Koda: Nej til kulturmoms er glædeligt for de danske musikskabere

9.6.2022 13:10:01 CEST | Koda | Pressemeddelelse

Del
Et flertal i Folketinget har netop nedstemt regeringens lovforslag om at lægge moms på rettighedsbetalinger. Det er en glædelig nyhed for de danske komponister, sangskrivere og musikforlag, lyder det fra Koda.
Dagens nej til kulturmoms er gode nyheder for kulturlivet / pressefoto
Dagens nej til kulturmoms er gode nyheder for kulturlivet / pressefoto

Det var oprindeligt regeringens og Skatteministeriets plan at lægge moms på rettighedsbetalinger fra 2021. En årelang indsats fra Koda og en række andre brancheorganisationer har været med til at fremhæve alle de konsekvenser, som lovforslaget ville medføre. Dette bidrog blandt andet til udsættelser og nu senest til, at der ikke længere er politisk opbakning til forslaget, som var til tredje behandling i Folketinget i dag og blev stemt ned med 35 stemmer for og 61 stemmer i mod.

Skatteministeriet holder – modsat flertallet i Folketinget samt konklusionen i en uvildig advokatundersøgelse – fast i den opfattelse, at lovforslaget er nødvendigt for at sikre, at de danske regler er i overensstemmelse med EU-retten. Skatteministeren nævnte derfor også, at ministeriet vil fremsætte lovforslaget igen som det første i næste folketingssamling. Rettighedshaverne kan derfor ikke regne med, at forslaget er lagt endeligt i graven, men indtil videre har lovgivningsprocessen i Folketinget i hvert fald vist, at der ikke er opbakning til regeringens nuværende lovforslag.

”Lige nu er vi enormt glade på vegne af de danske komponister, sangskrivere og musikforlag over, at vores mange opråb om at skrotte moms på rettighedsbetalinger er blevet taget alvorligt af et flertal af Folketingets partier. Den danske rettighedsøkonomi har indrettet sig efter 50 års praksis om momsfrihed, og en omstilling af dette ville medføre store konsekvenser. I stedet for undgår vores medlemmer og det samlede kulturliv nu at miste betydelige indtægter, og samtidig slipper de danske forbrugere for at betale mere for indhold uden at få noget igen,” udtaler Kodas direktør, Gorm Arildsen. 

Kontakter

Billeder

Dagens nej til kulturmoms er gode nyheder for kulturlivet / pressefoto
Dagens nej til kulturmoms er gode nyheder for kulturlivet / pressefoto
Download
Pressefoto af Kodas direktør, Gorm Arildsen
Pressefoto af Kodas direktør, Gorm Arildsen
Download

Information om Koda

Koda
Lautrupsgade 9
2100 København Ø

+4533306300http://www.koda.dk

Koda for et stærkere musikliv
Vi er en musikrettighedsorganisation, som har 50.000 medlemmer bestående af komponister, sangskrivere og musikforlag. Vi arbejder for, at vores medlemmer får en rimelig betaling fra dem, der bruger musikken, og for at gøre musikbranchen mere bæredygtig. Socialt, miljømæssigt og økonomisk.

Følg pressemeddelelser fra Koda

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Koda

Ny rapport: Musikskabere med indvandrer- og efterkommerbaggrund får kun en lille del af radio- og koncertpengene14.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

En ny mangfoldighedsstatistik fra Koda viser markante skævheder i dansk musikliv. Statistikken kortlægger, hvordan udbetalingerne fordeler sig på tværs af køn, alder og herkomst blandt Kodas medlemmer. Musikskabere med indvandrer- og efterkommerbaggrund modtager en langt større andel af pengene fra streaming end fra radio og koncertområdet. Samtidig viser statistikken, at dansk musik fortsat er præget af en massiv kønsskævhed, trods positive tegn blandt yngre og nye medlemmer.

Tunge erhvervsorganisationer går med i barselsalliance: Understreger behov for politisk handling16.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Dansk Erhverv, SMVdanmark og HK Privat tilslutter sig Barselsalliancen, der arbejder for bedre barselsvilkår for kombinatører. Dermed får alliancen opbakning fra nogle af de store aktører på det danske arbejdsmarked. Ifølge alliancen understreger det, at de nuværende barselsregler ikke kun er en udfordring for kulturbranchen, men også for iværksætteri og et arbejdsmarked, hvor flere arbejder på nye måder.

Nordic Digital Music Survey 2026: Consumers demand control over AI-generated music as free listening remains widespread10.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Nordic consumers want AI-generated music to be clearly labelled and are calling for stronger protection for music creators whose works are used to train AI services. Paid music streaming also continues to grow across the region, although free listening remains widespread. These are among the findings of the latest Nordic Digital Music Survey, commissioned by the collective management organisations Koda in Denmark, TONO in Norway and Teosto in Finland.

Ny stor undersøgelse: Gratis lytning fylder massivt i danskernes musikstreaming10.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

En ny undersøgelse af danskernes digitale musikforbrug viser, at 94 procent fortsat streamer musik, men at alt for få betaler for det. Kun 67 procent betaler for at streame musik, mens hele 59 procent af den daglige tid danskerne bruger på musikstreaming foregår på gratistjenester. Undersøgelsen viser samtidig stor opbakning til musikskaberne, når det gælder AI. 75 procent af danskerne mener, at sangskrivere og komponister skal betales, når deres musik bruges af AI-tjenester, mens 66 procent mener, at politikerne bør sikre, at AI-tjenester ikke undergraver musikskabernes økonomi.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye