Københavns Kommune og Region Hovedstaden går sammen om at skaffe flere sygeplejersker
4.4.2022 06:00:00 CEST | Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen | Pressemeddelelse

Samfundet skriger på flere medarbejdere til sundheds- og ældreområdet, hvor der mangler hænder til at tage sig af de syge og ældre, ikke mindst sygeplejersker. Og problemet bliver kun større i de kommende år i takt med, at befolkningen bliver ældre, og flere vil leve med kroniske sygdomme.
I København alene vil der frem mod 2030 blive knap 60 pct. flere ældre over 80 år. Det giver dybe panderynker hos den københavnske sundheds- og omsorgsborgmester, Sisse Marie Welling (SF), som i lighed med resten af Region Hovedstaden har store udfordringer med at rekruttere de medarbejdere, der er behov for. Ifølge en opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering står det så skidt til, at omkring hvert andet forsøg på at ansætte en sygeplejerske mislykkes.
”Vi mangler desperat sygeplejersker i København. Det skal vi have løst, hvis vi også fremover skal kunne tilbyde en værdig ældre- og sygepleje. Vi får desværre ikke den hjælp fra regeringen, som vi i den grad har brug for. I stedet for at sætte ind nu, vil de hellere vente på, at en ”robusthedskommission” kommer frem til det, vi allerede ved – at vi skal uddanne flere. De 25 nye praktikpladser til sygeplejerskestuderende er en dråbe i havet, men vi er så pressede på daglig drift, så det er det muliges kunst,” siger Sisse Marie Welling.
Hverken kommunen eller regionen kan alene sikre flere sygeplejersker – det er kun staten, der kan øge dimensioneringen af studiepladser. Men det kræver også flere praktikpladser i kommune og region, og det er netop det, parterne er gået sammen om nu.
”Manglen på sygeplejersker er en af de største udfordringer for sundhedsvæsnet i disse år. Jeg er glad for, at vi sammen med Københavns Kommune nu opretter flere praktikpladser, men det er klart, at 25 ekstra praktikpladser ikke løser udfordringen. Regeringen bør sikre, at økonomien til regioner og kommuner følger med, når vi skal uddanne flere. Det er nødvendigt for, at vi kan prioritere den del af uddannelsen, der foregår ude på afdelingerne og i kommunerne,” siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S).
Fakta:
- Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) analyserer løbende rekrutteringssituationen på danske arbejdspladser, herunder i regionerne. I andet halvår af 2021 (juni-november 2021) endte 47 pct. af de opslåede sygeplejerskestillinger i Region Hovedstaden som ’forgæves rekruttering’.
- Dimensioneringen på sygeplejerskeuddannelsen på Københavns Professionshøjskole er de seneste 5 år steget med 146 pladser.
- Med aftalen mellem regionen og kommunen vil dimensioneringen på Københavns Professionshøjskole kunne øges med 25 til i alt 1.320 pladser i 2022/23.
Yderligere oplysninger:
Sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling via pressekonsulent Katrine Kirch Kirkegaard, tlf.: 21 27 32 73
Formand for Region Hovedstaden Lars Gaardhøj via pressetelefon: 70 20 95 88
Nøgleord
Billeder
Information om Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Københavns kommune Sundheds- og OmsorgsforvaltningenRådhuspladsen 1
1599 København V
https://www.kk.dk/
Følg pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Ekspertgruppe genopstår for at sætte fokus på ren luft i København17.9.2026 05:57:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns politikere genopliver ekspertgruppe, som skal komme med anbefalinger til, hvordan man kan sænke luftforureningen i byen til gavn for københavnernes sundhed.
København indfører ventetidsgaranti til kvinder med fødselsgener7.9.2026 05:44:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavnske kvinder, der oplever gener efter en fødsel, skal ikke vente mere end en uge på hjælp. Politikerne bag Københavns Kommunes nye budgetaftale indfører nu en ventetidsgaranti.
Sundheds- og omsorgsborgmester vil oprette særligt plejehjemstilbud til yngre borgere27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Borgere under 65 år, der har brug for en plejebolig, skal ikke være spredt ud på kommunens mange plejehjem, hvor alle andre beboere er markant ældre. Det mener sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune, Jens-Kristian Lütken (V), som håber, at et særligt tilbud for yngre plejehjemsbeboere kan være med til at forebygge ensomhed.
Københavns Kommune sender ældre københavnere på højskole for at bekæmpe ensomhed14.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ensomhed blandt ældre skal bekæmpes med flere sociale relationer og fælles oplevelser. Derfor har de københavnske politikere afsat 2 mio. kr. årligt til at tilbyde ældre borgere et ophold på en seniorhøjskole på kommunens regning.
København styrker hjælpen til børn og unge i psykisk mistrivsel25.6.2026 05:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere børn og unge i psykisk mistrivsel skal nemt og hurtigt kunne få den rette hjælp. Derfor er der nu flere penge på vej til kommunens lettilgængelige tilbud, som giver børn, unge og deres forældre én fælles indgang til kommunens tilbud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
