Lolland Kommune

Kogeanbefaling ophæves

Del
Brugere af Østofte-Nørreballe Vandværks forsyningsområde behøver ikke længere koge vandet fra vandhanen. Nye analyseresultater viser, at der ikke længere er E-coli i vandet.

Lolland Kommune har i samråd med Styrelsen for Patientsikkerhed besluttet at ophæve kogeanbefalingen på Østofte-Nørreballe Vanværks ledningsnet, da der ikke længere er nogen sundhedsfare forbundet med at drikke vandet. Kilden til vandforureningen er ikke fundet.

Baggrund:

Onsdag 29. august 2018 blev der konstateret E-colibakterier i drikkevandet fra Østofte-Nørreballe, Bandholm og Havløkke vandværker. Lolland Kommune anbefalede derfor i samråd med Styrelsen for Patientsikkerhed brugerne af de tre vandværker at koge vandet fra vandhanen.

Herefter blev der taget nye vandprøver. Resultaterne af disse viste fredag 31. august, at der stadig var E-coli-bakterier i dele af Østofte-Nørreballe Vandværks forsyningsområde.

Derfor blev der endnu en gang taget vandprøver, som mandag 3. september viser, at der ikke længere er E-coli i vandet fra Østofte-Nørreballe Vandværk.

Nøgleord

Kontakter

Direktør Bjarne Hansen
Tlf. 20 16 09 02

Information om Lolland Kommune

Lolland Kommune
Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

54 67 67 67http://www.lolland.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Lolland Kommune iværksætter handleplan for byggesager18.4.2024 12:19:40 CEST | Pressemeddelelse

Klima-, Teknik- og Miljøudvalget bestilte i september 2023 en analyse af byggesagsbehandlingen i Lolland Kommune. Nu viser en brugertilfredshedsundersøgelse, at der blandt de fleste adspurgte er tilfredshed med sagsbehandlingen. Men der er også områder, hvor sagsbehandlingen kan gøres endnu bedre. Det viser den analyse, som Deloitte har foretaget for kommunen. Derfor har Klima-, Teknik- og Miljøudvalget nu vedtaget en handleplan.

Lolland Kommune inviterer til job- og bosætningsmesse7.2.2024 06:15:00 CET | Pressemeddelelse

Onsdag den 28. februar kl. 9-12 gentager Lolland Kommune sidste års succes med en kæmpe jobmesse i Maribo Hallerne. Her vil en lang række lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner stå klar til en snak med jobsøgende og andre interesserede om deres job- og uddannelsestilbud. Samtidig får nye og kommende tilflyttere fra nær og fjern lejlighed til at høre om bolig- og fritidsmulighederne på Lolland. I år er messen nemlig udvidet med en ekstra hal til ejendomsmæglere, foreninger og andre lokale nøgleaktører inden for bosætning.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye