Koda fastholder milliardomsætning

For andet år i træk rundede Koda i 2018 en milliard i omsætning. Det fremgår af den årsberetning, der udkommer i dag. Men på trods af fremgang på en række områder skyldes en del af omsætningen efterbetalinger fra tidligere års tv-distribution. Det ændrer dog ikke på, at det er et glædeligt resultat – ikke mindst for de mange rettighedshavere.
”Endnu en gang kom Koda over den magiske, runde milliard. Et glædeligt resultat, det jo betyder, at vi kan sende 906 millioner kroner ud til fordeling blandt vores rettighedshavere. Årets flotte resultat hviler dog igen i år på den lidt bittersøde baggrund, at en del af omsætningen skyldes en ophobning af penge i systemet, der ikke har kunnet udbetales på grund af manglende delingsaftaler med andre grupper af rettighedshavere,” lyder det blandt andet i Kodas direktør, Anders Lassens, beretning.
Pæn fremgang på flere områder
På flere af Kodas indtægtsområder er der dog fremgang at spore. Blandt andet gik indtægterne fra streaming af tv, film og serier frem med 8 millioner kroner, og bidrog dermed pænt til onlineområdet, som med en samlet omsætning på 286,5 millioner kroner gik 24 procent frem i forhold sidste år. Også på markedsområdet steg indtægterne. Her er det overvejende koncertområdet, der driver fremgangen, som med en samlet omsætning på 101 millioner kroner steg med otte procent.
”Det er meget tilfredsstillende, at vi igen i år oplever fremgang på en række områder, hvor vi gennem de senere år har satset ekstra ressourcer på at øge indtægterne. Dertil er fremgangen i indtægterne fra streaming af tv, film og serier et alletiders eksempel på, hvordan et marked med lige konkurrencevilkår og uden store globale gratis alternativer kommer rettighedshaverne til gode,” udtaler Anders Lassen.
Fald i streaming- og udlandsindtægter overrasker ikke
2018 bød dog også på tilbagegang. På både musikstreaming- og udlandsområdet, der ellers er områder, som er kendt for at være vokset gennem de senere år, faldt omsætningen. Det kommer dog ikke som nogen overraskelse. Indtægterne på udlandsområdet er i høj grad påvirkelige af antallet af markante danske udlandshits, og her har der været et fald i forhold til de seneste år. På musikstreamingområdet har Koda over en længere periode mistet repertoire og dermed omsætning.
”Ser vi isoleret på det repertoire, vi repræsenter på streamingområdet, er der stadig en pæn fremgang. Og dertil har vi har en forventning om, at vedtagelsen af den europæiske copyrightreform, vil bidrage yderligere til denne vækst i løbet af de kommende år,” udtaler Anders Lassen.
Læs desuden
Hele Kodas årsberetning samt direktørens og formandens kommentarer til året, der gik.
NØGLETAL 2018
- Samlet indtægt: 1.015 millioner kroner
(Samlet indtægt: 1.024 millioner kroner i 2017) - Beløb til fordeling: 906 millioner kroner
(Beløb til fordeling: 932 millioner kroner i 2017) - Indtægt streaming af tv, film og serier: 51 millioner kroner
(Indtægter Streaming af tv, film og serier: 43 millioner kroner i 2016) - Indtægter koncerter: 101 millioner kroner
(Indtægter koncerter: 94 millioner kroner i 2017) - Indtægter streaming og download af musik: 63 millioner kroner
(Indtægter streaming og download af musik: 80 millioner kroner i 2017) - Indtægter udland:74 millioner kroner
(Indtægter udland: 84 millioner kroner i 2017)
Kontakter
Mads ScheuerPresseansvarlig
Tlf:31 22 48 06msc@koda.dkEva HeinKommunikationsdirektør
Tlf:61 89 32 33eh@koda.dkBilleder
Information om Koda
Koda for et stærkere musikliv
Vi er en musikrettighedsorganisation, som har 50.000 medlemmer bestående af komponister, sangskrivere og musikforlag. Vi arbejder for, at vores medlemmer får en rimelig betaling fra dem, der bruger musikken, og for at gøre musikbranchen mere bæredygtig. Socialt, miljømæssigt og økonomisk.
Følg pressemeddelelser fra Koda
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Koda
Ny kønsstatistik fra Koda: Små tegn på en bedre balance i dansk musik18.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kun 11 procent af de penge, Koda udbetaler, havner hos de kvindelige musikskabere. En stigning i både medlemstal og udbetalinger til nye kvindelige medlemmer skaber dog håb om en mere lige kønsbalance i fremtiden. Kodas forperson, Loui Törnqvist, kalder årets kønsstatistik et lille skridt i den rigtige retning og understreger, at arbejdet for en mere lige kønsbalance skal intensiveres.
Bred alliance vil rette op på skæv lovgivning og sikre lige adgang til barsel9.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Skæv lovgivning efterlader en stor del af Danmarks arbejdsstyrke uden ret til barselsdagspenge. Den skæve lovgivning rammer op mod otte procent af den samlede danske arbejdsstyrke, svarende til cirka 250.000 danskere. Nu vil 21 organisationer på tværs af kulturlivet sikre lige adgang til barsel for alle og kommer med fire konkrete forslag til forbedringer. Birgitte Hjort Sørensen, bestyrelsesmedlem i Dansk Skuespillerforbund, kalder den nuværende lovgivning for urimelig forskelsbehandling og kræver politisk handling.
Første gang i Europa: OpenAI dømt for misbrug af musik – Koda kalder dommen historisk11.11.2025 12:52:01 CET | Pressemeddelelse
Retten i München har som den første domstol i Europa dømt en AI-tjeneste for krænkelse af ophavsretten ved at misbruge rettighedsbeskyttede sangtekster. Koda kalder dommen historisk og et vigtigt skridt mod, at AI kan udvikle sig i en bedre retning, hvor man som musikskaber modtager en retfærdig betaling, når ens musik bliver brugt.
Danish CMO Koda sues AI music company Suno for stealing members’ repertoire - calls for global standards of consent, transparency and remuneration4.11.2025 07:01:00 CET | Pressemeddelelse
Landmark lawsuit filed on behalf of all Koda members; evidence indicates Suno trained on copyrighted works - including music by popular artists Aqua, MØ and Christopher - without permission, transparency or payment. Koda welcomes AI when developed responsibly and urges the industry to rally behind a new standard
Koda sagsøger den amerikanske tech-virksomhed Suno for at stjæle danske kunstneres musik4.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den danske rettighedsorganisation Koda sagsøger den store, amerikanske AI-musiktjeneste Suno for at have stjålet danske kunstneres musik. Det gælder blandt andet ”Barbie Girl” af Aqua, ”A Beautiful Life” af Christopher, ”Final Song” af Mø, ”Sleeping My Day Away” af D-A-D, ”Move Your Feet” af Junior Senior og ”Sunshine Reggae” af Laid Back. I alle tilfældene har Koda konkrete beviser for, at det enkelte værks ophavsret er blevet krænket. Det er første gang, at en dansk rettighedsorganisation lægger sag an mod en AI-tjeneste.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

