DSK - De Samvirkende Købmænd

Købmænd håber på flere afgiftslettelser

Del
Danskernes indkøb af øl, slik, chokolade, tobak, spiritus og sodavand ved den tyske grænse er faldet siden 2016. Det viser nye tal fra Skatteministeriet

3,5 milliarder kroner. Så meget handlede danskerne dagligvarer for i 2017 syd for grænsen. Det er et fald i forhold til tidligere år.

Vicedirektør Claus Bøgelund Nielsen fra De Samvirkende Købmænd ser positivt på udviklingen:

- Det er entydigt til skade for dansk økonomi, når danskere handler i udlandet. Som samfund mister vi arbejdspladser, og statskassen mister både afgifter og moms. Derfor er det meget glædeligt, at de officielle tal nu peger på et fald i grænsehandelen.

De Samvirkende Købmænd opfordrer til, at regeringen i samarbejde med minimum Dansk Folkeparti sænker en række afgifter på dagligvarer, så det bliver billigere at handle i danske butikker.

- Lavere afgifter virker. Det vil mindske grænsehandlen, understøtte butikslivet i især landdistrikterne og gøre det billigere at være dansk forbruger. Det behøver slet ikke være dyrt for statskassen, siger Claus Bøgelund Nielsen.

Han henviser til en rapport fra det såkaldte Saneringsudvalg, hvor embedsmænd fra Skatteministeriet sidste år konkluderede, at afgifterne på flere grænsehandelsfølsomme varer er højere, end hvad der er samfundsøkonomisk optimalt.

Skatteministeriet fremhævede i analysen, at det vil være skattefagligt velbegrundet at reducere afgifterne på chokolade og slik, spiritus og vin.

- Især chokoladeafgiften er et stort problem. Den er årsag til grænsehandel med slik ved både den tyske og den svenske grænse. Desuden handler dele af kiosksektoren slik og chokolade fra udlandet uden at betale danske afgifter, siger Claus Bøgelund Nielsen.

Nøgleord

Kontakter

Information om DSK - De Samvirkende Købmænd

DSK - De Samvirkende Købmænd
DSK - De Samvirkende Købmænd
Islands Brygge 26
2300 København S

3962 1616http://www.dsk.dk/

Vi passer godt på de danske købmænd.

Med De Samvirkende Købmænd har danske købmænd en slagkraftig brancheorganisation, der sætter mange "fingeraftryk" i dansk erhvervslovgivning.

Medlemskredsen omfatter ca. 1.500 supermarkeder, discountbutikker, nærbutikker og convenience. DSK har også samtidig et tæt samarbejde med de to grossister i den frie sektor: Dagrofa og REMA Distribution.

I daglig tale siger vi, at DSK’s formål er at passe godt på den danske købmand. Mere formelt formuleret, så er DSK’s erklærede formål at skabe de bedst mulige vilkår for selvstændige forretningsdrivende i dansk dagligvarehandel.

Følg pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye