Københavnske restauranter opgraderer take-away pga. corona

Rigtig mange virksomheder i hovedstaden er ekstremt presset lige nu på grund af corona. Derfor er der også ekstra mange, der har søgt om midler fra en særlig omstillingspulje.
Næsten halvdelen af ansøgningerne kommer fra hovedstadsområdet, og den største branche-andel blandt ansøgerne – 25 pct. – kommer fra restauranter, der er ekstra pressede på grund af de mange tvungne nedlukninger.
Og nu får 25 restauranter i hovedstadsområdet udbetalt ni millioner kroner i støtte fra Omstillingspuljen.
Mange af restauranterne har søgt om penge til at rykke sig på det digitale område ved fx at lave smartere løsninger til take-away, fordi de har lært lektien efter den første nedlukning i foråret.
Begge dele glæder beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune, Cecilia Lonning-Skovgaard (V), sig over:
”Jeg synes, det er positivt, at der er så mange københavnske virksomheder, der har søgt om støtte til at rykke sig på det digitale område. Eksempelvis er der mange restauranter, der har søgt midler til at få løftet deres bestillingsmodul og opgraderet deres take-away-muligheder. Og det er noget, der også vil styrke virksomhedernes konkurrencekraft – også til den tid, der kommer efter corona.”
Vil have nyt online bookingsystem
Restaurant Fuego er en af de mange københavnske restauranter, der har søgt – og fået – midler fra Omstillingspuljen.
Restauranten vil blandt andet bruge pengene på at etablere automatiseret booking og bæredygtig levering af take-away mad via indkøb af el-ladcykler.
Direktør Juan Jose Frederik Alvarez Nissen er glad for, at hans ansøgning er blevet efterkommet, da det ellers ville være svært at overleve den nuværende nedlukning:
”Vi har været gennem en periode, hvor vi har skullet gennemtænke vores koncept og vores business-model, og vi har måttet nedjustere på lønninger, menu og ansatte. Med den nye nedlukning kan vi ikke presse mere ude af vores system. Omstillingspuljen giver os mulighed for arbejde med nye områder, beholde vores medarbejdere og tilbyde flere alternativer til nye og gamle kunder. Støtten fra puljen giver os mulighed for at opruste og gøre vores virksomhed konkurrencedygtig i det næste år,” siger han.
Fakta:
- Omstillingspuljen er vedtaget af en række af Folketingets partier, der har givet Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse ansvar for at udmønte 115 mio. kr. til omstilling af virksomheder i særligt hårdt ramte erhverv.
- Alle virksomheder, der havde søgt om midler i første runde, fik for nylig individuel besked med svar på deres ansøgning til Omstillingspuljen, og tirsdag d. 29. januar 2021 åbner en ny ansøgningsrunde.
- Puljen vil fx kunne anvendes af virksomheder inden for restaurationserhvervene, der er særligt udsatte på grund af den nye nedlukning.
- Erhvervshus Hovedstaden er udpeget som operatør på Omstillingspuljen i et bredt samarbejde med resten af landets Erhvervshuse, deres filialer og turismeaktørerne MeetDenmark, Danske Destinationer, Dansk Kyst- og Naturturisme og Dansk Storbyturisme/Wonderful Copenhagen.
Læs mere https://ehhs.dk/ydelser-programmer-omstillingspuljen
Kontakter
Claus Bøggild
Tlf:22828437JW9K@kk.dkBilleder

Information om Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Københavns Kommune markerer årsdagen for invasionen af Ukraine22.2.2023 06:06:00 CET | Pressemeddelelse
Den 24. februar er det et år siden, Rusland invaderede Ukraine. Det markeres med en højtidelighed på Københavns Rådhus. Til højtideligheden deltager blandt andet statsminister Mette Frederiksen og fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen. Pressen er velkommen ved tilmelding.
PRESSEINVITATION 24. februar: Statsministeren og den ukrainske ambassadør deltager ved markering af årsdagen for Ruslands invasion af Ukraine på Københavns Rådhus20.2.2023 15:21:58 CET | Pressemeddelelse
Fredag den 24. februar kl. 14.00-15.00 markeres Ruslands invasion af Ukraine på Københavns Rådhus med deltagelse fra blandt andet statsminister Mette Frederiksen og den ukrainske ambassadør Mykhailo Vydoinyk.
Otte ud af ti borgere er tilfredse med deres forløb i jobcentrene16.2.2023 07:27:56 CET | Pressemeddelelse
En ny VIVE-rapport, der undersøger borgernes tilfredshed med Jobcenter København, viser, at ca. 79% er positive omkring deres forløb i jobcentret.
Københavnske elever indtager Rådhuset med dilemmaspil2.2.2023 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mere end 300 elever fra københavnske folkeskoler besøger fredag den 3. februar Københavns Rådhus, hvor de bliver budt på brobyggerspil og rådhuspandekager. Indsatsen er en del af kommunens arbejde med at bekæmpe racisme og diskrimination.
PRESSEINVITATION: Flygtede ukrainske kvinder får hjælp til at starte egne virksomheder9.1.2023 08:10:00 CET | Pressemeddelelse
Mandag den 9. januar kl. 16-19 afholdes der et stort lanceringsarrangement på Københavns Rådhus for et uddannelsesprogram, der skal hjælpe flygtede ukrainere i Danmark med at blive iværksættere. Blandt mange gæstende talere til arrangementet kan nævnes den danske EU-kommissær Margrethe Vestager samt den ukrainske ambassadør Mykhailo Vydoinyk. Også erhvervslivet er repræsenteret med indlæg fra bl.a. Google, Danske Bank og Zalando.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum