EuroEyes

Kolding: Jette Petersen fik boostet sin livskvalitet – kom og hør hvordan

Del

Når EuroEyes den 25. januar holder infoaften på IBC Innovationsfabrikken, kan alle sydjyder høre, hvordan de, ligesom Jette Petersen, kan få et knivskarpt syn helt uden brug af briller eller linser.

Jette Petersen var begrænset i hverdagen af sit dårlige syn, men efter en linseudskiftningsoperation er livskvaliteten tilbage. Foto: PR.
Jette Petersen var begrænset i hverdagen af sit dårlige syn, men efter en linseudskiftningsoperation er livskvaliteten tilbage. Foto: PR.

Mange mennesker med læsebriller har på et tidspunkt irriteret sig grænseløst over, hvor afhængige de med tiden bliver af synshjælpen, men nu kan frustrationerne få en ende. Med en såkaldt linseudskiftning kan man i dag afhjælpe de synsproblemer, alle oplever med alderen, og det er der rigtig mange, der har fået øjnene op for. Til infomøde på IBC Innovationsfabrikken i Kolding den 25. januar kan interesserede blive klogere på alt om operationen, når EuroEyes’ cheflæge og erfarne øjenkirurg, Jannik Boberg-Ans, forklarer klinikkens metoder og procedurer. Der er for eksempel ikke længere grund til at bekymre sig om grå stær, da den linse, hvori grå stær udvikler sig, bliver udskiftet.

Boostet livskvalitet

58-årige Jette Petersen fandt ud af, at den var gal med synet, da hun ikke længere kunne se, hvilke lamper der lyste i instrumentbrættet i hendes bil, eller hvad speedometeret viste, så hun måtte sjusse sig frem til, hvor hurtigt hun kørte. Til infoaftenen vil hun fortælle sin personlige historie om, hvordan en linseudskiftning har øget hendes livskvalitet, efter hun gennem en årrække har ladet sig begrænse af synet.

– Min livskvalitet blev simpelthen ringere, fordi det hele blev så besværligt. Når jeg satte mig ind i min bil, skulle jeg vælge, om jeg ville se vejen eller instrumentbrættet – begge dele kunne ikke lade sig gøre. Men så snart jeg rejste mig fra stolen, efter jeg havde fået nye linser, så jeg flere farver end før. Jeg skulle lige blinke et par gange, og så kunne jeg læse beskeder på min telefon for første gang i fem år, fortæller Jette Petersen.

Intet at være bange for

Jette Petersen var på forhånd bange for at blive opereret, men i dag er hun vildt imponeret. Både over, at det kan lade sig gøre, og over resultatet. Derfor undrer det hende også, at der ikke er flere, der får det gjort.

– Jeg troede, det ville gøre ondt, og jeg var hysterisk ved tanken om, at nogen skulle røre mine øjne. De er jo sjælens spejl. Men der var ingen smerter overhovedet – hverken under eller efter operationen. Alle, der er trætte af at bruge briller, bør virkelig gøre sig selv den tjeneste at overveje en operation. Det eneste negative, jeg kan komme i tanke om, er, at jeg nu kan se, hvor mange rynker jeg i virkeligheden har, siger Jette Petersen med et smil.

Praktisk information

EuroEyes’ infoaften er gratis og uforpligtende og finder sted på IBC Innovationsfabrikken på Birkemosevej 1 i Kolding den 25. januar fra klokken 19.00 til 20.30.

Tilmelding kan ske på http://dk.euroeyes.dk/informationsaften-kolding/

Nøgleord

Kontakter

Henrik Esmann
COO, EuroEyes
(+45) 27 63 38 86
hes@euroeyes.dk

Billeder

Jette Petersen var begrænset i hverdagen af sit dårlige syn, men efter en linseudskiftningsoperation er livskvaliteten tilbage. Foto: PR.
Jette Petersen var begrænset i hverdagen af sit dårlige syn, men efter en linseudskiftningsoperation er livskvaliteten tilbage. Foto: PR.
Download
På forhånd var Jette Petersen bange for at blive opereret – i dag undrer hun sig over, at der ikke er flere, der får det gjort. Foto: PR.
På forhånd var Jette Petersen bange for at blive opereret – i dag undrer hun sig over, at der ikke er flere, der får det gjort. Foto: PR.
Download
Jannik Boberg-Ans er en af landets førende og mest erfarne øjenkirurger med mere end 10.000 udførte øjenoperationer. Til infoaftenen deler han ud af sin ekspertviden om operationen. Foto: PR.
Jannik Boberg-Ans er en af landets førende og mest erfarne øjenkirurger med mere end 10.000 udførte øjenoperationer. Til infoaftenen deler han ud af sin ekspertviden om operationen. Foto: PR.
Download

Links

Information om EuroEyes

EuroEyes består af 23 klinikker i Danmark, Kina og Tyskland, som korrigerer synsfejl med linseudskiftning samt nyeste laserteknologi. Klinikkerne har behandlet over 300.000 patienter for alle grader af nærsynethed, langsynethed, bygningsfejl og grå stær. Desuden opereres stadig flere for alderssyn for at undgå brug af læsebriller.

Følg pressemeddelelser fra EuroEyes

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra EuroEyes

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum