad Mahmoud i en debat om dét at være fra Vestegnen. Derudover vil Magnus Lind Nielsen udstille sine værker om Vestegnen, og der vil være musik og videoindslag produceret af unge.

Vestegnens positive B-sider

”Når folk omtaler Vestegnen, er det ofte de negative sider, der bliver sat fokus på. Det er også de samme negative sider, som oftest bliver vist i medierne. Det vil vi gerne udfordre. Arrangementet vender begreberne på hovedet ved at sætte fokus på de positive B-sider af Vestegnen. Altså de positive historier, som ikke bliver fortalt,” fortæller John Fuglø, som er ungebibliotekar på Ishøj Bibliotek og medarrangør af arrangementet.

Alle er velkomne til arrangementet, og det er gratis at deltage. Du skal bare møde op i parkeringskælderen ved biblioteket kl. 17. Til arrangementet vil der blive serveret lidt suppe og drikkevarer.

Arrangementet er udarbejdet i et samarbejde mellem Kulturmetropolen, USKIK (Unge Skaber Kultur i Kulturinstitutionerne), Ishøj Bibliotek og Ishøj Ungdomsskole.

Kontakter

John Fuglø, ungebibliotekar på Ishøj Bibliotek
E-mail: jfugl@ishoj.dk

Billeder

Information om Ishøj Kommune

Ishøj Kommune
Ishøj Kommune
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

43 57 75 75http://www.ishoj.dk

Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum