Koda

Koda leverer rekordregnskab – omsætter for en milliard

Del
Koda omsatte for 1.028 millioner kroner i 2017. Det fremgår af den årsberetning, der udkommer i dag. Selvom noget af fremgangen skyldes efterbetalinger fra tidligere år, er der vækst på en lang række områder i organisationen.


En milliard er et historisk tal, der illustrerer, at Koda har haft et succesfuldt 2017. Indtægterne er vokset med knap 20 procent, og selvom det høje beløb delvist skyldes efterbetalinger fra tidligere års tv-distribution, ville Koda stadig have haft en pæn fremgang uden. Som det fremgår af Kodas direktør, Anders Lassens beretning, skyldes fremgangen især, at organisationens indsatser har båret frugt:

”Det går godt for indtægterne. For er par år siden besluttede vi at satse ekstra ressourcer på at indhente penge fra udlandet og på at få vores markedsområde - hoteller, restauranter, cafeer mv. - til at vokse. Begge dele er lykkedes, så vi i dag har rekordomsætning på begge områder.”

Rekordstort beløb til rettighedshaverne
Den del af væksten, som ikke skyldes efterbetalinger, skal hovedsageligt findes på streaming, Video On Demand (Netflix m.fl.). Men også radio og tv bidrog med 490 millioner kroner til det samlede medieområde, der endte på 727 millioner kroner - en stigning på 22 procent i forhold til sidste år.

Også på markedsområdet steg indtægterne i 2017 og endte på 210 millioner kroner, hvoraf 93 millioner kroner kom fra koncerter og events. Navnlig flere store koncerter i Royal Arena og opblomstring af flere nye festivaler i 2017 var med til at øge omsætningen.

”Kodas fornemmeste opgave er, at sikre at musikskaberne får en fair betaling for brugen af deres musik. Derfor er det mest tilfredsstillende ved årets resultat, at vi i 2017 genererede rekordhøje 932 millioner kroner til fordeling blandt netop dem, som har skabt musikken,” udtaler Anders Lassen.

2018 - et skæbneår
13 procent af indtægten i 2017 kom fra streaming. Det er dog et område, der kunne have været betydeligt større, for tjenester som YouTube og Facebook har nu i længere tid under dække af forældede EU-regler kunnet undgå at betale en fair pris for rettighederne.

Netop derfor har Koda også i 2017 kæmpet hårdt i både EU og herhjemme for at få ændret reglerne. Et arbejde, der vil fortsætte i 2018, hvor EU vil komme med et nyt direktiv om ophavsret.

”For hver dag der går med de nuværende EU-regler, mister vores medlemmer indtægter. Reglerne betyder nemlig ikke kun, at musikskabere ikke får en fair betaling fra YouTube og Facebook, for når forbrugerne har gratis alternativer til rådighed, presser det samtidig abonnementspriserne ned på streamingstjenesterne - priser som nu har stået stille i knap ti år,” siger direktør i Koda, Anders Lassen.

Se hele Kodas årsberetning 2017

Nøgletal 2017

  • Samlet indtægt: 1.028 millioner kroner
    (Samlet indtægt: 860 millioner kroner i 2016)
  • Beløb til fordeling: 932 millioner kroner
    (Beløb til fordeling: 783 millioner kroner i 2016)
  • Indtægt udland: 84 millioner kroner
    (Indtægter udland: 70,5 millioner kroner i 2016)
  • Indtægter marked: 210 millioner kroner
    (Indtægter marked: 201 millioner kroner i 2016)

Læs mere

Rene ord for streaming-pengene
Kodas streamingindtægter steg igen i 2017, og det gav gode indtægter til de medlemmer, hvis musik blev streamet mest. Udbetalingen er dog fortsat beskeden for gruppen af medlemmer i mellemlaget, og Kodas direktør kan ikke love guld og grønne fremtidsudsigter.

De mest indtjenende musiknumre i 2017
Dansk musik klarer sig fortsat godt på det hjemlige marked, og der er danske navne involveret i hele seks placeringer på top 10-listen over de mest indtjenende værker i Danmark i 2017. Se også top 5-listen over de mest indtjenende Koda-værker i udlandet i 2017.

Koda går forrest med digital strategi
Koda har meget ambitiøse målsætninger på det digitale område. Bedre og mere strategisk udnyttelse af data skal hjælpe medlemmer og forlag med at styrke deres forretning. Samtidig vil Koda optimere sin kerneydelse med lynhurtig udbetaling: 'Perform Sunday, paid Monday' er arbejdstitlen.

Kontakter

Billeder

Information om Koda

Koda
Lautrupsgade 9
2100 København Ø

+4533306300http://www.koda.dk

Koda for et stærkere musikliv
Vi er en musikrettighedsorganisation, som har 50.000 medlemmer bestående af komponister, sangskrivere og musikforlag. Vi arbejder for, at vores medlemmer får en rimelig betaling fra dem, der bruger musikken, og for at gøre musikbranchen mere bæredygtig. Socialt, miljømæssigt og økonomisk.

Følg pressemeddelelser fra Koda

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Koda

Flere nye aftaler med til at sikre Koda en omsætning på 1,2 milliard9.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

De fleste af Kodas indtægtsområder oplevede fremgang i 2023, men det var i høj grad nye aftaler på onlineområdet samt en fortsat vækst på koncert- og udlandsområdet, som sikrede en stigning i indtægterne for komponister, sangskrivere og musikforlag. Det er et tilfredsstillende og flot resultat, som ovenikøbet sker i en tid, hvor mange udfordringer truer markedet, lyder det fra Kodas direktør.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye