Kofod i Washington: drøfter Ukraine, NATO-udvidelse og styrket samarbejde med USA’s udenrigsminister Blinken
2.6.2022 11:59:21 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Besøget i Washington finder sted dagen efter, at danskerne har stemt ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet. Samtidig sker besøget på et tidspunkt, hvor der er krig i Europa på en skala, som ikke er set siden Anden Verdenskrig.
Udenrigsminister Jeppe Kofod:
”Ruslands modbydelige og brutale overfald på Ukraine er en advarsel til alle frie lande. Vi bliver nødt til at tage større ansvar for vores egen sikkerhed, og vi vil arbejde endnu tættere sammen med vores allierede på begge sider af Atlanten. Derfor er jeg også glad for, at et flertal af den danske befolkning har stemt ja til at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet, så Danmark kan være fuldt med i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar. Det giver Danmark flere sikkerhedspolitiske tangenter at spille på. Det er et klogt supplement til NATO, og det vil styrke den transatlantiske alliance, når Danmark kan bidrage til, at Europa kan tage mere ansvar for sikkerheden, som også USA ønsker. USA er og bliver Danmarks vigtigste allierede. NATO og det transatlantiske bånd er altafgørende, og derfor vil jeg også bruge mødet til at styrke det samarbejde endnu mere.”
Foruden det dansk-amerikanske forhold vil også international støtte til Ukraine, dansk-amerikansk samarbejde om kvanteteknologi, sanktioner mod Rusland og arbejdet med Sveriges og Finlands NATO-ansøgninger være på dagsordenen.
Udenrigsminister Jeppe Kofod:
”Vi står i en ny sikkerhedspolitisk virkelighed i Europa. Der er ingen grund til at forklejne, hvor store opgaver vi står midt i. Vi skal og vil hjælpe Ukraine med at modstå Ruslands brutale angreb, og vi skal også være der, når Ukraine skal genopbygges. Vi skal slå ring om Sverige og Finland, som med historiske beslutninger om at ansøge om NATO-medlemskab vidner om, at Vesten er samlet, og at den transatlantiske alliance står stærkt. Og endelig skal vi blive ved med at sætte ind med massive sanktioner mod Putins Rusland. Der er nok at drøfte.”
Under sit besøg vil udenrigsminister Jeppe Kofod også mødes med medlemmer af det Hvide Hus’ nationale sikkerhedsråd, tænketanke og repræsentanter for danske virksomheder i USA.
For mere information kontakt pressevagten på pressevagten@um.dk
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet ansætter særlig rådgiver1.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsministeriet ansætter Jonas Juul Bisserup Bechfeldt som særlig rådgiver for udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen
Danmark giver 85 millioner kroner i ny humanitær støtte til Palæstina og Libanon13.7.2026 08:24:50 CEST | Pressemeddelelse
Den humanitære situation i Gaza og på Vestbredden er fortsat kritisk, mens de seneste måneders eskalering af konflikten i Libanon har forværret en allerede alvorlig humanitær krise.
Udenrigsministeren besøger Montenegro for at støtte landets EU-kandidatur8.7.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forlængelse af NATO-topmødet i Ankara rejser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til Montenegro.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn30.6.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 30. juni kl. 14.00.
Danmark og Nefco støtter nye kommunale projekter i Mykolaiv-regionen i Ukraine26.6.2026 09:20:57 CEST | Pressemeddelelse
En ny række investeringer støttet af Danmark skal genoprette kritisk infrastruktur og forbedre kommunale ydelser i lokalsamfund i Mykolaiv-regionen i det sydlige Ukraine. Initiativerne bidrager også til en grøn og robust genopbygning af Ukraine.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
