Kom og mød de kongelige heste
28.6.2022 12:48:12 CEST | Tønder Kommune | Pressemeddelelse
Når dronning Margrethe besøger Tønder Kommune lørdag den 6. august, så skal hun blandt andet på en karettur i Tønder by, og her rider Garderhusarregimentets Hesteeskadron med som eskorte, mens heste fra de kongelige stalde trækker kareten.
Men allerede torsdag den 4. august er der mulighed for at se de kongelige heste på nærmeste hold. Hesteeskadronen og Den Kongelige Stald-Etat inviterer nemlig til åben stald mellem klokken 18.30 og 19.30.
Her vil der være lejlighed til at se alle hestene og høre om husarernes dagligdag, ligesom der være mulighed for at se den karet, som H.M. Dronningen skal køres i den 6. august.
Det foregår på Festivalpladsen i Tønder, da det er her, hestene bliver indkvarteret i mobile teltstalde.
Klokken 19.30 vil borgmester Jørgen Popp Petersen og chefen for Hesteeskadronen byde velkommen, og herefter er der opvisning – først ved Tønder Rideklub og så vil Den Kongelige Stald-Etat give en lille opvisning med et firspand og en træningsvogn, mens garderhusarerne slutter af med at vise, hvad de kan til hest.
For børnene vil der være forskellige aktiviteter. De kan få lov at smage en feltration eller prøve at få sløring i hovedet. Tønder Festival vil være på pladsen og sælge pølser, øl og vand.
I forbindelse med dronningebesøget kommer der i omkring 60 heste til Tønder – syv heste, der kan trække kareten og cirka 53 heste, der skal være med i eskorten. Fra Garderhusarregimentet deltager otte officerer, 12 befalingsmænd, fire konstabler, to civile (smed og sadelmager), 60 værnepligtige og syv ansatte fra Den Kongelige Stald-Etat.
Tønder Festival har fået opgaven med at bespise de tobenede, og helt konkret bliver det festivalens madhold, der skal sørge for det.
Alle er velkommen til at kigge forbi Festivalpladsen til arrangementet, og vi anbefaler at komme i god tid af hensyn til parkering eller eventuelt tage cyklen eller komme til fods.
Nøgleord
Kontakter
Jørgen Popp PetersenBorgmesterTønder Kommune
Tlf:2142 9074Martin SkovmandKommunikationschef
Tlf:24 76 70 61maesk5@toender.dkLinks
Information om Tønder Kommune
Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Tønder Kommune er næstbedst i hele landet på ældreområdet30.10.2026 10:15:01 CET | Pressemeddelelse
Tønder Kommune placerer sig i toppen i ny landsdækkende kortlægning af ældreområdet. Kun én kommune ligger højere blandt landets 98 kommuner.
Nyt boligområde på vej ved den gamle skole i Skærbæk29.10.2026 10:29:13 CET | Pressemeddelelse
Den tidligere distriktsskole i Skærbæk skal efter planen forvandles til et attraktivt boligområde med 63 boliger, grønne opholdsarealer og plads til fællesskab. Tønder Kommune har valgt Marskbyen ApS som projektudvikler, der sammen med Skærbæk Boligforening og SALUS skal føre projektet videre.
Borgermøde om nyt hotel- og offshorelejlighedsprojekt i Havneby på Rømø26.10.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Tønder Kommune og bygherren inviterer alle interesserede til borgermøde om forslaget til plangrundlaget for hotel- og offshorelejligheder ved Østre Havnevej. Mødet afholdes onsdag den 11. november kl. 18.00–20.00 på Enjoy Resorts i Havneby.
Indvielse af nyt idrætscenter i Toftlund20.10.2026 13:17:04 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 8. november 2026 markerer Tønder Kommune og Toftlund Sport & Fritid åbningen af det nye idrætscenter i Toftlund.
OPDATERET VERSION! Tønder Kommune får besøg af sin ukrainske venskabsby14.10.2026 13:52:25 CEST | Pressemeddelelse
Fra 18. til 21. oktober får Tønder Kommune besøg af en delegation fra den ukrainske venskabsby Horodok. Besøget skal styrke samarbejdet mellem de to kommuner og gøre venskabet konkret inden for blandt andet erhvervsliv, sundhed, kultur og støtte til veteraner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
