PROSA

Københavns Universitet stopper eksklusivaftaler med fagforeninger

Del
Rektor for Københavns Universitet har omgående sat en stopper for, at fagforeninger mod betaling kan indgå aftaler med tutorer og rusvejledere om at sikre sig eksklusiv adgang til de studerende. PROSAs formand roser initiativet: ”De studerende skal have adgang til den mest studierelevante fagforening – ikke den med flest penge”, siger Niels Bertelsen.

Det skal være slut med, at fagforeninger kan indgå økonomiske eksklusivaftaler med rusvejledere og tutorer på Københavns Universitet (KU) om at sikre sig privilegeret adgang til de studerende på de enkelte fakulteter ved studiestart.

Efter en aktindsigt fra Prosabladet i de økonomiske aftaler mellem fagforeninger og studerende på Københavns Universitet har rektor Henrik C. Wegener udsendt et hyrdebrev til samtlige fakulteter om omgående at stoppe den hidtidige praksis, hvor en stribe fagforeninger har købt sig til eksklusiv adgang til de studerende.

”Der er tale om kontrakter, hvor der har været betingelser om, at for eksempel tutorer eller rusvejledere skulle tale positivt om fagforeningerne, samt betingelser om, at der ikke måtte anbefales andre fagforeninger. Der er tale om flere forskellige fagforeninger på flere forskellige fakulteter”, skriver Henrik C. Wegener i hyrdebrevet, der er dateret den 18. september.

Prosabladet har fået aktindsigt i en række såkaldte rusvejlederkontrakter mellem de studerende på KU og fagforeninger som Dansk Magisterforening (DM), Ingeniørforeningen (IDA), Dansk Journalistforbund (DJ) og Djøf.

Kontrakterne bygger typisk på, at fagforeningerne afholder en række udgifter under introugerne for de nye studerende og eksempelvis betaler for frokost, uddeler gaver og sørger for musik og underholdning mod til gengæld at få taletid og mulighed for at indmelde de studerende i fagforeningen.

I en kontrakt til 11.352 kroner mellem Dansk Magisterforening og Idræt på KU står der, at ”rusvejlederne/tutorerne skal tale positivt om Magistrene under studiestarten og må ikke anbefale andre a-kasser eller fagforeninger”. I flere kontrakter med Ingeniørforeningen er der formuleringer om, at ”rusvejlederne taler ikke (fremhævet i kontrakten, red.) negativt om IDA i studiestartsperioden”.

I andre kontrakter er der indføjet eksklusivaftaler med krav om, at der ikke må være andre fagforeninger til stede. Eksempelvis skriver Djøf i sin kontrakt med Statskundskab for 2017 til en værdi af 20.000 kroner, at ”tutorerne må ikke indgå aftaler med konkurrerende virksomheder (fagforeninger) i forbindelse med introforløbet”.

Rektor Henrik C. Wegener understreger i sit brev til fakulteterne, at sådanne aftaler ikke må indgås, og at fakulteterne bedes sikre sig, at der fremadrettet ikke indgås den type af aftaler: ”Universitetets samarbejdsrelationer med fagforeninger skal være båret af et hensyn til universitetets neutrale rolle i studerendes valg af fagforening”, skriver Henrik C. Wegener.

PROSAs formand Niels Bertelsen roser udmeldingen fra Henrik C. Wegener og håber, at landets øvrige universiteter vil følge efter.

”Vi har mærket en stigning i disse sponsorater i de senere år, og i sagens natur favoriserer det de store fagforeninger, som har størst økonomisk ballast. Det kan jo ikke være meningen, at fagforeningerne skal bruge ufine metoder for at komme i dialog med de studerende, som skal have adgang til den mest studierelevante fagforening – ikke den med flest penge”, siger Niels Bertelsen.

Nøgleord

Kontakter

Kontakt formand Niels Bertelsen, telefon 40 11 41 23 eller nib@prosa.dk

Information om PROSA

PROSA
PROSA
Vester Farimagsgade 37A
1606 København V

33 36 41 41https://www.prosa.dk/

Følg pressemeddelelser fra PROSA

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PROSA

Fire fagforeninger går sammen om at styrke arbejdsforhold og vilkår i spilbranchen – lancerer fælles website8.2.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Spilbranchen har i mange år været kendetegnet ved lav organiseringsgrad, lavere lønninger end den øvrige it-branche og pressede arbejdsforhold. Ofte må spiludviklere forlade branchen efter få år, fordi vilkårene er så pressede. Der er samtidig blevet spekuleret i, at mange medarbejdere har spiludvikling som passion, og det har kunnet udnyttes til at presse lønninger og hæve arbejdstiden. Spilbranchen tiltrækker samtidig mange udenlandske udviklere, som ikke har samme blik for rettigheder og arbejdsvilkår i den danske model.

PROSA om digitaliseringsudspil: På rette vej, men slet ikke ambitiøst nok16.11.2023 13:59:30 CET | Pressemeddelelse

De it-professionelles fagforening, PROSA, er ved første gennemsyn af regeringens nye digitaliseringsudspil ikke specielt begejstrede: "Teknologiforståelse er stadig blot et valgfag i Folkeskolen, og der er ikke for alvor sat rammer for udrulning af digitale offentlige systemer. Kun 800 millioner kroner over 4 år til digital udvikling. Men mange gode takter i forhold til efteruddannelse, implementering af AI og grøn energi". Det konstaterer PROSAs formand, Niels Bertelsen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye