Lemvigh-Müller A/S

Kolding-virksomhed hoppede i sadlen med Rolf og Ritter  

Del
Lemvigh-Müller fejrer 175-års jubilæum med et stort cykelløb i Kolding, Randers, Odense og Herlev – anført af cykelprofilerne Rolf Sørensen og Dennis Ritter.

Siden 1846 har Lemvigh-Müller, der i Kolding har adresse på Nordager 1 og 3, holdt hjulene i gang. Det bliver markeret med jubilæumscykelløbet ’Tour de Lemvigh-Müller’ i de fire danske byer, hvor stål- og teknikgrossistens største lokationer ligger.

Torsdag den 9. september lagde touren vejen forbi Randers med 130 deltagere: 

”Det er ikke en solopræstation at fylde 175 år. Derfor markerer vi vores jubilæum med et cykelløb for vores kunder, leverandører og medarbejdere, som i stærkt samarbejde har drevet Lemvigh-Müller frem til den position, vi har i dag, som landets største stål- og teknikgrossist”, siger CFO Christian Søgaard-Christensen fra direktionen i Lemvigh-Müller.

Trækker på erfaring – og data

Startpositionen var en hørkrambutik på Kultorvet i København, hvor der blev solgt varer som sild, kul, jern og salt. I dag tæller sortimentet end 350.000 varenumre indenfor stål, el, vvs, værktøj, arbejdstøj, værnemidler mv., som kan købes online eller i 23 håndværkerbutikker – og leveres gennem skræddersyede logistikkoncepter.

”For Lemvigh-Müller har det altid handlet om at levere det kunderne efterspørger, men samtidig være på forkant med deres fremtidige behov. Det er kun blevet endnu mere afgørende i dag, hvor verden forandrer sig i rasende tempo. Ud over at vi kan trække på vores lange erfaring, er vi i gang med at digitalisere vores forretning, så vi også kan bruge data til at forudsige kundernes fremtidige adfærd”, siger kommerciel direktør Christian Herbert fra direktionen i Lemvigh-Müller.

Rolf og Ritter gav gode råd 

I Kolding kunne deltagerne vælge mellem landevejs- og mountainbikekørsel. Ruterne gik ad små veje i det smukke område mellem Vejle og Kolding, og der blev bl.a. kørt et kort stykke af næste års Tour de France-rute gennem Gravens og Ågård. De kendte cykelprofiler Rolf Sørensen og Dennis Ritter gav gode råd og tips til ruterne, inden løbet blev skudt i gang. De kørte også med på landevejsstrækningen og stod for præmieoverrækkelsen efter løbet.

Nøgleord

Billeder

Information om Lemvigh-Müller A/S

Lemvigh-Müller A/S
Lemvigh-Müller A/S
Stationsalleen 40
2730 Herlev

http://www.lemu.dk/

Som Danmarks største stål- og teknikgrossist sørger Lemvigh-Müller hver dag for, at varer fra tusindvis af producenter bliver samlet, pakket og leveret til installatører, industrivirksomheder, forsyningsselskaber og byggepladser i hele Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Lemvigh-Müller A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lemvigh-Müller A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye