VIA University College

Kom til Åbent Hus på Campus Horsens

29.5.2017 12:31 | VIA University College

Del

Torsdag den 8. juni 2017 kl. 16.00-18.00 holder Campus Horsens Åbent Hus, hvor du kan besøge uddannelserne til blandt andet bygningskonstruktør, maskiningeniør, sygeplejerske og pædagog.

Overvejer du at søge en videregående uddannelse? Og er du forsat i tvivl om, hvilken det skal være?

Så grib chancen og besøg uddannelserne, når de holder Åbent Hus. Forældre og venner er velkomne til at tage med på en lytter. Det er gratis og kræver ingen tilmelding.

Det kan du opleve
Få demonstreret, hvordan forsyningsingeniørerne arbejder med grundvandsstrømninger, og hør mere om den helt nye uddannelse.

Få et indblik i, hvordan maskiningeniøren bruger 3D print i forbindelse med produktudvikling. Og oplev, hvordan produktionsteknologer løser opgaver inden for udvikling og konstruktion af produkter, optimering og styring af produktion og lager.

Få en snak med bygningsingeniørerne og få svar på, hvorfor det er så vigtigt at have styr på jordbundsforholdene inden et byggeri eller et vejanlæg designes og bærende konstruktioner beregnes.

Hør om Global Business Engineering uddannelsen, der fokuserer på videnskab og teknologi i en unik kombination med økonomi, markedsføring, sprog og kultur.

Har du lyst til at udvikle fremtidens embeddede systemer, programmere apps eller arbejde med big data, så kig over til IT-ingeniørerne.

Stil spørgsmål til Pædagoguddannelsen og få afstemt dine studieforventninger i en samtale med optagelsesvejleder Shazia Borup og studievejleder og underviser Anne Eijgendaal.

Mød sygeplejestuderende og studievejledere fra uddannelsen på Campus torvet i ”Sygeplejeboden” og i lokale G321b.



Fakta om Åbent Hus

Tid:
Torsdag den 8. juni 2017 kl. 16.00-18.00

Nøgleord

Information om VIA University College

VIA University College
VIA University College
Skejbyvej 1
8240 Risskov

87 55 00 00http://via.dk/

VIA er Danmarks største professionshøjskole med 18.600 studerende og 2.100 medarbejdere.

VIA udbyder 42 forskellige professionsbacheloruddannelser til blandt andet ingeniør, lærer, pædagog, designer, sygeplejerske, bygningskonstruktør, filmanimator, socialrådgiver, fysioterapeut og bioanalytiker. Desuden tilbyder VIA en lang række efter- og videreuddannelser.

Følg pressemeddelelser fra VIA University College

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra VIA University College

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum