GF Fonden

Kolding: Fuldt hus til gratis førstehjælp

Del
Det var et stort tilløbsstykke, da Røde Kors for første gang inviterede til et førstehjælpskursus i Kolding, sponsoreret af GF Forsikrings fond. "Kan man redde bare en enkelt person, så er det givet godt ud", lød det fra en af deltagerne.
Cirka 5000 danskere får hvert år hjertestop uden for hospitalerne. Det er baggrunden for, at GF Fonden er gået sammen med Røde Kors om at udbrede kendskabet til førstehjælp. (Foto: KommPress/GF Forsikring)

- På trods af den alvorlige baggrund var der en god stemning, og deltagerne var virkelig opsatte på at lære noget. Mange var nervøse for, hvordan de skal reagere, hvis de kommer i en situation, hvor en person falder om med hjertestop – og der fik de nogle gode redskaber på kurset, fortæller Jesper Momsen Bertelsen fra GF TrekantOmrådet og fortsætter:

- Jo flere, der kan førstehjælp – des større er chancen for, at der er en førstehjælper i nærheden, hvis en person får hjertestop. Derfor er vi glade for at være med til at give flere danskere muligheden for at lære førstehjælp med dette tilbud.

Cirka 5000 danskere får hvert år hjertestop uden for hospitalerne. Det er baggrunden for, at GF Fonden er gået sammen med Røde Kors om at udbrede kendskabet til førstehjælp.

Hvis bare man kan hjælpe én….

En af deltagerne ved førstehjælpskurset var landmand Brian Nordahl Simonsen, og han havde stor gavn af kurset.

- Jeg er helt grøn inden for førstehjælp, så jeg er her, da det jo er godt at få det lært. Derfor er det jo rigtig godt, at der så er sådan et arrangement her. Det er jo godt for alle at lære det, for kan man redde bare en enkelt person, så er det jo givet godt ud, siger han.

GF Forsikrings nye kontor i Kolding lagde lokaler til kurset, hvor der i alt var 16 deltagere.

Arbejder for en mere sikker hverdag

GF Fonden har fokus på forebyggelse og arbejder med at yde nærhjælp og gøre hverdagen mere sikker for danskerne. I den kontekst passer samarbejdet med Røde Kors godt ind.

- Her taler vi nærhed i ordets mest bogstavelige forstand. Ved i samarbejde med de lokale GF-kontorer, som fx her i Kolding, at udbyde lokale førstehjælpskurser til danskerne kan vi lynhurtigt opbygge et netværk af lokale nærhjælpere. Det mener vi vil skabe tryghed og bidrage til at mindske konsekvenserne af de mange hjertestop, siger Jesper Momsen Bertelsen.

Udover tilbuddet om førstehjælpskurser går samarbejdet ud på at styrke indsatser i grundskolen ved hjælp af interaktive førstehjælpsfilm og gennemføre en årlig landsdækkende kampagne, som kulminerer med uddelingen af Skolernes Førstehjælpspris. Endelig vil GF Fonden afholde webinarer i samarbejde med Røde Kors om blandt andet førstehjælp, så budskabet kan nå bredt ud til den danske befolkning.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Cirka 5000 danskere får hvert år hjertestop uden for hospitalerne. Det er baggrunden for, at GF Fonden er gået sammen med Røde Kors om at udbrede kendskabet til førstehjælp. (Foto: KommPress/GF Forsikring)
Cirka 5000 danskere får hvert år hjertestop uden for hospitalerne. Det er baggrunden for, at GF Fonden er gået sammen med Røde Kors om at udbrede kendskabet til førstehjælp. (Foto: KommPress/GF Forsikring)
Download
- Jeg er helt grøn inden for førstehjælp, så jeg er her, da det jo er godt at få det lært. Derfor er det jo rigtig godt, at der så er sådan et arrangement her, sagde Brian Nordahl Simonsen. (Foto: KommPress/GF Forsikring)

Information om GF Fonden

GF Fonden
GF Fonden

Følg pressemeddelelser fra GF Fonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra GF Fonden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye