Landdistrikternes Fællesråd

Kom til animationsworkshop i Landdistrikternes Telt

Del

FOLKEMØDET 2018: Mens landets blåskjortede kommunale embedsmænd udtænker såkaldte visioner for bæredygtighed og fællesskab, har Omvendslev Kommune sat sig på den tomme plads og går til makronerne i bestræbelserne på at få afviklet landsbyen inden Folkemødets udgang.

Kom til animationsworkshop i Landdistrikternes Telt på Folkemødet 2018.
Kom til animationsworkshop i Landdistrikternes Telt på Folkemødet 2018.

Hvor træt bliver du ikke af at høre om landdistrikternes fladpandede forsøg på at brande sig som lys, luft og renlighed, når alle ved, at gyllen fyger over grundvand og tomme huse, mens de kommunale konsulenter prøver at holde sammen på resterne af den synkende skude med slagord som innovativ samskabelse, fremadrettede procesmodeller, omstillingsparate netværksskabende omprioriteringsbidrag, genopretningspuljer med hands-on kerneopgaver og projektorienterede procesevaluerende erfamøder.

Træt!

Derfor vil Omvendslevs kontra-innovative kommunikationsafdeling, hvis ellers de møder på arbejde den dag, skabe en strategi for at styrke ensomhed, angst og forurening i såvel natur som i sindet, så lortet kan blive lukket hurtigere end djøfferne kan nå at blinke.

Alle trætte og uengagerede mennesker kan deltage, når animator Tina Klemmensen sammen med en latterlig konsulent fra Odsherred leder folket gennem åndsformørkelsen, og skulle du mod din vilje opnå indsigt og aha-oplevelser, fralægger Omvendslev sig ethvert ansvar.

Den animationsfilm, du producerer, får du i hvert fald lige i nakken.

Fakta: Arrangementet

Animationsworkshop i Landdistrikternes telt, fredag kl. 18. Deltagerne producerer i grupper små stop-motion animationsfilm, der skal understøtte Omvendslevs udfasningsstrategi.

Tina Klemmensen er animator www.tinaklemmensen.dk og har bla. lavet Postmand Per. Hun vil liveanimere i Landdistrikternes telt hele fredagen.

Anne-Marie Donslund er kulturkonsulent i Odsherred og BU-forfatter.

Fakta: Landdistrikternes Telt

Landdistrikternes Telt på Folkemødet 2018 ligger i Danchells Anlæg (A8) og består af: Guldborgsund Kommune, Nordfyns Kommune, Sønderborg Kommune, Varde Kommune, Tønder Kommune, Skive Kommune, Vordingborg Kommune, Haderslev Kommune, Lolland Kommune, Odsherred Kommune, LAG, Benefit4Regions (B4R), Folketingets Udvalget for Landdistrikter og Øer samt Landdistrikternes Fællesråd.

Nøgleord

Kontakter

Eva Østergaard, pressemedarbejder i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 27, mail eoe@landdistrikterne.dk

Anne-Marie Donslund, Kultur- og projektkonsulent i Odsherred Kommune, tlf. 61 15 36 76, mail anmdo@odsherred.dk

Billeder

Kom til animationsworkshop i Landdistrikternes Telt på Folkemødet 2018.
Kom til animationsworkshop i Landdistrikternes Telt på Folkemødet 2018.
Download

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Tybovej 2
6040 Egtved

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 55 kommuner, der tilsammen repræsenterer over 2,8 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer og virksomheder samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum