Udenrigsministeriet

Kofod i samtale med Kinas udenrigsminister

Del
Udenrigsminister Jeppe Kofod talte i dag med Kinas udenrigsminister, Wang Yi.

Udenrigsminister Jeppe Kofod udtaler i forbindelse med dagens samtale:

”Jeg har haft en meget nyttig og produktiv samtale med den kinesiske udenrigsminister Wang Yi. Det var min første samtale med min kinesiske kollega. Med den rolle Kina har i verden i dag, er det vigtigt at opretholde den bilaterale politiske dialog mellem Kina og Danmark.”

Det er første gang i over to år, at en dansk og en kinesisk udenrigsminister har en samtale.

”Jeg er tilfreds med, at vi under samtalen fik drøftet en række emner af central betydning for vores bilaterale forhold og den globale udvikling. Vi er enige om at videreudvikle samarbejdet under det dansk/kinesiske strategiske partnerskab, som der også er bred opbakning til i Folketinget. Jeg forventer, at det arbejde nu bliver yderligere accelereret ikke mindst på områder som klima, energi og den bredere grønne omstilling, hvor samarbejds- og eksportmulighederne er meget betydelige,” siger udenrigsministeren.

Menneskerettigheder blev også rejst fra dansk side.

”Derudover drøftede vi forholdet mellem EU og Kina. Desuden rejste jeg menneskerettighedssituationen i Kina, navnlig udviklingen i Hongkong og Xinjiang, som jeg ser på med stor bekymring – emner som jeg ser frem til at drøfte med Udenrigspolitisk Nævn,” siger udenrigsministeren.

De to drøftede også muligheden for et besøg fra den danske udenrigsminister.

”Kina er en uomgængelig partner, hvis en række globale udfordringer skal imødegås effektivt. Det gælder ikke mindst på klimaområdet. Jeg blev enig med min kinesiske kollega om, at vi fortsætter dagens drøftelse under et besøg i Kina, når covid-situationen igen tillader det,” siger udenrigsminister Jeppe Kofod.

For yderligere information: Kontakt pressevagten@um.dk

Information om Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

33 92 00 00http://um.dk/

Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Nye værktøjer skal rejse milliarder til klima og udvikling18.4.2024 07:19:04 CEST | Pressemeddelelse

Verdens udviklingslande mangler enorme beløb til klimaindsatser, fattigdomsbekæmpelse og udvikling af deres samfund. For at skaffe penge nok skal der tages helt nye metoder i brug for at tiltrække mange flere og større investeringer. Danmark er blandt de første lande, der bidrager til to nye finansieringsværktøjer, som vil rejse milliarder til klima og udvikling til gavn for verdens fattige.

Danmark sender støtte til Etiopien til hjælp mod væbnet konflikt, tørke, oversvømmelser og risiko for hungersnød16.4.2024 15:39:21 CEST | Pressemeddelelse

Etiopien er voldsomt præget af væbnede interne konflikter og tørke og oversvømmelse forårsaget af blandt andet klimaforandringer. Landet står i dag med store problemer med fordrivelse, kritisk fødevaremangel og massive humanitære behov. 20 millioner mennesker har behov for nødhjælp. Derfor støtter Danmark nu Etiopien med 100 millioner kroner.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye