Kom helt tæt på den vilde natur i Grindsted
17.5.2021 12:29:35 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse

Med nye stiforløb og en ny overgang fra Tingvejen til plantagen kan alle lettere og mere sikkert nyde den bynære vilde natur i Grindsted.
Et vildt samarbejde
Forsyningsselskabet GEV har sammen med Billund Kommune sat sig for at gøre en ekstra indsats for biodiversiteten på arealerne omkring Flisværket, hvor parterne har skabt en mere bynær natur og nye rekreative muligheder.
Området har længe været et tilgroet buskads med ringe adgangsmuligheder. Ved hjælp fra græssende dyr vil området over en årrække forvandle sig til et mere åbent og blomsterrigt naturområde.
”Biodiversitet og bæredygtighed er i centrum for mange virksomheder som led i den grønne omstilling. Det er også et prioriteret område i GEV, og vi er glade for, at vi i samarbejde med kommunen kan bidrage lidt til at skabe nye muligheder og oplevelser for borgerne i Grindsted,” siger Leif Jørgensen, Drifts- og projektchef i GEV.
Ny sti sikrer let og sikker adgang
Interesserede borgere kan på egen hånd gå på opdagelse i det vilde og utæmmede buskads ved Flisværket. Billund Kommune har nemlig i samarbejde med GEV etableret en ny sti ind på arealet.
”Vi er glade for, at der nu er etableret en mere trafiksikker mulighed for at krydse Tingvejen og komme ind i området ved Sdr. By Plantage. Stien ind i området går nu langs Tingvejen ned til helleanlægget mod syd ved Sønder Boulevard. Det gør det lettere og mere sikkert at besøge både det nye naturområde og få adgang til de eksisterende stier,” fortæller Peter Beierholm Borgen, afdelingsleder for Trafik, Park og Natur i Billund Kommune.
På den nye rute kommer besøgende igennem indhegningen og forsætter på de allerede eksisterende stier i skoven. Fra stien kan man følge områdets forvandling til et mere lysåbent og artsrigt naturområde, der over tid vil byde på mange forskellige oplevelser.
Nøgleord
Kontakter
Peter Beierholm Borgen
Afdelingsleder for Trafik, Park & Natur
Peter Beierholm BorgenAfdelingsleder for Trafik, Park & NaturBillund Kommune
Tlf:79727192Tlf:24269524pbb@billund.dkBilleder
Information om Billund Kommune
Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Det er aldrig for sent at bede om hjælp28.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I uge 40 deltager Billund Kommune i den landsdækkende alkoholkampagne, der skal skabe større åbenhed om alkohol og gøre det lettere for borgere og pårørende at søge hjælp, hvis alkohol fylder for meget i hverdagen.
DH Billund kåret som Årets Sociale Forening 2026 på Frivillig Fredag25.9.2026 19:45:35 CEST | Pressemeddelelse
Et stort arbejde med at synliggøre handicappede som et aktiv for både frivillige foreninger og arbejdspladser er blandt nogle af begrundelser for, at DH Billund er valgt som Årets Sociale Forening 2026.
Det Internationale Råd vælger sin første formand22.9.2026 14:56:33 CEST | Pressemeddelelse
Det Internationale Råd i Billund Kommune har nu konstitueret sig og ser frem til at understøtte videreudviklingen af Billund Kommune som en mangfoldig kommune.
Når mennesker mødes, opstår mulighederne21.9.2026 11:01:44 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 24. september samler Lærlinge- og Jobmessen virksomheder, unge, jobsøgende og andre nysgerrige i MAGION i Grindsted. Over 100 virksomheder står klar til at vise mulighederne for job, lære- og elevpladser – og ikke mindst til at møde de mennesker, der måske bliver deres kommende medarbejdere.
Billund Kommune fejrer borgernes 67-års-fødselsdag21.9.2026 08:13:03 CEST | Pressemeddelelse
For andet år i træk markerer kommunen borgernes 67-års-fødselsdag med et særligt fødselsdagsarrangement i Billund Centret torsdag 8. oktober 2026 kl. 16-18.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

