Haderslev Kommune

Kom til åbning af midlertidige aktiviteter på Jomfrustien

Del

Fire store, orange containere er på vej op i området omkring Jomfrustien i Haderslev. De skal sætte fokus på byudviklingsprojektet og bruges af lokalbefolkningen til midlertidige aktiviteter i området de kommende år, mens området forandres. Mandag den 26. september klokken 17 indvies containerne.

Fire steder i området omkring Jomfrustien er der sat orange containere op, der de kommende år kan rumme midlertidige aktiviter. Foto: Haderslev Kommune
Fire steder i området omkring Jomfrustien er der sat orange containere op, der de kommende år kan rumme midlertidige aktiviter. Foto: Haderslev Kommune

Hen over de næste fem år kommer der til at ske store forandringer på Jomfrustien i Haderslev. En ny klimapark vil vokse frem med blandt andet regnvandsbassiner, der skal sørge for, området ikke bliver oversvømmet ved skybrud.

Udover at løse problemer med oversvømmelser, skal klimaparken også være et grønt åndehul for borgerne, der binder Haderslev bymidte og den gamle bydel sammen med området på Haderslev Havn.

Mens vi bygger Jomfrustien

Under overskriften Mens vi bygger #jomfrustien har Haderslev Kommune stillet fire containere op i og omkring Jomfrustien. Containerne skal skabe synlighed og opmærksomhed om projektet og invitere borgerne til at deltage med midlertidige aktiviteter undervejs i byggeriet.

”Vi vil rigtig gerne involvere borgerne, så de får indflydelse på, hvordan området kommer til at kunne bruges fremover, efterhånden som arbejdet med klimaparken skrider frem. Derfor inviterer vi dem til at fylde området ud med midlertidige aktiviteter, mens vi bygger. Det kan være man vil mødes om at male i det fri eller spille petanque en gang om ugen eller noget helt tredje”, siger Jens-Kristian Mikkelsen, der er Haderslev Kommunes projektleder for klimaprojektet på Jomfrustien og fortsætter:

”Kun fantasien sætter grænser. Vi vil med de midlertidige aktiviteter skabe liv og engagement i området, men det kan også være, vi får prøvet nogle ting af, der er så gode, at vi skal gøre dem permanente i den nye park. Vi har masser af plads i containerne, så har man en god idé til en aktivitet hen over de kommende år, skal man bare tage fat i os”, siger Jens-Kristian Mikkelsen.

Udover at kunne bruges til midlertidige aktiviteter, skal containerne også skabe synlighed og informere om projektet, mens det står på.

”Vi kommer til at arbejde i området de næste fire til fem år. I den tid vil indholdet, informationen og brugen af containerne variere, men de vil stå i området og skabe synlighed, så mange forhåbentlig bliver nysgerrige på, hvad det er vi laver”, siger Jens-Kristian Mikkelsen.

Fakta

  • Containerne indvies den 26. september klokken 17 på Jomfrustien 23 i Haderslev. Haderslev Kommune serverer kaffe og kage. Alle er velkomne, der vil være taler ved borgmester Mads Skau, formand for Vækst- og Udviklingsudvalget Børge Koch og bestyrelsesformand for Provas Inga Lykke.
  • Haderslev Kommune og Provas opstiller fire containere i en linje, der skal vise den sammenhæng, byudviklingsprojektet på Jomfrustien skal skabe. De bliver placeret på Wittenberg Plads, Jomfrustien ved Høppners Gård, Jomfrustien på supercykelstien mellem Teaterstien og Allégade og Haderslev Havn.
  • Vil man høre om mulighederne for at lave midlertidige aktiviteter på Jomfrustien, kan man kontakte projektleder Jens-Kristian Mikkelsen på jkm@haderslev.dk.
  • Jomfrustiprojektet er et klimaprojekt, hvor Haderslev Kommune og Provas sammen løser udfordringerne med, at regnvand samles på Jomfrustien ved skybrud. Det gør vi blandt andet ved at opsamle regnvand i bassiner i en ny park i området. Samtidig bliver parken en grøn oase, der understøtter det gode liv og binder midtbyen og havnen i Haderslev sammen.

Kontakter

Billeder

Fire steder i området omkring Jomfrustien er der sat orange containere op, der de kommende år kan rumme midlertidige aktiviter. Foto: Haderslev Kommune
Fire steder i området omkring Jomfrustien er der sat orange containere op, der de kommende år kan rumme midlertidige aktiviter. Foto: Haderslev Kommune
Download
Fire steder i området omkring Jomfrustien er der sat orange containere op, der de kommende år kan rumme midlertidige aktiviter. Foto: Haderslev Kommune
Fire steder i området omkring Jomfrustien er der sat orange containere op, der de kommende år kan rumme midlertidige aktiviter. Foto: Haderslev Kommune
Download

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Nyt budget i Haderslev Kommune: Sikring af velfærd med fokus på vækst og udvikling23.9.2022 11:25:41 CEST | Pressemeddelelse

Flertalsgruppen i Haderslev Kommune har indgået et budgetforlig med fokus på sikring af velfærden i en tid præget af kriser på flere områder. Samtidig fastholdes den langsigtede dagsorden om vækst og udvikling, der skal fremtidssikre velfærden. Forligspartierne består af partierne Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Radikale, Nye Borgerlige og Slesvigsk Parti.

Velo-Claus fortæller om sin passion for racercykler og Tour de France20.9.2022 13:31:56 CEST | Pressemeddelelse

Foredrag på Slesvigske Vognsamling den 5. oktober kl. 19.00 Claus Ostenfeldt, der kalder sig Velo-Claus, har en stor samling af racercykler, der har kørt Tour de France og andre store cykelløb. Et udvalg af de fineste og mest interessante indgår i sommerudstillingen på Slesvigske Vognsamling. I foredraget vil Velo-Claus fortælle om cyklerne, cykelrytterne, og hvordan de har fanget hans interesse.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum