Københavns Kommune vil hjælpe corona-ramte virksomheder
12.3.2020 15:00:41 CET | Københavns Kommune Økonomiforvaltningen | Pressemeddelelse
Københavns overborgmester Frank Jensen (S) beder nu kommunens økonomiudvalg om at godkende, at kommunen skal fremrykke betalingen af sine regninger. Det sker for at give firmaer, der er presset af den manglende aktivitet i kølvandet af corona-truslen, en økonomisk hjælp.
"Vi ved, at københavnske virksomheder er trængt af, at samfundet er ved at gå i dvale. Det kan ramme hårdt og særligt mindre virksomheder vil være sårbare over for den opbremsning, der sker i økonomien. Derfor skal vi som kommune gøre, hvad vi kan for at hjælpe - og her har vi mulighed for at give en håndsrækning, som akut giver virksomhederne mere likviditet", siger overborgmesteren.
Aktuelt betyder forslaget, at der kan blive sendt 600 millioner kroner ud til virksomhederne, som kan bidrage til at forbedre virksomhedernes likviditet. Det er det beløb, som kommunen har regninger liggende for, som ellers først ville blive betalt efter 30 dage. I alt har kommunen fakturaer liggende fra 4.500 forskellige leverandører.
Københavns Kommune køber som en af de allerstørste offentlige spil-lere hvert år varer og tjenesteydelser af private firmaer for ca. 10 milliarder kroner. Kommunen køber fx ind hos entreprenører, der bygger for kommunen, fødevarer til skoler og børneinstitutioner, kontorartikler m.m. I løbet af et år køber Københavns Kommune ind fra i alt 16.000 forskellige firmaer.
Økonomiudvalget tager stilling til forslaget nu på tirsdag, hvorefter udbetalingerne umiddelbart vil kunne gå i gang.
Kontakter
Kontakt til Frank Jensen via pressechef Rikke Egelund, 3147 9497
Information om Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Københavns Kommune ØkonomiforvaltningenKøbenhavns Rådhus
1599 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Overborgmester til New York Climate Week: ”Vi bliver nødt til at bygge meget mere for at løse boligkrisen i storbyer verden over – men ikke med klimaskyklapper for øjnene”21.9.2026 08:49:00 CEST | Pressemeddelelse
Byggeriet står for 37 % af de globale CO2-udledninger. Samtidig er der akut boligkrise i storbyer verden over, mens klimaet er presset. Københavns overborgmester og Vice Chair i C40 Sisse Marie Welling er taget til New York Climate Week som keynote speaker med et klart budskab.
Nye tal: Så få studieboliger er der i København9.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er alt for få studieboliger i forhold til antallet af studerende i landets hovedstad.
Partier indgår bred aftale om Københavns Kommunes budget for 20273.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
SF, Enhedslisten, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre, Liberal Alliance, Alternativet og Dansk Folkeparti er blevet enige om en aftale om Københavns Kommunes budget for 2027.
Københavns Kommune lander budgetaftale: Invitation til doorstep2.9.2026 20:22:38 CEST | Pressemeddelelse
Der er indgået aftale om hovedstadens budget for 2027. Aftalen præsenteres torsdag d. 3. september kl. 09.30 på Københavns Rådhus.
Nu bliver gammelt kommunehospital omdannet til nyt og attraktivt byrum med boliger13.8.2026 10:18:26 CEST | Pressemeddelelse
Københavns gamle kommunehospital mellem søerne og Botanisk Have skal udvikles til et byområde med boliger, cafeer, restauranter, butikker, værksteder og andre erhverv. Københavns Kommunes Økonomiudvalg har banet vejen og sender det ambitiøse projekt videre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum