Kodas kønsstatistik: Uligheden i kønsbalancen blandt danske musikskabere fortsætter
20.12.2021 08:00:00 CET | Koda | Pressemeddelelse

For at kaste lys over udfordringerne med kønsbalancen i den del af musikbranchen, som Koda repræsenterer, udgiver Koda sin årlige statistik om kønsbalancen blandt komponister og sangskrivere. Ser man overordnet på den samlede gruppe af danske musikskabere, viser Kodas kønsstatistik, at uligheden i kønsbalancen er den samme som i 2019, både målt på kønsfordelingen generelt og på andelen af rettighedsudbetalingerne.
Fremgang at spore
Der er dog også fremgang at spore i kønsstatistikken. Dykker man ned i de forskellige udbetalingsområder, ser man en mindre fremgang hos den samlede gruppe af kvindelige medlemmer, som får en større andel af udbetalingerne på koncert- og radioområdet sammenlignet med året før. Blandt de komponister og sangskrivere, som har været medlem af Koda i op til fem år, og som udgør en mindre del af den samlede medlemsgruppe, er kønsbalancen blevet mere lige. Det skyldes, at de kvindelige musikskabere i denne gruppe har oplevet en stigning i deres andel af udbetalingerne på to procentpoint, hvilket hovedsageligt bunder i en betydelig fremgang i kvindernes andel af udbetalingerne på koncert- og radioområdet på henholdsvis otte og 12 procentpoint.
”Selvom den generelle kønsbalance er uændret, er det trods alt opløftende, at vi oplever mindre fremgange på nogle få udbetalingsområder og hos vores nye kvindelige medlemmer. Vi kan se, at det er koncert- og radioområdet, som i høj grad bærer udviklingen, og for os at se er det et tegn på, at der i musikbranchen bliver arbejdet aktivt for at ændre på uligheden i kønsbalancen,” siger næstforkvinde i Koda og direktør for musikforlaget Edition Wilhelm Hansen, Loui Törnqvist.
Musikbranchen skal skrue op for dampen
Der skal dog et meget større ryk til, og den positive udvikling skal være kontinuerlig, før kønsbalancen bliver mere lige blandt den samlede gruppe af danske musikskabere. Derfor er det også bekymrende, når kønsstatistikken viser, at uligheden i kønsbalancen generelt set kun er blevet større i løbet af 2010’erne.
”Hvis vi skal have vendt denne udvikling, skal branchen holde fast i deres vilje til at skabe en reel forandring og samtidig skrue endnu mere op for dampen. Derfor er det vores håb, at branchen vil bruge de positive tendenser i statistikken som motivation til at fortsætte og forhåbentligt intensivere deres indsatser, for de vidner om, at konkrete handlinger kan gøre en forskel. Hos Koda fortsætter vi i hvert fald ufortrødent vores initiativer og fokus. Blandt andet investerer vi gennem Koda Kultur i projekter, som for eksempel skal inspirere piger og kvinder til at skabe mere musik, og snart udkommer vi med en større undersøgelse, som vil give nogle svar på årsagerne til den skæve kønsbalance i musikbranchen,” siger Kodas bestyrelsesformand og komponist, Niels Rønsholdt.
Nøgletal
- 20 procent af Kodas medlemmer er kvinder.
- 10 procent af det samlede udbetalingsbeløb i 2020 gik til kvinder.
- Kvindernes andel af det samlede udbetalingsbeløb er faldet med knap en fjerdedel siden 2012.
- 90 mænd og fem kvinder er placeret i gruppen af højest indtjenende medlemmer.
- Fire kvinder i alt på fem forskellige top 10-lister.
- De nye kvindelige musikskabere har oplevet en stigning i deres andel af udbetalingerne på to procentpoint.
- 81 procent af de værker, som blev registreret i løbet af 2020, var skabt alene af mandlige medlemmer.
- 10 procent af værkerne var skabt alene af kvindelige medlemmer.
- Ni procent af værkerne havde både mænd og kvinder som rettighedshavere.
Find hele Kodas kønsstatistik her
Kontakter
Mads ScheuerPressechef
Tlf:31224806msc@koda.dkBilleder
Vedhæftede filer
Information om Koda
Som musikskabernes rettighedsorganisation sørger Koda for, at komponister, sangskrivere og musikforlag bliver betalt, når deres musik bruges offentligt – for eksempel i radio, butikker, på tv, streamingtjenesterne og til koncerter.
Koda er en non-profit medlemsorganisation med mere end 47.000 medlemmer. Ud af disse modtog næsten 26.000 en udbetaling fra Koda i 2020.
Adgangskravet til et medlemskab af Koda er det samme uanset køn eller kønsidentitet. Medlemskabet kræver udelukkende, at man har skabt eller været med til at skabe et musikværk eller tekst til et.
De fordelingsnøgler, som Koda udbetaler efter, er ens for alle uanset køn eller kønsidentitet.
Følg pressemeddelelser fra Koda
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Koda
Nordic Digital Music Survey 2026: Consumers demand control over AI-generated music as free listening remains widespread10.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nordic consumers want AI-generated music to be clearly labelled and are calling for stronger protection for music creators whose works are used to train AI services. Paid music streaming also continues to grow across the region, although free listening remains widespread. These are among the findings of the latest Nordic Digital Music Survey, commissioned by the collective management organisations Koda in Denmark, TONO in Norway and Teosto in Finland.
Ny stor undersøgelse: Gratis lytning fylder massivt i danskernes musikstreaming10.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse af danskernes digitale musikforbrug viser, at 94 procent fortsat streamer musik, men at alt for få betaler for det. Kun 67 procent betaler for at streame musik, mens hele 59 procent af den daglige tid danskerne bruger på musikstreaming foregår på gratistjenester. Undersøgelsen viser samtidig stor opbakning til musikskaberne, når det gælder AI. 75 procent af danskerne mener, at sangskrivere og komponister skal betales, når deres musik bruges af AI-tjenester, mens 66 procent mener, at politikerne bør sikre, at AI-tjenester ikke undergraver musikskabernes økonomi.
Kulturbranchen går sammen om konkrete anbefalinger til bedre barselsvilkår20.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En bred kreds af organisationer fra kulturlivet og de kreative erhverv præsenterer nu en række konkrete anbefalinger til, hvad kulturbranchen selv kan gøre for at styrke vilkårene før, under og efter barsel. Ambitionen er at sætte gang i en fælles og forpligtende samtale om, hvordan det kan blive lettere at kombinere familieliv med en karriere i kulturlivet.
Skelsættende AI-dom: Suno dømt for ulovlig brug af ophavsretligt beskyttet musik31.7.2026 16:45:10 CEST | Pressemeddelelse
Den regionale domstol i München har i dag givet den tyske rettighedsorganisation GEMA medhold i sagen mod AI-musiktjenesten Suno. Dommen er den første materielle afgørelse om AI-musiktjenesters brug af ophavsretligt beskyttet musik og markerer et vigtigt skridt mod klare og mere retfærdige spilleregler for AI og ophavsret.
Koda: Regeringsgrundlag tager vigtigt opgør med AI-udhuling af kulturen2.6.2026 16:11:57 CEST | Pressemeddelelse
Det nye regeringsgrundlag sætter en vigtig retning for arbejdet med at beskytte dem, der skaber musik og kreativt indhold. Hos Koda fremhæver man især regeringens klare formuleringer om kunstig intelligens og rettigheder, bedre barselsvilkår for kombinatører, en ny musikhandlingsplan, styrket dansk indhold i det kommende medieforlig og ambitionen om en langsigtet kulturpolitisk vision.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
