Kom med til fejringen af Dronningen på Rådhuspladsen på lørdag
11.11.2022 05:06:00 CET | Københavns Kommune Økonomiforvaltningen | Pressemeddelelse

Fejringen af Dronningens 50-års Regeringsjubilæum har været udskudt flere gange på Københavns Rådhus, men på lørdag den 12. november 2022 sker det endelig.
H.M. Dronningen bliver kørt i karet fra Amalienborg gennem København og ankommer til Rådhuspladsen kl. 13.00. Umiddelbart efter vil hun træde ud på balkonen, hvor der vil blive udråbt et nifoldigt leve ved overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S):
”Jeg håber, vi kan fylde Rådhuspladsen med en masse glade mennesker, der vil være med til at sige stort tillykke med de 50 år som regent for Danmark – og for København. Dronningen har igennem alle årene haft en kæmpe betydning for vores by,” siger overborgmesteren.
Prinsesse Benedikte, Prins Joachim og Prinsesse Marie samt Kronprinsparret ankommer kort før Dronningen, og derfor opfordres interesserede til at komme til Rådhuspladsen i god tid.
Dronningens 50-års Regeringsjubilæum skulle være afholdt i januar 2022. Men fejringen har været udskudt flere gange – på grund af corona og senest i september i respekt for den afdøde britiske Dronning Elizabeth.
”Nu har vi endelig mulighed for at fejre Dronningen. Der har været flere forskellige datoer i spil, og derfor vil jeg gerne én gang for alle flage, at det altså er nu på lørdag, man skal komme til København og sige tillykke til hele Danmarks Dronning,” siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen.
Efter fejringen på Rådhuspladsen vil der være frokost inde i Rådhushallen med optrædener fra Københavns Drengekor, Zapolski Strygerne og Vesterbro Ungdomsgård. Derudover vil overborgmesteren holde tale til Dronningen og overrække byens gave til Hendes Majestæt.
Program
|
Kl. 13.00 |
Dronningen ankommer til Københavns Rådhus i karet eskorteret af Gardehusarregimentets Hesteskadron. Dronningen træder ud på balkonen umiddelbart efter ankomst til Rådhuset. Prinsesse Benedikte, Prins Joachim og Prinsesse Marie samt Kronprinsparret ankommer umiddelbart inden Dronningens ankomst. |
|
Kl. 13.25 |
Overborgmesteren holder tale i Rådhushallen og overrækker byens gave. |
|
Kl. 13.35 |
Frokost og underholdning i Rådhushallen |
|
Kl. 15.00 |
Arrangementet forventes afsluttet. |
Kontakter
Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen via pressemedarbejder Julie Bender Thomsen, 2337 6077, t53e@kk.dk
Billeder

Information om Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Københavns Kommune ØkonomiforvaltningenKøbenhavns Rådhus
1599 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Kystlandskab på Lynetteholm får ekstra løft: Sådan kommer det til at se ud6.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2025 afsatte Københavns Kommune 25 mio. kr. til at gøre kystlandskabet på Lynetteholm endnu bedre. Nu løfter kommunen sløret for, hvordan midlerne skal bruges. Københavnerne kan se frem til et unikt udflugtsmål.
Overborgmester til New York Climate Week: ”Vi bliver nødt til at bygge meget mere for at løse boligkrisen i storbyer verden over – men ikke med klimaskyklapper for øjnene”21.9.2026 08:49:00 CEST | Pressemeddelelse
Byggeriet står for 37 % af de globale CO2-udledninger. Samtidig er der akut boligkrise i storbyer verden over, mens klimaet er presset. Københavns overborgmester og Vice Chair i C40 Sisse Marie Welling er taget til New York Climate Week som keynote speaker med et klart budskab.
Nye tal: Så få studieboliger er der i København9.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er alt for få studieboliger i forhold til antallet af studerende i landets hovedstad.
Partier indgår bred aftale om Københavns Kommunes budget for 20273.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
SF, Enhedslisten, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre, Liberal Alliance, Alternativet og Dansk Folkeparti er blevet enige om en aftale om Københavns Kommunes budget for 2027.
Københavns Kommune lander budgetaftale: Invitation til doorstep2.9.2026 20:22:38 CEST | Pressemeddelelse
Der er indgået aftale om hovedstadens budget for 2027. Aftalen præsenteres torsdag d. 3. september kl. 09.30 på Københavns Rådhus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum