Flere og flere familier oplever, at deres økonomiske situation er værre nu end for et år siden. Det øger risikoen for, at børn vokser op i fattigdom.

Det vil socialborgmester Karina Vestergård Madsen sætte fokus på ved at indføre en børnefattigdomsgrænse i København. Formålet er både at få et korrekt indblik i omfanget af fattige familier i hovedstaden og at forpligte alle forvaltninger og Borgerrepræsentationen til at tænke børnefattigdom ind i alle beslutninger.

”Ingen børn skal leve i fattigdom i København. Bare ét år i fattigdom kan have negative konsekvenser for et barn resten af livet. Lige nu er der flere fattige børn i København end landsgennemsnittet. Og dele af København er lige så hårdt ramt som de fattigste kommuner i landet. Fattigdommen forfølger børnene og har konsekvenser i deres voksne liv, hvor risikoen for at blive socialt udsat er større. Det er vi nødt til at handle på. Derfor stiller jeg nu et forslag om, at der skal findes en model for en fattigdomsgrænse,” siger socialborgmester Karina Vestergård Madsen (Ø).

Medlemsforslaget skal behandles på Borgerrepræsentationens møde den 2. marts. Konkret pålægger det Økonomiforvaltningen sammen med Socialforvaltningen at udarbejde en model for en børnefattigdomsgrænse, som er baseret på budgetmetoden. Det skal dog årligt holdes op mod medianindkomstmetoden for at sikre det mest retvisende billede.

En ny analyse fra AE-rådet viser, at der er 5,5 procent fattige børn i København. Landsgennemsnittet er 4,7. Børnefattigdom er den største negative påvirkning, et barn kan opleve, fordi det følger dem resten af deres liv.

Der bør være en national fattigdomsgrænse

Ifølge Karina Vestergård Madsen bør det være en national fattigdomsgrænse, fordi der er børn, som vokser op i fattigdom over hele landet.

”Jeg har ventet på, at den tidligere regering kom med en fattigdomsgrænse, men min tålmodighed er opbrugt nu. Derfor foreslår jeg, at København går foran og indfører en fattigdomsgrænse med særligt fokus på børnefattigdom. Men vi kan kun symptombehandle. Så jeg håber, at Christiansborg følger efter. For vi hverken kan eller må acceptere, at barndommens gade ender i en blind vej af for eksempel mistrivsel, psykisk sygdom og arbejdsløshed. Børn skal opleve et bekymringsfrit børneliv,” siger Karina Vestergård Madsen.

Et af formålene med børnefattigdomsgrænsen er at følge udviklingen i børnefattigdom, så der kan sættes ind politisk. Det skal ske i alle fagudvalg i København, så alle lige fra socialområdet til kultur- og fritidsområdet er med til at kompensere for børnefattigdom.

Det andet mål er, at Christiansborg følger trop. Ifølge Karina Vestergård Madsen er det nemlig kun Christiansborg, der kan fjerne fattigdom.

Alene inden for de københavnske kommunegrænser er der stor forskel på den gennemsnitlige disponible indkomst. I 2020 havde Indre By har den højeste disponible indkomst, mens Bispebjerg har det laveste.

Københavns Kommune havde indtil 2019 en fattigdomsgrænse.

Forslaget behandles i Borgerrepræsentationen den 2. marts. Hvis det stemmes igennem, skal oplægget fremlægges forud for forhandlingerne om budget 2024.