Koloni af digesvaler reddet i Københavns Havn
8.5.2023 05:55:00 CEST | DOF BirdLife | Pressemeddelelse

Årets første små vimse digesvaler ankom til Danmark allerede i marts efter at have holdt vinter i Afrika syd for Sahara, og de senere uger har der landet over været stort rykind af digesvaler i fuglenes kolonier i stejle kystskrænter, i råstofgrave eller i havneområder. Ynglesæsonen 2023 er i fuld gang.
Men det var lige før, at digesvalerne, der har en koloni i havnefronten ved Enghave Brygge i Københavns Sydhavn havde mistet deres redehuller, så årets ynglesæsonen var gået i vasken.
For et gravearbejde var i gang, der ville blotlægge de op imod en meter lange redehuller, hvor svalerne lægger æg og opfostrer unger.
Men så ringede en borger, der på grund af gravearbejdet var bekymret for svalekolonien, til DOF BirdLife, der med det samme tog kontakt til By & Havn, der driver Københavns Havn. Nu er gravearbejdet stoppet, og digesvalerne kan flytte ind i deres koloni og få ungerne på vingerne i løbet af sommeren.
Fem måneders ynglefred
- En digesvale-koloni er ifølge Artsfredningsbekendtgørelsen fredet fra 1. april til 31. august, så i den periode må man ikke grave i områder, hvor svalerne har deres redehuller. Ved Enghave Brygge yngler digesvalerne i havnefronten mellem granitsten, som efter planen skule fjernes, fordi der skal ske nyt byggeri i området. Nu håber vi, at By & Havn kan finde alternative ynglepladser til digesvalerne før næste ynglesæsonen, hvis gravearbejdet i løbet af det kommende vinterhalvår fjerner deres koloni, siger Knud Flensted, der er biolog i DOF BirdLife.
I By & Havn oplyser kommunikations- og pressechef Kristian W. Olesen, at havnen nu drøfter med sine samarbejdspartnere af rådgivende ingeniører i firmaet MOE, hvordan man efter svalernes ynglesæson kan udføre arbejdet ved havnefronten uden at genere digesvalerne.
- Vi standsede straks arbejdet i respekt for fuglene, så de ikke forstyrres væk. Vi var glade for at blive informeret om koloniens tilstedeværelse, så vi kunne bremse det arbejde, der ville have fået fuglene til at forsvinde, siger Kristian W. Olesen.
Kontakter
Knud N. FlenstedBiologDansk Ornitologisk Forening (DOF) / BirdLife Danmark
Tlf:21 24 22 75knud.flensted@dof.dkBilleder

Links
Information om DOF BirdLife
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)/BirdLife Danmark er en forening for fugleinteresserede og fuglebeskyttelse. DOF BirdLife arbejder for at fremme kendskabet og interessen for vilde fugle og naturbeskyttelse. Med hjælp fra mere end 2000 ornitologer overvåger DOF sjældne og truede fugle i Danmark og det danske fugleliv generelt. Foreningen har omkring 18.000 medlemmer, fordelt på 13 lokalafdelinger over hele Danmark. DOF er dansk partner i BirdLife International, et globalt netværk af fugle- og naturbeskyttelsesorganisationer. DOF arbejder internationalt med at redde fuglearter, bevare og beskytte levesteder og skabe gode levevilkår for mennesker.
Følg pressemeddelelser fra DOF BirdLife
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DOF BirdLife
Havørn død af gift, der bliver brugt til aflivning af kæledyr12.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Giftdøden blandt danske rovfugle fortsætter. En havørn ved Fuglebjerg på Sydvestsjælland er dokumenteret død af giften pentobarbiturat, som dyrlæger typisk bruger til aflivning af hunde, katte og kaniner
Frygt for mange døde alkefugle på tælletogt efter havfugle langs danske kyster26.2.2026 13:45:37 CET | Pressemeddelelse
Tusinder af døde lunder er de senere uger skyllet i land på kysterne af Storbritannien, Frankrig og Portugal. I de kommende uger og særligt næste weekend skal mange danske kyster gennemgås for døde havfugle. En vinter med flere ekstreme vejrsituationer skaber frygt for dødsfald blandt arter af havfugle, der i forvejen er i krise på grund af fødemangel, plastikforurening og overfiskeri. DOF BirdLife sender ornitologer ud på strandvandringer for at registrere døde havfugle i et samarbejde med Aarhus Universitet. Projektet skal kaste nyt lys over havfuglenes aktuelle krise.
ØrneTV: Første æg er lagt i havørnenes rede24.2.2026 09:03:55 CET | Pressemeddelelse
Da frosten endelig slap sit tag i Danmark, var det tilsyneladende et signal til havørnehunnen i DOF BirdLifes direkte ØrneTV om at lægge æg. Mandag 23. februar klokken 14.39 kom et æg til syne i reden. Forude venter måske flere æg med rugning og familieliv, om alt går vel.
Forslagene til signaturprojekter er gode, men jo kun en begyndelse24.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har netop peget på seks gode, konkrete områder, der kan blive til signaturprojekter for mere natur i Danmark. Samtidigt har DOF udarbejdet en vision, der peger på 33 store, sammenhængende naturområder, som kan inspirere til de næste udpegninger fra en ny regering.
Se de store vingefang suse over Danmarks natur19.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Erfarne ornitologer og ørneeksperter vil søndag 22. februar på 24 lokaliteter landet over stå klar til at fortælle danskerne om Nordeuropas største rovfugle, havørnen og kongeørnen. Efter mange uger med sne og kulde er der udsigt til plusgrader på Ørnens Dag. DOF BirdLife krydser fingre for klart vejr og for alt i verden ikke tåge og dis. Hvis ørnevejret ellers arter sig, vil der være garanti for havørne på himlen de fleste steder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
