Køberne har fået flere valgmuligheder på boligmarkedet
3.8.2021 06:00:00 CEST | Boligsiden | Pressemeddelelse

Antallet af boliger til salg er steget den seneste måned, så køberne nu har mere at vælge imellem. Det viser nye udbudstal fra Boligsiden.
”Der bliver solgt færre boliger nu, end der gjorde tidligere på året, men sælgerne kommer stadig til markedet i stort omfang. Det betyder for køberne, at valgmulighederne bliver flere efter en lang periode, hvor udbuddet faldt, og hvor det i høj grad har været sælgers marked. Når det er sagt, så er stigningen i udbuddet dog fortsat lav, og i en historisk kontekst er der stadig meget få boliger til salg,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.
På trods af det meget lave udbud er tendensen altså lige nu stigende, og det har den været i noget tid. Udbuddet af sommerhuse og ejerlejligheder er steget fem måneder i træk, mens der er kommet flere villaer og rækkehuse til salg de seneste to måneder.
”Når vi ser på udviklingen i udbuddet for de enkelte boligtyper, så fortæller det forskellige historier. Igennem snart et halvt år er udbuddet af sommerhuse og ejerlejligheder steget som konsekvens af, at de høje salgstal ikke er så høje længere, og at de faktisk nu er lavere end sidste år. Omvendt er salget af huse stadig højere end sidste år, og sælgerne strømmer fortsat til markedet. Det betyder, at udbuddet ikke stiger så meget,” påpeger Birgit Daetz.
Store årlige udbudsfald
De seneste måneders stigning i udbuddet ændrer dog ikke ved, at der er væsentligt færre boliger til salg end på samme tidspunkt sidste år. Det betyder, at salgstiden er lav, og at køberne må acceptere, at det er svært at forhandle nedslag.
”Det er en logisk konsekvens af det lave udbud, at boligerne bliver solgt hurtigt, og at køberne i højere grad bliver nødt til at betale prisen. Det vil ændre sig, hvis udbuddet fortsætter med at stige. Men foreløbig er bevægelsen i udbuddet relativt lille, og derfor har det heller ikke haft den store effekt på den enkelte bolighandel – endnu i hvert fald,” siger Birgit Daetz.
Udbuddet af huse er nu 16,5 procent lavere end i starten af august sidste år. Det er lidt lavere for ejerlejligheder og lidt højere for sommerhuse.
Udbuddet på boligmarkedet primo august 2021:
|
Boligtype |
Antal boliger til salg |
Ændring seneste måned |
Ændring seneste år |
|
Villaer/rækkehuse |
25.085 |
0,3 % |
-16,5 % |
|
Ejerlejligheder |
6.107 |
2,1 % |
-12,5 % |
|
Sommerhuse |
5.409 |
0,6 % |
-22,6 % |
(Kilde: Boligsiden)
Nøgleord
Kontakter
Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284
Billeder
Vedhæftede filer
Links
Information om Boligsiden
Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Lejlighedssalget bremser op, imens huskøberne holder det høje tempo17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal for august viser væsentlig færre lejlighedshandler end i samme måned sidste år, særligt i København. Til gengæld ligger salget af både huse og sommerhuse på det tredjehøjeste august-niveau i Boligsidens statistik.
Lejlighedspriserne i København skifter retning10.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pilen for prisudviklingen i Københavns Kommune er vendt fra op til ned. Den seneste måned er lejlighedspriserne gået 0,5 procent tilbage, viser nye tal fra Boligsidens Markedsindeks. Men der er forskel på udviklingen i de enkelte bydele.
Udbuddet af boliger vokser i hovedstaden, men falder i det øvrige Danmark3.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye udbudstal for starten af september viser en stor stigning i udbuddet af ejerlejligheder i hovedstadsområdet, ligesom huskøberne også får flere valgmuligheder der. Til gengæld er tendensen omvendt i det øvrige Danmark, hvor udbuddet falder.
Hussalget når nyt topniveau for juli i to landsdele20.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal viser, at boligsalget generelt gik lidt ned i gear i juli, særligt for ejerlejligheder. Men hussalget ligger fortsat på et højt niveau. På Fyn og i Sydjylland er dette års juli-salg af huse det højeste i Boligsidens statistik.
Lejlighedspriserne står stille i København13.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye juli-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at salgspriserne for ejerlejligheder nu står stille i København, efter prisstigningerne gradvist er blevet mindre i de seneste måneder. I Aarhus går lejlighedspriserne derimod op, imens pilen også fortsat peger op for huspriserne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

