Kofod iværksætter dansk Hvideruslandsinitiativ
20.8.2020 07:00:00 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Til brug for en akut dansk ’her-og-nu’-indsats har udenrigsministeren afsat 500.000 kr. til støtte for hviderussiske journalister, menneskerettighedsforkæmpere og voldsofre.
Udenrigsminister Jeppe Kofod kan nu annoncere, at støtten fordeles på to donationer af 250.000 kr. hver til DIGNITY og International Media Support.
Udenrigsminister Jeppe Kofod udtaler:
”Lukasjenkos vold, overgreb og valgfusk skal mødes med fordømmelse og sanktioner. Derfor har Danmark taget sagen op i både EU, Europarådet, UNESCO og OSCE. Og vi har, blandt andet efter dansk pres, fået vedtaget, at EU skal indføre målrettede sanktioner mod de ansvarlige for overgreb og valgfusk. Det er godt. Men det er ikke nok.
Derfor vil jeg nu gå endnu videre med både konkret og kontant dansk støtte til DIGNITYs og International Media Supports vigtige arbejde mod overgreb og for pressefrihed og ved at indkalde centrale organisationer med forbindelser til Hviderusland til et stormøde om hvordan vi sammen fastholde et massivt internationalt pres for frie og fair valg i Hviderusland. Og det er lige netop dét, jeg gerne vil samarbejde med danske og internationale organisationer om.
Danmark har reageret klart, skarpt og markant. Det vil vi blive ved med. Men vi kan ikke løfte opgaven alene. EU, OSCE og Europarådet må stærkere på banen. Og det skal vi hjælpe hinanden med at sikre.”
Følgende organisationer er inviteret til mødet i Udenrigsministeriet:
- Dansk Journalistforbund
- Dansk Ungdoms Fællesråd
- Den Danske Helsinki-komité for Menneskerettigheder
- Den Danske UNESCO Nationalkommission
- Det Danske Kulturinstitut
- Det Udenrigspolitiske Selskab
- DIGNITY
- European Federation of Journalists
- Europabevægelsen
- Fagbevægelsens Hovedorganisation
- Institut for Menneskerettigheder
- International Media Support
- 3F
500.000 kr. til dansk ’her-og-nu’-indsats i Hviderusland
Kontant støtte til DIGNITYs og International Media Supports arbejde i Hviderusland i form af to donationer på hver 250.000 kr. til bl.a. retshjælp, beskyttelsesudstyr, internetadgang og dokumentation af overgreb og tortur i Hviderusland.
For yderligere pressekontakt:
Udenrigsministeriets pressevagt, pressevagten@um.dk
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Børnenes U-landskalender er i handlen: I år hjælper den børn i Rwanda1.10.2026 09:21:34 CEST | Nyhed
Børnenes U-landskalender 2026 er nu i handlen. I år går overskuddet til UNICEFs arbejde med at give børn og familier i Rwanda bedre adgang til rent vand, vacciner og sundhedsydelser.
Udenrigsministeren: Kasakhstan og Usbekistan åbner nye muligheder for Danmark30.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Besøget i Usbekistan og Kasakhstan skal styrke Danmarks relationer til to af regionens vigtigste lande, åbne nye muligheder for dansk erhvervsliv og bidrage til et stærkere europæisk aftryk i Centralasien. Derfor rejser udenrigsministeren fra den 30. september til den 3. oktober til Almaty og Astana i Kasakhstan og Tasjkent i Usbekistan.
Udviklingssamarbejdet styrkes med nye Strategiske Partnerskaber29.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen indgår 19 Strategiske Partnerskaber, der skal styrke dansk engagement i udviklingslande og skabe resultater i tæt samspil med lokale partnere. Der lægges op til en samlet årlig ramme på 1,5 mia. kr. i perioden 2027-2031.
Regeringen vil afsætte 850 millioner kroner til virksomheder, der investerer i udviklingslande28.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske virksomheder får nu bedre adgang til at investere i udviklingslande, når en række erhvervsinstrumenter lanceres i dag.
Danmark vil støtte global uddannelsesfond med op til 1 mia. kr. frem mod 203023.9.2026 20:44:41 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil støtte uddannelsesfonden Global Partnership for Education (GPE) med 250 mio. kr. i 2027 og samlet op til 1 mia. kr. for perioden 2027-2030.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
