Kom og besøg vores blå planet
27.9.2022 10:05:35 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

Det er lykkes Guldborgsund Kommune at få kunstneren Maj D´s skulptur ”Blue Earth” til Nykøbing F. Skulpturen vejer 500 kg., er fem meter i diameter og består af 10.000 stykker genbrugsplastik. Den bliver et lysende, blåt fikspunkt på Torvet på Kulturnatten den 30. september. Og dagen efter den 1. oktober lægger skulpturen Blue Earth op til arrangementet Blue Earth – vores blå planet, som er en god, halv dags blandede aktiviteter med den fællesnævner, at de alle sætter fokus på klima og bæredygtighed, håb og handlinger – helt lokalt.
Besøgende får mulighed for at smage på fremtidens fødevarer og lave frøbomber med Guldborgsund Kommunes to huskunstnere, Søren Lose og Thomas Seest, der arbejder med bæredygtighed og permakultur i Rådhusets park. Unge fra GrønSkole Nykatten har annonceret, de vil ”skære bæredygtigheden ud i pap”, og REFA, det lokale affaldsselskab, viser de nye beholdere til sortering og giver en guidet tour i den nye affaldssorterings-app ”Perfect Waste”.
Bioøkonomisk Vækstcenter Guldborgsund præsenterer løsninger og eksempler på jobs og produktioner, der kommer ud af grøn omstilling. Guldborgsund Kommune står klar til dialog om Klimahandlingsplan DK2020 og Kommuneplanen. Alle er velkomne til at høre om planerne, men kommunen håber også på at få ideer og input med tilbage.
Enkelte aktiviteter sker på særlige tidspunkter: kl. 11.00 og kl. 13.30 inviterer naturvejleder, Johnny Madsen, på en ca. 2 km. byvandring, hvor deltagere bliver lovet et nyt blik på bynatur og klima. Kl. 12.00 er der ”De Tre Små Grise”: En teaterforestilling for børn og voksne om bæredygtigt grisebyggeri og en ulv på vegetarkost. Teaterforestillingen kommer til Nykøbing i et samarbejde med Teaterforeningen Guldborgsund.
Fakta om Blue Earth – Vores blå planet:
Lørdag den 1. oktober 2022 kl. 11.00-15.00 på Torvet i Nykøbing F. Deltagende stande: Unge fra GrønSkole Nykatten, REFA, Bioøkonomisk Vækstcenter, Guldborgsund Kommune.
OBS. Der kan forekomme pauser for deltagende stande, og der kan være forekomme ændringer i programmet.
Kontakter
Anne-Louise Lopez Bøttger-RasmussenGuldborgsund Kommune, DK-2020
Tlf:25181872allbr@guldborgsund.dkBilleder

Vedhæftede filer
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Bibliotek og Borgerservice samles i Nysted2.9.2026 14:14:26 CEST | Pressemeddelelse
Fra 5. oktober 2026 kan borgerne møde både bibliotek og borgerservice i Det Gamle Pakhus i Nysted
Faciliteter i landdistrikterne får et løft: 339.000 kroner til lokale fællesskaber1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire projekter i Grænge, Stubbekøbing og Øster Toreby får tilsammen 339.000 kroner fra Landdistriktspuljen. Pengene går til nyt tag, en mastekran, toiletforhold og en ny tribune. Fælles for projekterne er, at de skaber bedre rammer for et aktivt hverdagsliv og stærke lokale fællesskaber.
Guldborgsund Kommune afslører vejnavn opkaldt efter falden soldat27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nybygget skoles vej i Sundby på Lolland opkaldes efter en falden soldat fra lokalområdet. Lørdag den 5. september bliver vejnavnet afsløret i anledningen af Flagdagen, hvor udsendte og faldne soldater hædres for deres indsats.
Guldborgsund Kommune indgår samarbejde om værested for tidligere udsendte26.8.2026 12:05:50 CEST | Pressemeddelelse
Der er behov for flere tilbud til tidligere udsendte i Guldborgsund. Særligt til dem, som kommunen har svært ved at komme i kontakt med. Derfor har Socialudvalget i Guldborgsund netop besluttet at indgå et offentligt-civilt samarbejde om værestedet BaseCamp i Radsted.
Hjemtagelse af foreningshus’ bygningsdrift skal sikre lige vilkår for alle25.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune hjemtager bygningsdriften af foreningshuset Guldborgen. Det skal skabe større gennemsigtighed og sikre ens vilkår for alle foreninger, der bruger huset. Samtidig bliver foreningerne fritaget for gebyr, og ingen eksisterende lokaletider flyttes.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
