Københavnsk kulturliv får støtte til genåbning
16.4.2021 08:04:14 CEST | Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning | Pressemeddelelse
Samfundet er så småt ved at genåbne, og for at understøtte en god genåbning af kulturlivet har Kultur- og Fritidsudvalget i København besluttet at søsætte flere initiativer. Blandt andet en pulje, som kulturaktører, der er økonomisk udfordrede på grund af coronakrisen, kan søge til aktiviteter som koncerter, forestillinger og udstillinger.
”Vi skal have kulturlivet godt i gang igen oven på måneders nedlukning og hårde tider. Man kan ikke knipse med fingrene og regne med, at kulturen bare er der, når samfundet genåbner. Derfor har vi blandt andet afsat penge til kulturaktiviteter, så københavnerne igen kan få gode oplevelser,” siger kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde (Å) og tilføjer:
”Fra politisk side skal vi understøtte og pleje kulturen ved at være med til at skabe rum for, at kulturaktiviteter igen kan blomstre efter corona. Derfor vil vi ud over den økonomiske håndsrækning også gerne hjælpe med at finde lokationer til kulturarrangementer hen over sommeren og i det hele taget skabe bedre betingelser for at afholde arrangementer i det offentlige rum,” siger hun.
Udover en aktivitetspulje har Kultur- og Fritidsudvalget godkendt kriterier for en ny musikaktivitetspulje, som partierne bag den såkaldte overførselssag har afsat 2,5 mio. kr. til. Såvel kommercielle som ikke-kommercielle spillesteder og arrangører af koncerter, der er økonomisk udfordrede pga. corona, kan søge støtte til aktiviteter som koncerter.
Desuden kan kultur- og fritidsaktører beholde deres tilskud, selvom deres aktiviteter frem til 30. september 2021 måtte blive indskrænket eller helt aflyst som følge af coronakrisen.
Fakta
Kultur- og Fritidsudvalget i København har på sit møde den 14. april besluttet følgende:
o En pulje på 1,6 mio. kr., som kulturudbydere, der er økonomisk udfordret af coronakrisen, kan søge til fx forestillinger, udstillinger og kunstarrangementer.
o Kriterier for en ny musikaktivitetspulje på 2,5 mio. kr., som kan søges af spillesteder og arrangører af koncerter, der er økonomisk udfordrede pga. coronakrisen.
o Det forventes, at kriterierne offentliggøres, og puljerne kan søges fra udgangen af april.
o Større lokaler, herunder Rådhushallen, skal stilles til rådighed for aktører, der har brug for mere plads til at afvikle kulturarrangementer.
o Muligheder for yderligere lokaliteter til arrangementer afsøges i dialog med Teknik- og Miljøforvaltningen.
o Udvalgets beslutning om ikke at reducere i tilskud på kultur- og fritidsområdet, selvom aktiviteter indskrænkes eller helt aflyses som følge af coronakrisen, forlænges til og med 30. september 2021.
Nøgleord
Kontakter
Kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde via pressechef Julie Stemann Monberg, tlf.: 24 98 22 60
Information om Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Rådhuspladsen 1
1599 København V
+45 33 66 33 66https://www.kk.dk/kff
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Nu får 30.000 københavnske børn billet til teatret3.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan vuggestuer, børnehaver og skoleklasser i Københavns Kommune bestille en tur i teatret. Det er en del af ’En-Til-Alle’-ordningen, der skal styrke børnenes møde med kultur.
Nyt uafhængigt ekspertudvalg er blevet udpeget. Nu skal de sætte retningen for Københavns kulturliv2.7.2026 09:02:03 CEST | Pressemeddelelse
Ekspertudvalget, der består af syv medlemmer med forskellige erfaringer og perspektiver fra kultur-, samfunds- og erhvervslivet, skal granske rammerne for Københavns kulturliv og sætte en ny, ambitiøs og langsigtet retning for udviklingen af hovedstadens kulturliv.
Øger beredskab ved strand og havn i weekenden26.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det varme sommervejr i de kommende dage får Københavns Kommune til at indsætte ekstra livreddere og øge indsatsen fra Havne- og Natteværter. Det skal bidrage til en tryg og sikker weekend ved vandet.
Havneværterne sejler natten lang under studenterfejring24.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En udvidet natindsats på vandet i den kommende weekend skal bidrage til tryghed og sikkerhed, når tusindvis af studenter og andre festglade gæster samles ved Københavns Havn.
Sådan kommer Tingbjergs nye vartegn til at se ud16.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vinderen af arkitektkonkurrencen om Tingbjerg Multihal er fundet. Med plads til både kultur, idræt og hverdagsliv bliver den et nyt samlingspunkt for hele København.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum