Kodas årsberetning: Indtægter for dansk musik i udlandet og streaming i fremgang
Udlandet har med Lukas Graham, Mø og de danske filmkomponister i førertrøjen for alvor fået øjnene op for den danske musikscene. Samtidig streamer danskerne og går til koncerter som aldrig før, og denne stigende trang efter musik i alle former og formater kommer også til udtryk i Kodas indtægter for 2016, som for andet år i træk rundede 860 millioner kroner.
I årsberetningen fra 2016 kan man læse, at Kodas Indtægter fra udlandet og markedsområdet (butikker, koncerter og lignende) er gået pænt frem i forhold til 2015, men den mest markante fremgang er dog på streamingområdet, hvor indtægterne er steget med hele 49 procent. Ifølge Kodas direktør, Anders Lassen, tegner det godt for fremtiden:
”Koda er i bedre form end nogensinde. Vi har stadig høje indtægter, vi slår vores rekord i forhold til, hvor mange penge, vi udbetaler til rettighedshaverne, og samtidig fortsætter vores indtægter på streamingområdet med at stige. Et område, hvor vores medlemmer skal hente en stor del af deres indtjening i fremtiden, men også et område, som i langt tid har været truet af pirateri og manglende betaling.”
Som det fremgår af henholdsvis bestyrelsesformandens og direktørens beretning, er der dog stadig store udfordringer på det digitale område. Den fremtidige vækst er truet af en utidssvarende europæisk lovgivning og afhænger af politiske beslutninger, der skal tages i EU og herhjemme.
”Selvom vi selvfølgelig er glade for, at vores indsats på onlineområdet er begyndt at bære frugt, læner vi os ikke tilbage. Der er stadig masser af kampe at kæmpe. Området lider blandt andet under en forældet lovgivning, der i nuværende form ikke forpligter markedsdominerede tjenester som YouTube, Soundcloud, Facebook og lignende til at betale for rettighedshavernes indhold. Det er naturligvis helt uholdbart, og vi arbejder alene og i internationale fora for at få dette lavet om. Det er en hård kamp, men en af dem, der skal tages for at sikre, at Koda kan bevare og styrke sin gode form i fremtiden,” udtaler Anders Lassen.
Læs hele årsberetningen her
Nøgletal 2016
- Samlet indtægt: 860 millioner kroner
(861 millioner kroner i 2015) - Indtægter udland: 70,5 millioner kroner
(53,5 millioner kroner i 2015) - Indtægter streaming: 133,5 millioner kroner
(89,5 millioner kroner i 2015) - Indtægter marked: 201 millioner kroner
(187,8 millioner kroner i 2015) - Beløb til fordeling: 783,5 millioner kroner
(776 millioner kroner i 2015)
Læs desuden i årsberetningen:
Koda Hitlisten: De hittede ude og hjemme
I forbindelse med Kodas årsberetning offentliggøres også, hvilke musiknumre som indtjente mest i 2016. En liste, der er præget af Lukas Grahams enorme succes med verdenshittet ’7 Years’, som topper både listen over de mest indtjenende musiknumre i Danmark og de mest indtjenende danske musiknumre i udlandet.
Onlinegiganter under pres
Koda arbejder fortsat intensivt på, at onlinemastodonter som YouTube og Facebook skal forpligtes til at betale for den musik, der i høj grad driver trafikken til tjenesterne. Striden koncentrerer sig lige nu om et EU-forslag om ophavsret.
Kontakter
For yderligere informationer kontakt:
Presseansvarlig Mads Scheuer
Email: msc@koda.dk
Tlf: 31 22 48 06
Billeder
Information om Koda
Koda for et stærkere musikliv
Vi er en musikrettighedsorganisation, som har 50.000 medlemmer bestående af komponister, sangskrivere og musikforlag. Vi arbejder for, at vores medlemmer får en rimelig betaling fra dem, der bruger musikken, og for at gøre musikbranchen mere bæredygtig. Socialt, miljømæssigt og økonomisk.
Følg pressemeddelelser fra Koda
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Koda
Flere nye aftaler med til at sikre Koda en omsætning på 1,2 milliard9.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste af Kodas indtægtsområder oplevede fremgang i 2023, men det var i høj grad nye aftaler på onlineområdet samt en fortsat vækst på koncert- og udlandsområdet, som sikrede en stigning i indtægterne for komponister, sangskrivere og musikforlag. Det er et tilfredsstillende og flot resultat, som ovenikøbet sker i en tid, hvor mange udfordringer truer markedet, lyder det fra Kodas direktør.
De mest indtjenende musiknumre: Tobias Rahim var flyvende8.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tobias Rahim var flyvende i 2023 med hele fire sange på Koda Hitlisten, som består af top-10 over de mest indtjenende musiknumre fra året, der gik. Tobias Rahim indtager både førstepladsen med sangen ’Flyvende Faduma’ og andenpladsen med ’Stor Mand’, som han har skabt i samarbejde med blandt andre Andreas Odbjerg.
Ny rapport afdækker mangfoldigheden blandt sangskrivere og komponister13.3.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
For første gang kaster en mangfoldighedsrapport lys over demografien for danske sangskrivere og komponister. Særligt deres høje uddannelsesniveau overrasker.
Koda ansætter interim politisk direktør22.2.2024 10:58:07 CET | Pressemeddelelse
Anna Porse Nielsen starter i Koda som interim politisk direktør. Hun kommer med stor viden og erfaring fra de indholdsproducerende brancher og kulturområdet. Hendes opgave bliver at varetage Kodas politiske arbejde, bidrage til den strategiske udvikling og være med til at afklare, hvordan det politiske og kommunikationsmæssige arbejde skal organiseres i Koda i fremtiden.
Koda siger nej til AI-brug uden tilladelse1.11.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Musikskabernes indhold må ikke indgå i udviklingen af kunstig intelligens (AI) uden tilladelse og betaling. Derfor tager Koda et forbehold mod, at ChatGPT og andre AI-tjenester må indsamle musik og tekst skabt af Kodas medlemmer til at træne kunstig intelligens.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum