Københavns socialborgmester vil have indført fattigdomsgrænse for børn
Flere og flere familier oplever, at deres økonomiske situation er værre nu end for et år siden. Det øger risikoen for, at børn vokser op i fattigdom.
Det vil socialborgmester Karina Vestergård Madsen sætte fokus på ved at indføre en børnefattigdomsgrænse i København. Formålet er både at få et korrekt indblik i omfanget af fattige familier i hovedstaden og at forpligte alle forvaltninger og Borgerrepræsentationen til at tænke børnefattigdom ind i alle beslutninger.
”Ingen børn skal leve i fattigdom i København. Bare ét år i fattigdom kan have negative konsekvenser for et barn resten af livet. Lige nu er der flere fattige børn i København end landsgennemsnittet. Og dele af København er lige så hårdt ramt som de fattigste kommuner i landet. Fattigdommen forfølger børnene og har konsekvenser i deres voksne liv, hvor risikoen for at blive socialt udsat er større. Det er vi nødt til at handle på. Derfor stiller jeg nu et forslag om, at der skal findes en model for en fattigdomsgrænse,” siger socialborgmester Karina Vestergård Madsen (Ø).
Medlemsforslaget skal behandles på Borgerrepræsentationens møde den 2. marts. Konkret pålægger det Økonomiforvaltningen sammen med Socialforvaltningen at udarbejde en model for en børnefattigdomsgrænse, som er baseret på budgetmetoden. Det skal dog årligt holdes op mod medianindkomstmetoden for at sikre det mest retvisende billede.
En ny analyse fra AE-rådet viser, at der er 5,5 procent fattige børn i København. Landsgennemsnittet er 4,7. Børnefattigdom er den største negative påvirkning, et barn kan opleve, fordi det følger dem resten af deres liv.
Der bør være en national fattigdomsgrænse
Ifølge Karina Vestergård Madsen bør det være en national fattigdomsgrænse, fordi der er børn, som vokser op i fattigdom over hele landet.
”Jeg har ventet på, at den tidligere regering kom med en fattigdomsgrænse, men min tålmodighed er opbrugt nu. Derfor foreslår jeg, at København går foran og indfører en fattigdomsgrænse med særligt fokus på børnefattigdom. Men vi kan kun symptombehandle. Så jeg håber, at Christiansborg følger efter. For vi hverken kan eller må acceptere, at barndommens gade ender i en blind vej af for eksempel mistrivsel, psykisk sygdom og arbejdsløshed. Børn skal opleve et bekymringsfrit børneliv,” siger Karina Vestergård Madsen.
Et af formålene med børnefattigdomsgrænsen er at følge udviklingen i børnefattigdom, så der kan sættes ind politisk. Det skal ske i alle fagudvalg i København, så alle lige fra socialområdet til kultur- og fritidsområdet er med til at kompensere for børnefattigdom.
Det andet mål er, at Christiansborg følger trop. Ifølge Karina Vestergård Madsen er det nemlig kun Christiansborg, der kan fjerne fattigdom.
Alene inden for de københavnske kommunegrænser er der stor forskel på den gennemsnitlige disponible indkomst. I 2020 havde Indre By har den højeste disponible indkomst, mens Bispebjerg har det laveste.
Københavns Kommune havde indtil 2019 en fattigdomsgrænse.
Forslaget behandles i Borgerrepræsentationen den 2. marts. Hvis det stemmes igennem, skal oplægget fremlægges forud for forhandlingerne om budget 2024.
Nøgleord
Kontakter
Malene KristensenPressechefSocialforvaltningen
Tlf:29469419w78h@kk.dkInformation om Københavns Kommune Socialforvaltningen

Bernstoffsgade 17
1592 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk/sof
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Socialforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Socialforvaltningen
Nyt pilotprojekt styrker anbragte unges overgang til voksenlivet5.9.2025 12:11:34 CEST | Pressemeddelelse
Overgangen til voksenlivet er svær for de fleste unge, men især anbragte unge kan snuble på vejen. Socialforvaltningen vil derfor nu sætte gang i et pilotprojekt, som giver anbragte unge mulighed for at komme i et forløb, der klæder dem bedre på til at tage fat på voksenlivet.
Huset Assak for socialt udsatte grønlændere bliver til virkelighed4.9.2025 11:44:44 CEST | Pressemeddelelse
Når grønlændere, der er socialt udsatte eller i risiko for at blive det, flytter til København, skal de kende deres muligheder for at få hjælp og støtte fra kommunen. Pengene til det nye hus Assak er sikret i forbindelse med Budget2026, som netop er indgået på Københavns Rådhus.
Autismehuset i København er nu åbent25.8.2025 17:14:26 CEST | Pressemeddelelse
Stadigt flere børn, unge og voksne i København får stillet en autismediagnose. For at sikre den bedst mulige hjælp og støtte til dem og deres familier og netværk har Socialforvaltningen nu samlet alle forebyggende tiltag på autismeområdet under ét tag i Autismehuset.
Presseinvitation: Kom med til indvielse af Autismehuset i København20.8.2025 13:06:46 CEST | Presseinvitation
Socialforvaltningen i Københavns Kommune inviterer pressen til den officielle indvielse af Autismehuset. Det sker mandag den 25. august kl. 15.30 i Valby.
Enigt socialudvalg giver grønt lys til at genoptage arbejdet med at få bygget 59 almene boliger til sårbare unge19.6.2025 13:39:18 CEST | Pressemeddelelse
Socialudvalget i Københavns Kommune har besluttet, at der igen skal sættes gang i arbejdet med at opføre 59 almene boliger til udsatte unge. Socialforvaltningen skal have 100 procent anvisningsret til de almene boliger, der skal gå til unge, som for eksempel kan være truet af hjemløshed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum