Købmand donerer vinterferieposer til familier i Barnets Blå Hus
18.2.2021 12:12:16 CET | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse

"Vi kalder dem vinterferie-hurra-net!", siger Irene Lerche, mens hun kigger på de 20 store, blå indkøbsnet proppet med gode sager, der venter på at blive delt ud.
Irene Lerche er leder af Barnets Blå Hus i Frederikshavn, som hjælper børn og unge, der vokser op med alkohol- eller stofmisbrug i den nærmeste familie, samt deres forældre.
Forud for vinterferien har hun haft besøg af Søren Lund Nicolaisen fra Rema 1000 ved banegården i Frederikshavn, som har doneret indkøbsnet med spil, opgavehæfter og lækkerier til vinterferien, der skal gives til familierne i Barnets Blå Hus.
"Det er fantastisk at se, hvordan det lokale handelsliv endnu engang støtter op omkring Barnets Blå Hus. Vi er taknemmelige og glade over, at en mand som Søren tager initiativ til at glæde andre. Jeg er sikker på at der er mange børn og deres forældre, der bliver glade for den indsats," siger Irene Lerche, som er leder af Barnets Blå Hus.
Idéen til vinterferieposerne fik købmand Søren Lund Nicolaisen, da han hørte om Barnets Blå Hus gennem sit frivillige arbejde i Rotary i Frederikshavn. Han havde haft flere andre idéer til aktiviteter, men coronapandemien kom i vejen for dem, og så opstod idéen til ekstra hygge i vinterferien, som en fond har givet 10.000 kroner til, fortæller han:
"Tænk sig at have mulighed for at glæde 20 familier. Det, synes jeg, er fedt! Det er vigtigt for mig, at kunne hjælpe i lokalsamfundet," siger Søren Lund Nicolaisen, som har været købmand i Rema 1000 ved banegården i Frederikshavn i et års tid.
Kontakter
Irene LercheLeder af Barnets Blå Hus Frederikshavn
Tlf:61 24 14 57irl@blaakors.dkBilleder

Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Ingen skal kigge på et tomt påskebord: Lidl og Blå Kors glæder udsatte familier i påsken19.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
For niende år i træk går Lidl og Blå Kors sammen om at give en håndsrækning til dem, der har brug for ekstra hjælp i påsken.
Politikere og beboere delte personlige historier om misbrug12.3.2026 15:04:35 CET | Pressemeddelelse
På Blå Kors Pensionat i Taastrup blev valgdebatten hurtigt personlig, da de lokale folketingskandidater Marie Brixtofte (V) og Maria Durhuus (S) talte åbent om at have alkohol- og stofmisbrug tæt inde på livet.
Blå Kors Genbrug i Skagen holder åbningsfest5.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 11. marts kl. 11 slår butikken dørene op i nye og større lokaler på Chr. X’s Vej 8B og fejrer det med kage og kaffe til alle, der kigger forbi.
Bente Ryberg er ny landsleder i TUBA2.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sekretariatschef i Rådet for Socialt Udsatte Bente Ryberg tiltræder som ny landsleder i TUBA den 1. april 2026. Hun kommer med solid erfaring og stærke værdier.
Blå Kors Genbrug fejrer 25 år i Frederikshavn17.2.2026 13:14:16 CET | Pressemeddelelse
Der er kaffe, kagemand og 50 procent rabat, når de frivillige markerer dagen mandag den 23. februar. En af dem kan samtidig fejre sit eget 25-års jubilæum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

