Københavns Kommune og Region Hovedstaden rykker ud med ekstra testtelte i Valby og på Nørrebro
4.9.2020 15:10:01 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Flere kommuner i hovedstaden er gået i rødt – det vil sige, at der er mere end 20 personer pr. 100.000 indbyggerede, der er smittet med corona. Det betyder, at der bl.a. skal skrues op for test af de ansatte i kommunerne. Københavns Kommune og Region Hovedstaden har derfor besluttet at etablere midlertidige testtelte, der gør det nemmere for københavnerne at blive testet.
”I weekenden kommer vores folk fra Akutberedskabet og mobile enheder fra de andre regioner ud til Valby og Nørrebro og laver midlertidige pop up-teststationer, så det er nemt og tilgængeligt for borgerne at blive testet. Det sker i tæt samarbejde med Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune. Det er vigtigt, at vi trækker på alle gode kræfter i den her situation, hvor smittetallet er stigende,” siger Sophie Hæstorp Andersen (S).
”Det er afgørende, at vi nu får vendt udviklingen i antallet af smittede i København. Der skal være så gode testmuligheder som overhoved muligt, så vi kan inddæmme smitten mens tid er. Derfor er jeg også meget tilfredst med, at vi i Københavns Kommune sammen med regionen nu ekstraordinært får etableret lokale testcentre i Valby og på Nørrebro. Det vil gøre det hurtigere og nemmere for københavnerne at blive testet”, siger sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune Sisse Marie Welling (SF)
Testbiler iler til fra andre regioner
Regionsrådsformanden glæder sig også over, at de øvrige regioner straks sagde ja til at hjælpe med ekstra testbiler.
”Vi sendte hjælp til Jylland, da der var pres på i Århus og Silkeborg, og nu kommer de andre regioner os til hjælp. Det er vi meget taknemmelige for. Det betyder, at vi kan sende flere testbiler ud til fx plejehjem og hjælpe kommunerne med at få testet de ældre og personale,” siger Sophie Hæstorp Andersen.
Regionen uddanner 150 kommunale podemedarbejdere
Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning har allerede selv uddannet personale, der kan pode kollegerne, men de øvrige kommuner hjælper Region Hovedstaden med at uddanne til at pode. Torsdag blev 60 kommunale medarbejdere uddannet i DGI-Byen, og næste torsdag bliver næste hold uddannet.
”Det er helt afgørende, at vi passer på særligt de udsatte borgere, men også sundhedspersonalet. De står i front, og de skal have adgang til nem og hurtig test. Nu kommer flere end 150 medarbejdere fra kommunerne på kursus. Det er effektiv hjælp-til-selvhjælp, hvor personale fra regionen oplærer kommunale medarbejdere, som så efterfølgende kan gå hjem og lære det videre. Det er et godt samarbejde og god udnyttelse af ressourcerne i sundhedsvæsnet,” siger Sisse Marie Welling.
Region Hovedstadens Akutberedskab har de seneste to uger desuden været ude i Rødovre og Glostrup kommuner for at teste personale på plejehjem og i hjemmepleje.
Fakta
- De to teststeder er på Daginstitutionen Savannen på Hornemanns Vænge 37 i Valby og på Nørrebro Park Skole på Jagtvej 34.
- Der er åbent lørdag og søndag fra kl. 10-16. Man skal ikke bestille tid til test. Man kan bare komme og stille sig i kø. Husk god håndhygiejne, hold god afstand og tag evt. mundbind på.
- Der er plads til at teste 2.000 borgere om dagen i de to pop up-teststationer. I alt bliver det 4.000 ekstra test, der skal analyseres hos Statens Serum Institut.
Yderligere info
-
Sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling på pressetelefon 2382 8082
- Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) via Region Hovedstadens pressevagt på 7020 9588 eller presse@regionh.dk
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Vaccinationssæsonen begynder i dag med tilbud om vaccination på regionens hospitaler og med vaccinationssteder i alle kommuner i Region Hovedstaden1.10.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Første oktober åbner Region Hovedstadens vaccinationssteder op for vaccination af borgere på 65 år og derover og andre sårbare borgere mod influenza og covid-19.
Nyt partnerskab skal give patienter bedre adgang til celleterapi15.9.2026 09:17:12 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden og Cellerator har netop indgået et strategisk partnerskab om at styrke udviklingen og afprøvningen af avancerede behandlinger som celleterapi. Målet er at gøre vejen fra forskning til behandling kortere og give danske patienter hurtigere adgang til behandlingerne.
Markant flere lærer at redde liv12.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 700 beboere i 13 almene boligområder har alene i år lært livreddende førstehjælp. Det er det højeste antal, siden Region Hovedstadens Akutberedskab begyndte at uddanne beboere i områderne. Indsatsen i netop disse områder er særlig vigtig, fordi der her er flere hjertestop, samtidig med at færre overlever.
Skrøbelige ældre får måltider med hjem: Tilbud sænker risiko for genindlæggelser6.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ældre og skrøbelige patienter får gennem et ernæringsprojekt på Herlev og Gentofte Hospital små, appetitlige retter med hjem til det første døgn efter udskrivelse fra hospitalet. Foreløbige resultater viser, at patienterne er glade for tilbuddet og har en lavere risiko for at blive genindlagt efter udskrivelse.
Nyt ambulatorium skal hjælpe flere unge med psykiske sygdomme4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden åbner nu et nyt ambulatorium for unge på Rigshospitalet. Op mod 450 unge med psykiske sygdomme vil ugentlig kunne komme til udredning og behandling i ambulatoriet. Dette vil bidrage til at nedbringe ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
