Københavnsk borgmester: Vigtigt med anonym klageadgang i sexismesager
29.10.2020 20:12:49 CET | Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen | Pressemeddelelse
Den seneste tids omfattende debat og afdækning af sager om grænseoverskridende og sexistisk adfærd på arbejdspladser har tydeliggjort behovet for, at medarbejdere har et trygt sted at gå hen, hvis de vil indberette sager om sexisme eller sexchikane.
Derfor er sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune, Sisse Marie Welling (SF), glad for, at et flertal af partierne i Københavns Kommunes Borgerrepræsentation her til aften har besluttet at oprette en ny enhed under Arbejdsmiljø København, der skal håndtere sager om sexisme og chikane i Københavns Kommune.
“Det er enormt vigtigt for mig, at vi ovenpå den seneste tids bølge af sager og opråb fra primært unge kvinder får slået fast, at ansvaret i den her type sager ikke skal ligge hos den enkelte medarbejder, men klart og tydeligt bliver placeret hos arbejdsgiver og arbejdsplads. Der ønsker jeg, at vi som Danmarks største arbejdsplads med næsten 45.000 medarbejdere går forrest, og det er derfor jeg har taget initiativet,” forklarer Sisse Marie Welling.
Forslaget om at etablere en anonym klageadgang for medarbejdere i Københavns Kommune, der oplever sexisme eller sexchikane på arbejdspladsen, blev på sundheds- og omsorgsborgmesteren initiativ drøftet ved seneste møde i Borgerrepræsentationen den 17. september, og aftenens aftale slår nu fast, hvordan den nye enhed skal organiseres.
Partierne bag aftalen i Borgerrepræsentationen støtter således beslutningen om at etablere den som en særlig enhed under Arbejdsmiljø København (AMK), som hører under Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. AMK fungerer som rådgiver for hele kommunen i sager om arbejdsmiljø og arbejdsliv, og den nye enhed skal – udover at fungere som en anonym klageadgang for medarbejdere – også yde rådgivning til berørte medarbejdere og stå for den relevante opfølgning over for ex ledelsen på den enkelte arbejdsplads.
Den nye sexismeenhed var ikke det eneste punkt på dagsordenen på torsdagens møde i Borgerrepræsentationen, der havde relation til debatten om sexisme på arbejdspladsen. Politikerne vedtog nemlig også, at der skal foretages en særlig undersøgelse, der skal afdække, hvor udbredt sexistisk kultur og adfærd er på Københavns Kommunes arbejdspladser, ligesom overborgmester Frank Jensens (S) fratrædelse officielt er blevet godkendt af Borgerrepræsentationen.
Partierne forpligter sig med aftenens beslutninger til at finde den nødvendige finansiering af både undersøgelsen og den nye enhed i Arbejdsmiljø København ved forårets økonomiske forhandlinger i kommunen, Overførselssagen.
Nøgleord
Kontakter
Katrine Kirch KirkegaardPressekonsulent
Tlf:21273273lh6p@kk.dkInformation om Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Københavns kommune Sundheds- og OmsorgsforvaltningenRådhuspladsen 1
1599 København V
https://www.kk.dk/
Følg pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Kvinder i København skal have garanti om efterfødselshjælp inden for 7 dage10.4.2026 07:20:42 CEST | Pressemeddelelse
Københavnske kvinder, der har gener efter en fødsel, skal have ret til efterfødselshjælp hos en privat aktør, hvis kommunen ikke kan levere hjælp senest 7 dage efter visitering. Det vil politikerne på Københavns Rådhus nu sørge for.
Fokus på mental sundhed blandt borgere med kronisk sygdom skaber resultater17.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Større fokus på mental sundhed hos borgere med type 2-diabetes kan styrke både livskvalitet og fysisk helbred. Det viser erfaringerne fra et flerårigt samarbejde om ’diabetesstress’, som Københavns Kommune og Steno Diabetes Center Copenhagen står bag.
Ny hotline skal hjælpe ældre københavnere og pårørende med deres bekymringer23.1.2026 06:58:00 CET | Pressemeddelelse
Fremover skal ældre københavnere og deres pårørende kunne henvende sig ét sted, hvis de oplever problemer i samarbejdet med plejehjem eller hjemmepleje – eller med kvaliteten i den pleje og omsorg, som de modtager.
To nabokommuner bliver en del af Københavns varslingssystem for luftforurening4.12.2025 06:02:00 CET | Pressemeddelelse
Snart kan borgerne i Tårnby og Frederiksberg kommuner følge med i, hvornår luften er mest forurenet. De to kommuner bliver nemlig en del af appen ’Byens Luft’, der er udviklet af Københavns Kommune til borgere, som er særligt sårbare over for luftforurening.
København udbreder fast læge-ordning til hjemmeplejen28.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ældre københavnere, der bor i eget hjem og modtager kommunal hjemme- eller sygepleje, får fremover mulighed for at blive tilknyttet en fast læge, der samarbejder tæt med kommunens tværfaglige teams.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum