Københavns Kommune støtter international festival for esport og gamingkultur
Med midler fra Københavns Kommunes megaeventpulje fortsætter Bellagroup og Wonderful Copenhagen udviklingen af en esport- og gamingfestival af international kaliber. Slutmålet er et årligt tilbagevendende megaevent med virkelige og virtuelle oplevelser, der kan samle brugere, branche og besøgende fra ind- og udland.

Ifølge Danmarks Statistik spiller over halvdelen af alle danskere digitale spil på deres computere, konsoller, tablets eller telefoner. For de 16-24-årige er tallet 84%. Læg dertil global succes for danske esportsspillere og -hold, samt et gamingmarked, der har berøring med 2,7 mia. mennesker kloden rundt og en samlet værdi af over 2 billioner kroner (kilde).
Det store nationale og internationale fokus på gaming og esport vil Bellagroup og Wonderful Copenhagen, med støtte fra Københavns Kommune, bruge til at skabe et tilbagevendende megaevent, der samtidig involverer og brander hovedstaden som toneangivende brancheinspirator på globalt plan.
Til det formål har økonomiudvalget i Københavns Kommune tirsdag d. 10. januar udmøntet 4. mio. kr. til at sikre en succesfuld opstart. De 3 mio. kr. er øremærket planlægning og afholdelse, mens den sidste million skal gå til at aktivere børn og unge på kommunens institutioner og uddannelser, samt tiltrække internationale talenter og samarbejdspartnere.
”Gaming og esport giver især børn og unge nogle unikke og meningsfulde fællesskaber. Jeg har oplevet det med min egen søn, som er vokset af gamingfællesskabet. Jeg er glad for, at vi kan være med til at understøtte eventet, som kan give endnu flere indsigt i den voksende gamingscene. Eventet kan være med til at styrke København som en eventby, der går forrest – også når det kommer til gaming og esport,” siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S).
Fra Wonderful Copenhagen udtaler administrerende direktør, Mikkel Aarø-Hansen:
”Vi har analyseret det internationale marked for gaming-events, som både rummer den oplevelses- og branchemæssige vinkel. Her har vi set en mulighed for hovedstaden og er gået med i arbejdet med at udvikle en ny esport- og gamingfestival, som kan blive årligt tilbagevendende og have potentiale til at tiltrække både ferie- og erhvervsrejsende til hovedstaden."
Til gavn for København
Selvom navnet og indholdet til den nye, internationale festival først offentliggøres i de kommende måneder, er ambitionen fra Bellagroup, der driver Bella Arena og Bella Center Copenhagen, klar: Man vil skabe et eventformat med en helhedsorienteret tilgang til gaming- og esportskultur. Med det økonomiske rygstød fra kommunen i hus, fortsætter arbejdet nu med at gøre idéerne på tegnebrættet til virkelighed:
”Det kan blive en kæmpe driver ikke bare for branchen, men for hele byen at få et nyt, tilbagevendende superevent udenfor turisthøjsæsonen at brande sig op imod. Et sted, hvor gæsterne udforsker gaming og esport på helt nye måder. Nu kan vi bygge videre på fundamentet, involvere nye strategiske partnere og forhåbentligt sætte strøm til alle ambitionerne i nær fremtid,” slutter CEO i Bellagroup, Christian Folden Lund.
Fakta:
- Københavns Kommune har bevilget et tilskud på 4. mio. kr. til planlægning og afholdelse af en ny, international festival for gaming og esport i København. Heraf er 1 mio. kr. afsat til aktivering af byens børn og unge, samt tiltrækning af internationale talenter og partnere.
- Der er i København Kommunes megaeventpulje årligt afsat 15 mio. kr. i perioden 2023-2026.
- Udviklingen af eventet sker i et partnerskab mellem Wonderful Copenhagen og Bellagroup.
- Tilskuddet fra kommunen er målrettet opstarten af eventet, der på sigt skal leve uden kommunal støtte.
- Eventets navn og indhold offentliggøres over de kommende måneder.
Nøgleord
Kontakter
Kaspar Mørk AriantoKommunikationsdirektørBellagroup
Tlf:+45 22 15 56 57kaar@bellagroup.dkUffe HartmannHead of Corporate CommunicationWonderful Copenhagen
Tlf:+45 21 73 98 90ufh@woco.dkOverborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S)via pressekonsulent Nikolai Evereth HansenKøbenhavns Kommune
Tlf:+45 40 44 74 46p33u@kk.dkBilleder


Information om Bellagroup A/S
Bellagroup er en af Danmarks største virksomheder inden for hoteller, konferencer, events og hospitality.
Venuedelen består af kongres-, event- og mødedestinationerne Bella Center Copenhagen, Bella Arena og Bella Sky Conference & Event, CIFF Showrooms og International House. Bellagroups egenproducerede, store events tæller bl.a. CIFF - Copenhagen International Fashion Fair, Bogforum og LEGO World.
Bellagroup driver tre hoteller med internationalt anerkendte brands: Crowne Plaza Copenhagen Towers, AC Hotel Bella Sky Copenhagen og Copenhagen Marriott Hotel med til sammen næsten 1.600 værelser
Følg pressemeddelelser fra Bellagroup A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bellagroup A/S
Stor dansk modefusion skal cementere Københavns position som Nordens modehovedstad5.1.2023 16:47:08 CET | Pressemeddelelse
Et helt nyt ægteskab imellem CIFF og Revolver ser dagens lys i det nye år. Formålet er både at fastholde og udvikle modemessernes relevans og Københavns position som “The Fashion Capitol of Scandinavia”. Direktøren for det nye selskab kalder fusionen et ”power move” til gavn for den samlede skandinaviske branche.
Bellagroup opruster med erfaren HR-direktør18.11.2022 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
Renée Mamsen-Svarter tiltræder som ny HR-direktør i Bellagroup. Hun har mere end 20 års erfaring med HR - senest som ansvarlig for HR og Roster Management i Scandlines.
Bogforum 2022 blev den bogfest læsere, forfattere og branche havde brug for.7.11.2022 14:06:17 CET | Pressemeddelelse
Med 33.933 besøgende trak Bogforum 2022 væsentlig flere gæster end sidste år.
Kristen Vego vinder Bogforum’s debutantpris 20224.11.2022 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
En velfortjent ros til Kristen Vego for hendes debut med romanen ”Se en sidste gang på alt smukt” (Turbine). Vego modtager, udover den økonomiske tilskyndelse på 50.000 kr., ekstra opmærksomhed fra presse, boghandlere, læsere og selvfølgelig stor anerkendelse fra Bogforum’s Debutantpris 2022, og den dertilhørende jury.
Får sin ilddåb til Bogforum: Profil fra forlags- og rejsebranchen skal styrke arbejdet med egne events i Bellagroup3.11.2022 09:27:16 CET | Pressemeddelelse
Bella Arena og Bella Center lægger ikke blot hus til kongresser fra ind- og udland, men er også selv med til at udvikle og drive en række toneangivende signaturevents. Som ny kvinde i front skal Nicole Bellaiche nu sætte årtiers salgs- og marketingerfaring i spil i arbejdet med at styrke eksisterende formater og udvikle nye i forretningsområdet med det nyslåede navn, ’Bella Presents:’
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum