DSK - De Samvirkende Købmænd

Købmænd kigger i krystalkuglen på Folkemødet

Del
Hidtil mest omfattende program for De Samvirkende Købmænd, der på Folkemødet inviterer til en rejse ind i fremtidens forbrug, forbrugere og måske færre bøvlede afgifter

På Grønbechs Hotel midt i Allinge medvirker topchefer fra REMA 1000 og Dagrofa i hver sin paneldebat med minister, producent, livsstilsekspert, trendforsker, økonom og NGO’er. Det bliver til et kig i krystalkuglen for at forstå, hvor det politiske forbrug er på vej hen, og hvad der rører sig hos forbrugerne.

Den tredje debat på hotellet lægger op til et kritisk syn på mange af de punktafgifter, som savner logik og giver virksomheder administrativt bøvl med begrænset provenu for statskassen.

- Folkemødet er en fantastisk ramme for det uformelle møde mellem folket og politikerne, selv om det lidt sarkastisk bliver betegnet som DJØF’ernes svar på Distortion eller Roskilde Festival, siger adm. direktør John Wagner, De Samvirkende Købmænd.

Som uddannet journalist, tidligere partisekretær for Det Konservative Folkeparti og gennem mere end 20 år lobbyist for danske købmænd glæder han sig for 6. gang til at deltage i såvel egne debatter på Grønbechs Hotel som debatter hos konkurrenter, brancheorganisationer, medier og partier.

Udover debatterne på Grønbechs Hotel deltager DSK i debatter om børns sundhed, dyrevelfærd og tobakkens fremtid.

- For De Samvirkende Købmænd har det i flere år været en stor glæde at opleve sjælen i Folkemødet med udgangspunkt i Grønbechs Hotel, som er Danmarks eneste politiske hotel. Det kan tydeligt mærkes, når politikere, lobbyister, bornholmere, journalister og interesseorganisationer invaderer Allinge hvert år uge i uge 24 fra torsdag til søndag, siger John Wagner.

Folkemødet 2016 trak flere gæster end nogensinde før til Allinge. I gennemsnit besøgte 25.000 mennesker om dagen Folkemødebyen.

Under overskriften ”Hvad er politisk korrekt forbrug, og hvordan fremmer vi det?” lægger DSK ud med sin første debat på hotellet torsdag den 15. juni kl. 14. Kom og hør, hvad miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, REMA 1000’s indkøbs- og marketingdirektør Anders R. Jensen, Selina Juul fra Stop Spild af Mad og trendforskeren Kirsten Poulsen, Firstmove, mener om den sag.

Debatten fortsætter samme dag kl. 17.30 på hotellet under overskriften ”Kender du typen med hang til spelt, skyr og specialøl?” Kom og hør detailhandlen, fødevareproducenten, livsstilseksperten og analytikerens bud på fremtidens forbruger – og deltag selv i debatten sammen med koncernchef Per Thau, Dagrofa A/S, livsstilsekspert Anne Glad, adm. direktør i Arla Danmark, Jacob Knudsen, og debattør og direktør Martin Ågerup fra Cepos.

Lørdag den 17. juni kl. 10.15 mødes DSK og Bryggeriforeningen på hotellet sammen med Lea Wermelin, MF, Socialdemokratiet og Jakob Engel-Schmidt, MF, Venstre til en debat om mange af de punktafgifter, som blev indført som afgifter på luksusprodukter i en tid med knappe ressourcer efter 2. verdenskrig. Nu fungerer de måske mest som vilkårlige dummebøder og byrder for erhvervslivet.

Kontakter

Information om DSK - De Samvirkende Købmænd

DSK - De Samvirkende Købmænd
DSK - De Samvirkende Købmænd
Islands Brygge 26
2300 København S

3962 1616http://www.dsk.dk/

Vi passer godt på de danske købmænd.

Med De Samvirkende Købmænd har danske købmænd en slagkraftig brancheorganisation, der sætter mange "fingeraftryk" i dansk erhvervslovgivning.

Medlemskredsen omfatter ca. 1.500 supermarkeder, discountbutikker, nærbutikker og convenience. DSK har også samtidig et tæt samarbejde med de to grossister i den frie sektor: Dagrofa og REMA Distribution.

I daglig tale siger vi, at DSK’s formål er at passe godt på den danske købmand. Mere formelt formuleret, så er DSK’s erklærede formål at skabe de bedst mulige vilkår for selvstændige forretningsdrivende i dansk dagligvarehandel.

Følg pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye