uno form

Køkkenlancering: uno form skiller stadig vandene 50 år efter

Del
I anledning af uno forms 50 års jubilæum lancerer køkkenproducenten nu Reflect Kitchen by Søren Rose. Det nye køkken ændrer sig efter sine omgivelser – det tvinger folk til at tage stilling og vil dele vandene.
I anledning af uno forms 50 års jubilæum lancerer køkkenproducenten nu Reflect Kitchen by Søren Rose. Foto: PR.
I anledning af uno forms 50 års jubilæum lancerer køkkenproducenten nu Reflect Kitchen by Søren Rose. Foto: PR.

Med det nye Reflect Kitchen by Søren Rose markerer uno form sine første 50 år som producent af kompromisløse køkkener. Arne Munch tegnede det klassiske lamelkøkken i 1968, og ligesom dengang er designet skabt til samspil med forbrugeren, der tvinges til at tage stilling til et design, der ændrer sig med omgivelserne.

– Godt design adskiller sig fra det ordinære, når det inspirerer og vækker noget i folk, og tvinger dem til at tage stilling til produktet. Ser vi på Arne Munchs køkken, så har det jo om noget været med til at inspirere mange andre producenter i den danske køkkenbranche. Det er kernen i vores koncept, og fremadrettet vil fællesnævneren hos uno form være ’radical danish design’. Det stræber efter at skille vandene, og det er jeg ikke tvivl om, at Reflect Kitchen vil leve op til, siger Peter Bisgaard, der er Brand Director hos uno form.

Den perfekte kurve

Møbeldesigner og indretningsarkitekt Søren Rose, der til daglig driver Søren Rose Studio i New York og København, havde allerede for ti år siden Reflect Kitchen på tegnebrættet for første gang. Designet blev i sin tid indledt med jagten på den perfekte kurve – den selvsamme kurve, der i dag udgør køkkenelementernes overflader og i samarbejde med døgnets skiftende lyssætninger skaber et indtagende skyggespil. 

– Vi fandt ud af, at hvis vi kunne lade køkkenets mange flader reflektere lyset ud i rummet, så ville vi have skabt noget nyt. Det er i virkeligheden ganske banalt, men ved at justere på de fire hjørnepunkter har vi fået en kurve, der gør, at køkkenet ændrer sig hele dagen, med den måde lyset falder på, siger Søren Rose.

Et kompromisløst match

Reflect Kitchen har ganske vist været længe undervejs, men først nu lykkedes det designeren og producenten at finde det rigtige match i hinanden.

– I alt vi laver, er vi ekstremt fokuserede på detaljerne og kvaliteten, og med uno form har vi fundet det samarbejde, man higer efter som designer. Vi har fundet nogen, der er lige så passionerede som os og lige så kompromisløse i deres udarbejdelse og valg af materialer, fortæller Søren Rose.

Udover syv forskellige supermatte laminatfarver fås Reflect Kitcen udelukkende i egetræ – natur eg, sort eg og røget eg – hvis egenskaber tydeligt træder frem. Derved forandres udtrykket ikke blot i takt med døgnets og årstidernes lysindfald – med egetræ udvikler køkkenet sig også på længere sigt og patineres over tid.

Nøgleord

Kontakter

Olav Arnkjær
Relations Specialist, Epicent PR
(+45) 78 70 09 21
oar@epicent.dk

Billeder

I anledning af uno forms 50 års jubilæum lancerer køkkenproducenten nu Reflect Kitchen by Søren Rose. Foto: PR.
I anledning af uno forms 50 års jubilæum lancerer køkkenproducenten nu Reflect Kitchen by Søren Rose. Foto: PR.
Download
Møbeldesigner og indretningsarkitekt Søren Rose har designet det nye køkken, der reflekterer døgnets skiftende lyssætninger. Foto: PR.
Møbeldesigner og indretningsarkitekt Søren Rose har designet det nye køkken, der reflekterer døgnets skiftende lyssætninger. Foto: PR.
Download
Reflect Kitchen by Søren Rose er bygget op om den perfekte kurve, der udgør køkkenelementernes overflader. Foto: PR.
Reflect Kitchen by Søren Rose er bygget op om den perfekte kurve, der udgør køkkenelementernes overflader. Foto: PR.
Download
Udover syv forskellige supermatte laminatfarver fås Reflect Kitcen udelukkende i egetræ – natur eg, sort eg og røget eg – hvis egenskaber tydeligt træder frem. Foto: PR.
Udover syv forskellige supermatte laminatfarver fås Reflect Kitcen udelukkende i egetræ – natur eg, sort eg og røget eg – hvis egenskaber tydeligt træder frem. Foto: PR.
Download

Links

Information om uno form

uno form
uno form
Fabriksvej 7
9640 Farsø

(+45) 98 63 29 44http://www.unoform.dk

uno form har siden 1968 lavet køkkener baseret på klassiske arkitektoniske idealer med kompromisløst materialevalg og gennemført snedkerarbejde. Med 11 showrooms i Danmark er der mulighed for professionel kunderådgivning over hele landet.

Følg pressemeddelelser fra uno form

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra uno form

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye