Kokke og køkkenmedarbejdere skal hjælpe med at bremse roskildesyge
28.10.2021 11:24:00 CEST | Fødevarestyrelsen | Pressemeddelelse

Kokke, økonomaer og køkkenpersonale bør blive hjemme fra arbejde, hvis de har symptomer på roskildesyge – eller lige har haft roskildesyge. Man kan nemlig smitte både før, man føler sig syg og mindst 48 timer efter, at man er blevet rask. Det fastslår Fødevarestyrelsen, som frem mod jul sætter fokus på, hvordan personalet i de professionelle køkkener på caféer, kantiner, i restauranter og delikatesseafdelinger, kan være med til at bremse roskildesyge.
'Roskildesyge er ekstremt smitsom, og vi ser desværre engang imellem, hvordan en enkelt fejl i et professionelt køkken kan ramme et stort hold gæster. I værste fald bliver folk indlagt, fordi de dehydrerer', forklarer Niels Ladefoged Nielsen, specialkonsulent i Fødevarestyrelsen.
Norovirus, som er kilden til roskildesyge, smitter med ekspresfart og lister sig typisk ind i køkkenet via mikroskopiske rester af opkast og afføring på hænder eller med forurenede bær, grøntsager og østers. Norovirus giver både opkast og diarré. Derfor er det afgørende, at alle vasker hænder med varmt vand og sæbe, inden de begynder at lave mad eller at servere mad for deres kunder og gæster. Men allervigtigst, bliver væk fra arbejde, hvis de har eller lige har haft roskildesyge.
'Mange tænker måske ikke over, at norovirus både smitter, før du bliver syg, men også i en periode efter at du føler dig rask. Derfor bør køkkenpersonale ikke lave mad til andre før tidligst 48 timer efter, at symptomerne er stoppet. Det budskab er vigtigt for os at få ud til de madprofessionelle. Men rådet gælder også hjemme i dit eget private køkken, og når du laver mad til familien', understreger Niels Ladefoged Nielsen.
Fødevarestyrelsen indrykker fra slut oktober og ind i december annoncer i udvalgte fagblade og henvender sig derudover til blandt andet husholdningslærere i folkeskolen, undervisere på kokke- og økonomaskoler samt fødevarebrancher og -erhverv. Derudover bliver hovedbudskabet i oplysningsindsatsen: Laver du mad til andre, og har du mistanke om roskildesyge, så bliv hjemme! lanceret på både sociale medier som tekst og film og i radiospots henover oktober, november og december 2021.
Her kan du læse mere om kampagnen
Yderligere oplysninger
Journalister kan kontakte Fødevarestyrelsens pressevagt på 22 84 48 34.
Nøgleord
Billeder

Information om Fødevarestyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Udbrud af fugleinfluenza hos 60.000 høns i Brande10.3.2026 10:34:12 CET | Pressemeddelelse
Midtjysk besætning med 60.000 høns ramt af fugleinfluenza. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri afliver besætningen tirsdag for at forebygge yderligere smittespredning.
Nordfynsk besætning med høns, ænder, gæs og andre fugle er ramt af fugleinfluenza8.3.2026 09:07:23 CET | Pressemeddelelse
Nordfynsk besætning med høns, ænder, gæs og andre fugle er ramt af fugleinfluenza, og bliver søndag aflivet af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri for at forebygge yderligere smittespredning.
Nyt udbrud af fugleinfluenza rammer 25.000 kalkuner på Lolland3.3.2026 08:46:02 CET | Pressemeddelelse
I en kalkunfarm ved Stokkemarke på Lolland er der fundet fugleinfluenza i en besætning med omkring 25.0000 kalkuner. Besætningen bliver aflivet for at forebygge yderligere smittespredning, oplyser Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Fugleinfluenza i besætning med 115.000 høns i Herlufmagle21.2.2026 10:34:59 CET | Pressemeddelelse
Prøver analyseret på Statens Serum Institut viste fredag, at der er fugleinfluenza i en større hønsebesætning med 115.000 æglæggende høns ved Herlufmagle, Nord for Næstved. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og fiskeri indleder lørdag aflivning af de mange fjerkræ.
Et hobbyhold med høns og ænder er smittet med fugleinfluenza10.2.2026 18:30:24 CET | Pressemeddelelse
I Tingsted nord for Nykøbing Falster er en hobbybesætning med ca. 75 høns og få ænder ramt af fugleinfluenza. Fuglene er blevet aflivet tirsdag, og Fødevarestyrelsen har oprettet overvågnings- og beskyttelseszoner for at nedsætte smitterisiko.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum