Kokkedal Skole udfordrer unge talenter i naturfag
22.12.2020 09:25:12 CET | Fredensborg Kommune | Pressemeddelelse
Kokkedal skole er netop blevet godkendt til at modtage Certifikat i Science og Talent 2021. Det betyder, at skolen er anerkendt for sit målrettede arbejde for elever, som har talent indenfor naturfag. Dermed er både Kokkedal Skole og Endrupskolen certificerede.
”Vi skal dyrke vores talenter – på en god og konstruktiv måde. Og det synes jeg afgjort sker med vores samarbejde med Science Talenter, som i hele landet arbejder for, at flere unge talenter oplever at blive udfordret i den daglige undervisning”, siger Per Frost Henriksen, der er formand for Børne- og Skoleudvalget, og samtidig sender et stort tillykke videre til Kokkedal Skole, hvor skolens leder tager imod:
”Det er dejligt, at vi bliver anerkendt for det systematiske arbejde, vi gennem flere år nu har lagt indenfor naturfagene. Vi ved fra forskningen, at talenters interesse for skolen og deres trivsel stiger, når de bliver udfordret. Det gør vi blandt andet ved at målrette talentaktiviteter inden for naturfagene og uddanne særlige talentvejledere blandt lærerne”, siger skoleleder Kirsten Birkving.
Science Talenter er en del af Astra, som er Danmarks samlende aktør inden for scienceundervisning. Astra fremmer naturfagsindsatsen i kommunerne og er desuden arrangør af camps for talentfulde elever, lærerkonferencen Big Bang og inspirerende events målrettet elever i grundskoler og på ungdomsuddannelser.
Kontakter
Udvalgsformand Per Frost Henriksen (A) tlf. 25 13 62 99
Information om Fredensborg Kommune
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Ny arbejdstidsaftale mellem Fredensborg Lærerkreds og Fredensborg Kommune sætter fokus på trivselsarbejde16.3.2026 09:28:31 CET | Pressemeddelelse
Forenklinger og nye timer til trivselsarbejde er vigtige elementer i den nye treårige arbejdstidsaftale
Nye velkomststandere på rådhuset øger tilgængeligheden9.3.2026 13:22:08 CET | Pressemeddelelse
Hvis man er svagtseende, bruger kørestol eller har brug for personlig assistance, er det blevet nemmere at få hjælp på Fredensborg Rådhus
Regionen overtager ansvaret for de midlertidige pladser på Skovgården4.3.2026 12:33:51 CET | Pressemeddelelse
Der bliver også fremover et lokalt tilbud på Skovgården i Fredensborg Kommune til borgere, som har brug for genoptræning og rehabilitering i trygge rammer
Ny byudviklingsdirektør i Fredensborg Kommune25.2.2026 09:00:21 CET | Pressemeddelelse
Et enigt ansættelsesudvalg og byråd står bag ansættelsen af Katrine Buhl Møller som ny direktør
Enigt kulturudvalg anbefaler, at der ikke opsættes flag i byrådssalen17.2.2026 10:27:39 CET | Pressemeddelelse
Kulturudvalget anbefaler, at byrådssalen ikke udsmykkes med Dannebrog og andre flag fremover
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
