Astma-Allergi Danmark

Kom med på Eksemskole for en aften

Del
Astma-Allergi Danmark afholder også i 2019 de populære Eksemskoler over hele landet. Her kan voksne og unge med børneeksem og forældre til børn med børneeksem få gode råd til at håndtere den generende hudsygdom.
Er du plaget af børneeksem, så deltag i Astma-Allergi Danmarks Eksemskoler.
Er du plaget af børneeksem, så deltag i Astma-Allergi Danmarks Eksemskoler.

Børneeksem er en af de hyppigste kroniske hudsygdomme, som rammer både børn og voksne. Sygdommen kan gøre hverdagen svær, fordi sygdommen klør og giver uro. Heldigvis nytter det at forebygge og behandle eksemet rigtigt!

Astma-Allergi Danmark inviterer til Eksemskole, hvor du lærer, hvordan du bedst forebygger og behandler din egen eller dit barns eksemhud og får gode råd til at behandle kløe.

"Astma-Allergi Danmarks eksemskoler er altid populære, og vi er meget glade for, at vi endnu en gang kan afholde Eksemskoler flere steder i landet. Den store tilslutning tyder på, at der er et behov for at få rådgivning og mere viden om eksem," siger Anne Holm-Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark.

Få undervisning af erfarne specialister

Kurserne er for alle med børneeksem: Unge, voksne og forældre til børn med eksem. Det er afdelingslæge og ph.d. Kristina Sophie Ibler og sygeplejerske Christine Munch Westergaard fra Sjællands Universitetshospital i Roskilde, som underviser. I løbet af aftenen vil de fortælle om den nyeste viden og give praktiske råd til hverdagens udfordringer med eksem. Astma-Allergi Danmarks Rådgivning vil også være til stede.

I pausen kan deltagerne få individuel rådgivning, information om smøreteknik, og der vil være mulighed for at få prøver på forskellige hudplejeprodukter med hjem.

Eksemskolen foregår en hverdagsaften, og det er gratis at deltage. Pårørende er også velkomne!

Tilmelding kan ske via Astma-Allergi Danmarks hjemmeside på https://www.astma-allergi.dk/eksemkursus

FAKTA

Deltag i Astma-Allergi Danmarks Eksemskoler

I 2019 afholder vi Eksemskoler følgende steder - Alle dage kl. 17.00 til 20.30:

  • 23. januar: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V
  • 6. marts: Milling Hotel Park, Viaduktvej 28, 55oo Middelfart
  • 13. marts: Best Western Plus Hotel Eyde, Torvet 1, 7400 Herning
  • 14. marts:Hotel Randers, Torvegade 11, DK-8900 Randers
  • 20. marts: Comwell Sorø, Abildvej 100, 4180 Sorø

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Rikke Lystbæk Thygesen, Astma-Allergi Danmark på telefon 43 43 59 11 eller rt@astma-allergi.dk

Nøgleord

Kontakter

Kontakt for yderligere oplysninger:
Betina Hjorth
Rådgivningschef i Astma-Allergi Danmark
tlf. 43 22 16 82

Billeder

Er du plaget af børneeksem, så deltag i Astma-Allergi Danmarks Eksemskoler.
Er du plaget af børneeksem, så deltag i Astma-Allergi Danmarks Eksemskoler.
Download

Links

Information om Astma-Allergi Danmark

Astma-Allergi Danmark
Astma-Allergi Danmark
Universitetsparken 4
4000 Roskilde

43 43 59 11http://www.astma-allergi.dk/

Astma-Allergi Danmark er en landsdækkende patientforening, som arbejder for, at alle der er berørt af allergi, høfeber, astma og eksem får en bedre hverdag.

Følg pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye