Kom til debat om fremtidens økologiforskning
29.1.2020 07:00:00 CET | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse

ICROFS, Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, indbyder til konference i Fællessalen på Christiansborg d. 17. marts 2020 kl 12 -16.
Danmark er i front internationalt med forskning, der kan styrke en grøn omstilling og udviklingen af fremtidssikrede og bæredygtige fødevaresystemer.
Omstillingen til et grønnere samfund har brug for de samfundsgoder, økologien kan bidrage med inden for klima, miljø og cirkulær bioøkonomi, ligesom de økologiske principper understøtter opfyldelsen af FN’s verdensmål.
Men nye løsninger og teknologiudvikling kræver fortsat forskning og innovation. På konferencen går vi i dybden med de forskningsbehov, ICROFS i tæt samarbejde med økologisektorens aktører, herunder landmænd, forbrugere, myndigheder og erhverv har identificeret og beskrevet i sin nye forskningsstrategi
På talerstolen er blandt andet professor Katherine Richardson, leder af Københavns Universitets Sustainability Science Centre, der fortæller om økologien som samfundets multifunktionelle værktøj. Desuden kommer Anja Phillip, formand for forbrugerrådet og giver et indlæg om fremtidens økologiske forbruger. Jakob Bernhard Knudsen, landedirektør for Arla Danmark i Arla Foods fortæller om samspillet mellem forskning og innovation, og Thomas Roland, CSR chef i COOP Danmark A/S fortæller om økologiske produkters merværdi og egenskaber.
Endelig taler Hans Erik Jørgensen, formand for Økologisektion, Landbrug & Fødevarer og Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening under overskriften: "Økologien som levevej."
Dagen afsluttes med debat med et panel af politiske ordførere, der undervejs vil få spørgsmål fra indlægsholdere og fra salen.
Jakob Sehested, centerleder for ICROFS, siger:
”Forskning, udvikling og innovation er helt essentielt, hvis vi fortsat skal styrke og udvikle enmarkedsdrevet og konkurrencedygtig økologisektor og imødekomme forbrugernes og samfundets forventninger. Jeg håber, at mange vil deltage på dagen og bidrage til debatten om behovet for ny viden og potentialerne, når det gælder økologiforskningens rolle i den grønne omstilling.”
For yderligere info, kontakt:
Centerleder for ICROFS, Jakob Sehested, Mobil 25159050 Mail jakob.sehested@icrofs.org
PRAKTISK: Arrangementet er gratis, men tilmelding nødvendigt, tilmelding senest 3. marts. Begrænset antal pladser, der tildeles efter først til mølle.princippet. Tilmelding på icrofs.dk
Nøgleord
Kontakter
Centerleder for ICROFS, Jakob Sehested, Mobil 25159050 Mail jakob.sehested@icrofs.org
Billeder

Vedhæftede filer
Links
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
ICROFS koordinerer de danske forskningsprogrammer Organic RDD, som er økonomisk støttet af GUDP (Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram under Miljø- og Fødevareministeriet). ICROFS koordinerer også det transnationale forskningsprogram for økologiske fødevarer og jordbrug, CORE Organic. Samarbejdet støttes af EU-kommissionen, og de enkelte forskningsprojekter støttes af de nationale ministerier.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Derfor er danske universiteter attraktive mål for hackere26.10.2026 18:23:19 CET | Pressemeddelelse
På få uger har cyberangreb ramt DTU, Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Universiteterne ligger inde med værdifulde data, har mange forskellige it-systemer og bygger på en tradition for åbenhed. Det gør dem interessante for alt fra cyberkriminelle til fremmede stater, forklarer professor i cybersikkerhed.
30 års forskning i lattergas har lagt fundamentet for de næste skridt26.10.2026 11:29:35 CET | Pressemeddelelse
På 30 år er forskerne blevet langt bedre til at måle udledningen af lattergas, forstå de mikrobielle processer bag og modellere, hvordan kvælstof bevæger sig gennem landbrugssystemet. I en ny artikel i Global Change Biology gør en international forskergruppe status over udviklingen – og ser på, hvordan den viden kan danne grundlag for de næste skridt i kvælstofforskningen.
AU forskere: Manglende kapacitet og uklare rammer kan spænde ben for den grønne trepart26.10.2026 11:27:00 CET | Pressemeddelelse
Den grønne trepart skal forandre det danske landskab i stor skala. Men uden flere hænder, klarere styring og bedre lokale processer risikerer ambitionerne at gå i stå, lyder det i nye anbefalinger, som AU-forskerne Martin Hvarregaard Thorsøe og Niels Halberg har bidraget til.
Nyt værktøj afslører naturens skjulte potentiale26.10.2026 09:29:35 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet en ny måde at tænke biodiversitet på. I stedet for kun at måle de arter, vi kan observere i dag, forsøger deres nye koncept at beregne, hvor meget biodiversitet et landskab faktisk har potentiale til at understøtte. Tilgangen kan være med til at forklare, hvorfor nogle natur- og biodiversitetstiltag bliver en succes, mens andre giver skuffende resultater.
Masser af temperaturdata – men hvad fortæller de egentligt om grises velfærd under transport?22.10.2026 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at de temperaturdata, der ifølge EU-reglerne skal registreres under lange grisetransporter, er vanskelige at sammenligne og kun i begrænset omfang kan bruges til at vurdere grisenes velfærd. Der skal ske betydelige forbedringer, før data kan indgå i et fælles europæisk system til overvågning af dyrevelfærd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
